5 skildpadder, vi kan identificere os med

Jeg er faldet i en skildpaddehul på det sidste – og grunden til det kommer til at optræde i listen herunder. Og det har naturligvis fået mig til at tænke på vores skjoldede venner, så jeg er gået på strandhugst i superkulturen, og det er gået op for mig, at mange fiktive skildpadder er lette at relatere til. Og det er dem, jeg vil fokusere på her, så ingen plads til skræmmeeksemplar som Bert fra Duck and Cover-filmen, de stakkels kanonføde-henchmen fra Mario-universet eller skildpadden fra “og haren” (jeg har ikke haft tiltro til fabler, siden jeg fandt ud af, at rønnebær rent faktisk er sure). Næ, her er det ene og alene padder, jeg kan se mig selv i.

KAIJUEN

Gamera er grunden til, at jeg har tænkt på skildpadder, for jeg har arbejdet mig igennem Gamera-filmene. Og hvem er så det? En gigantisk, flyvende og ildsprudende skildpadde, der naturligvis gerne slås mod andre kæmpemonstre.

Der findes grundlæggende to Gamera-serier: Showa-perioden, hvor den første er sort/hvid og grum, hvorefter serien lyneksemplificerer faldende udbytte og bliver børnefilm, der er tunge at komme igennem, indtil den sidste af dem ganske enkelt slår sømmet i ligkisten for perioden (der regnes fra den første Godzilla til “Gamera: Super Monster”). Men i Heisei-perioden er der dømt god kaiju-action med mænd i gummidragter og destruerede modeller, og det er en fornøjelse.

Og det: at jeg helt klart ville være en stjerne, HVIS DET BARE VAR DEN RIGTIGE INSTRUKTØR! Det er da noget, man kan relatere til.

NINJAPADDERNE

Der er naturligvis fire: Leonardo, Donatello, Raphael og Michelangelo – men de får lov at optræde som et team her. Muterede skildpadder, der er oplært som ninjaer (jeg lærte for nylig, at bl.a. briterne ikke brød sig om begrebet ninja, hvorfor de der blev kendt som Teenage Mutant Hero Turtles).

Det at være født som en sløv padde, men i virkeligheden havde potentialet til at bekæmpe onde ninjaer, udenjordiske trusler og andet – det er noget, jeg kan se mig selv i. Eller rettere: det kunne jeg som teenager. I dag kan jeg nok mere genkende fristelsen til at købe junkfood og leve i en kloak snarere end at gøre noget ved det hele.

DE GUDDOMMELIGE

Nu fik ninjapadderne lov, så de guddommelige padder også optræde som én: Great A’Tuin fra Discworld og skildpadden fra Stephen Kings It/Det onde (som åbenbart hedder Maturin). Fælles for dem er, at de egentlig mest passer sig selv og lader verden gå sin gang, mens alle de små væsener hovedsageligt oplever tragedie og panik.

A’Tuin er på sin egen kurs og svømmer gennem verdensrummet, mens han bærer alverden på sine skuldre/skjold. Maturin skabte verden, fordi han havde ondt i maven, og han er ikke overvældende interesseret i at hjælpe en flok unger, selv om han da nødtørftigt giver en hånd med, når de nu ikke kan klare sig selv. Det er begge følelser, jeg kan relatere til.

OPFINDEREN

Jeg indrømmer blankt, at jeg måtte slå hans navn op: Ole Opfinder (Skalman) fra Bamse (verdens stærkeste bjørn). Han er måske ikke den skarpeste figur i serien, men der er dog et par ting, som hænger i erindringen: en modesans af karat (hvem ville ikke ønske, de kunne bære den gule hat?) og en evne til at finde de nødvendige ting i dybderne af sit skjold.

Den slags ekspertise kan jeg ikke helt forholde mig til, men det kan jeg derimod til Oles største og vigtigste opfindelse: hans mad-og-sove-ur, som fortæller ham, hvornår han skal spise eller slumre. Eller måske forholder jeg mig ikke så meget til det, som jeg ønsker mig det.

DEN GAMLE SKILDPADDE

Et af paddernes mest genkendelige karaktertræk er nok deres alder – men få eksemplificerer det lige så meget som Morla fra “Den uendelige historie”. Ikke alene har hun trukket sig tilbage til en sump, hun er også allergisk overfor unge mennesker (i al fald i filmen). Morla er grundlæggende for voksne mig, hvad ninjapadderne var for unge mig: et ideal at stræbe efter.

#Bamse #Discworld #Kaiju #MichaelEnde #ninjaer #skildpadder #StephenKing
yesterday I learnt my dad's final resting place is just down the meadow from #MichaelEnde

Zettel 1601

Michael Ende: Zuzeiten bleibt seine Seele still wie ein regloser Wasserspiegel, doch zu anderen Zeiten stürmen diese Erlebnisse von allen Seiten auf ihn ein, sie bedrängen ihn, sie schlagen ihn wie Blitze, dass er durch die leeren Gänge jagt, taumelt, bis er erschöpft hinstürzt und liegenbleibt und sich ergibt.

Der Spiegel im Spiegel

#Bücher #Literatur #MichaelEnde #Seele #SoSein #Zettel

(2/2)

One of favourite example is Michael Ende. Best known (if at all) as the author of The Neverending Story, the novel on which the movie and its first sequel were based.

But also the author of a fantastic work of rebel fantasy called Momo. About a young girl living free in a ruined amphitheatre who's a very skilled listener, and her attempts to thwart The Men in Grey from the "Timesavings Bank".

#books #novels #fantasy #MichaelEnde #NeverendingStory #Momo

@bookstodon

MOMO
- It’s a book for children.

But it’s also a story for us adults who find ourselves constantly saying things like:
“I don’t have time.”
“We need to be more productive.”

It’s a quietly philosophical work that invites us to stop and ask,
What is time, really?

Feel free to take a peek!
https://introvert-path.com/en/embracing-e/reading-habit/20260111-1/

#MichaelEnde #ModernClassic #Time #SlowLiving #Mindfulness
#Bookish #Bookworm #Booklovers #Reading

il manifesto: Nell’anima di Gerry Mulligan, spirito jazz tra solisti e ensemble

Il toccante messaggio spirituale di un capo nativo-americano, un’anticonvenzionale canzone femminista, un passionale tango, musiche per balletto ispirate a Michael Ende, colonne sonore per film con Ives Montand e Walter […]
The post Nell’anima di Gerry Mulligan, spirito jazz tra solisti e ensemble first appeared on il manifesto.

In the soul of Gerry Mulligan, a jazz spirit between soloists and ensembles.

A moving spiritual message from a Native American chief, an unconventional feminist song, a passionate tango, music for ballet inspired by Michael Ende, soundtracks for films with Ives Montand and Walter […]
The post In the Soul of Gerry Mulligan, Jazz Spirit Between Soloists and Ensembles first appeared on il manifesto.

#GerryMulligan #NativeAmerican #MichaelEnde #IvesMontand #Walter #first

https://ilmanifesto.it/nellanima-di-gerry-mulligan-spirito-jazz-tra-solisti-e-ensemble

Nell’anima di Gerry Mulligan, spirito jazz tra solisti e ensemble | il manifesto

(Visioni) Il toccante messaggio spirituale di un capo nativo-americano, un’anticonvenzionale canzone femminista, un passionale tango, musiche per balletto ispirate a Michael Ende, colonne sonore per film con Ives Montand e Walter Matthau… È davvero inaudito (spesso in prima mondiale assoluta) lo spettacolo dedicato a Gerry Mulligan presentato con successo al teatro Grande di Brescia dal titolo

il manifesto
Welche Wirklichkeiten lassen wir gelten? …für wen lassen wir uns stören? wem hören wir zu? wessen Schmerz und wessen Hoffnung nehmen wir in unseren Horizont hinein? Veränderung kann erst beginnen, wenn wir die Zeit anderer nicht länger als verrechenbare Größe behandeln, sondern als gemeinsamen Möglichkeitsraum, in dem niemand auf seine Funktion reduziert bleibt.#Zeitpolitik #Momo #MichaelEnde #Zeitgerechtigkeit#Gemeinschaft #Solidarität #Zukunft
Dieses Buch ist für mich mehr als nur Papier & Tinte. Es ist meine Eintrittskarte zurück in die Kindheit. Ich habe diese Ausgabe geschenkt bekommen, als ich noch klein war, und sie hat über die Jahre jeden Umzug und jedes Regal-Ausmisten überlebt. 1/2 #buchsky #DieUnendlicheGeschichte #MichaelEnde

RE: https://bsky.app/profile/did:plc:sicma54lzkyqmz3suw63dfsy/post/3mfz2jxdlxs2r

Es que todo esto de que la IA ahorra tiempo suena TANTO a los hombres grises de «Momo»…

Michael Ende siempre visionario.

#MichaelEnde #IA