Nå, nu blev vores forelæsningsauditorium også lukket ned af skimmelsvamp, så på mandag skal jeg have et par hundrede studerende ind i mit arbejdsværelse via zoom til at høre om Grundtvigs salmedigtning.

Hmmm ... jeg skal vist lige have ryddet den synlige reol op.

Jeg har den mest forfærdelige lyst til at stille en masse rollespilsbøger op, så de studerende ser dem. Det har ingen relevans, men bare for at være en nørd ...

#DKFedi #Rollespil #Grundtvig #salmer #dkuni #KøbenhavnsUniversitet

Til mit slideshow til mandagens forelæsning om Grundtvigs salmer ville jeg gerne have et billede af en menighed i færd med at synge. Så jeg søgte "salmesang kirke" på Startpage (Vivaldis standardsøgemaskine). Det første resultat var - well - skal vi kalde det overraskende?

#Grundtvig #parfume #SearchFail #Forelæsning #DkFedi

Altså det kan godt være, at Vivaldi er europæisk og alt det der, men man skal altså virkelig ville sælge mig noget for at sætte den flakon der først.

Grundtvig er berømt for at skrive i en digressiv prosa, altså at han begynder et sted og så via frie associationer ender et helt andet, fordi ... ja, fordi FLYVSK HOVED eller noget.

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det forholder sig anderledes, og at det er os, som læser ham under niveau.

#Grundtvig #JegSkriver #Salmer #dkforsk #Hermeneutik #DkFedi

Hvis man faktisk tager sig tiden til at følge de formodet digressive bevægelser med den langsomhed, det kræver, når ens mindre begavelse skal følge med i, hvad Grundtvigs langt større begavelse gør, vil man opdage, at der altid arbejdes med en uhyre skarphed. Man vi se, at hvert træk følger på det næste med en egen indre nødvendighed, der hele tiden er kontrolleret, skønt netop efter sin egen nødvendighed.

Nå for SYV da. Jeg har lige opdaget, at Anders Malling, ophavsmanden til standardværket "Dansk salmehistorie", var tydeligt og overbevist nazist i 1930'erne.

Han forlod dog partiet i 1940, og det kan ikke ses på værket, der er senere, så vidt jeg har kunnet registerere.

Jeg synes altid, jeg snubler over nazister i mit faglige arbejde. Der er mindst to tydelige nazister blandt genreforskerne og nu så altså også Malling.
#DanskeNazister #Salmer #Ups #DkFedi #DkHistorie

https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Malling

Anders Malling - Wikipedia, den frie encyklopædi

Eeeeeeehm tingene presser sig ret hyppigt sammen hos Grundtvig.

Jeg har netop indsat en underoverskrift i min bog, som hedder:

"Absalons kyrie og brorsonske bodssalmer ved Kong Davids fødder"

Og så handler det tilmed om Ingemann.

Hvis du absolut ingen anelse har om, hvordan de ting hænger sammen, så velkommen til Grundtvigforskningen. Det er dét, vi lever med hele tiden: en let tilstand af rundtossethed.

#DkFedi #Brorson #Ingemann #Absalon #Grundtvig #KongDavid #Salmer #SnotForvirring

Guuud nej. Tråden fik også sin egen trold. Den slags blokerer man naturligvis med det samme. Husk det endelig altid. Hvis I ser trolden, så bloker også bare. I behøver ikke forsvare mig - og slet ikke Grundtvig - imod trolderi.

#ShrugAndBlock

https://mastodon.world/@SuneAuken/114161500602083425

Sune Auken (@[email protected])

One of my basic hashtags is #ShrugAndBlock. I'd like to devote a few words to it. Trolls - political or otherwise - exist to stir up commotion, cause chaos and disorientation, dismay and demoralize, and more than anything to cause pain. #Trolls #Trolling #Pain #Politics #SoMeHousekeeping 1/

Mastodon

Der er lidt mere systematisk tænkning over det her. Det er IKKE en egentlig forskningsartikel, men et udvidet essay. Jeg håber, det kan gøre gavn alligevel.

https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/288181461/Utyske_pp197_210.pdf

Og så skylder jeg i øvrigt at notere, at jeg ved den syrede underoverskrift fra før har sat en note, hvor der står "Kill your darlings?", fordi den måske er fór syret. Så jeg lover ikke, at den nogensinde kommer med i bogen - hvis bogen nogensinde bliver færdig.

Og nu er den i øvrigt død. Det viste sig, at der var mindst 3-4 elmenter til, der skulle være til stede, hvis overskriften skulle dække passagen. Nu står der bare "Billeder på salmesang". Mindre farverigt, men så må Gundtvig selv står for koloritten.

#DkFedi #jegSkriver #Grundtvig #Salmer #dkforsk #dkuni

Jeg er nu nået til sætningen

"For det fjerde giver det hele fremstillingen et element af, hvad man kunne kalde en"

Gummien i formuleringen spejler, at jeg ingen anelse har om, hvad det er, man kan kalde det element. De efterfølgende ord mangler, fordi jeg slås med at bekrive, hvad jeg ser - og for så vidt i samme bevægelse slås med overhovedet at se det.

#DkFedi #Forskning #JegSkriver #Grundtvig

Det er jo den type problemer man så overvinder, mens man skriver sig fremad, og det er jo godt og rigtigt.

Men det har den skadevirkning, at andre der tager bogen op, ikke ser, hvor ufattelig svært det er, og derfor trors sig dumme, når de selv løber ind i problemerne.

Så altså

Hej jeg hedder Sune. jeg er 54 år gammel og har landet højste akademiske grad.

Jeg har skrevet en række bøger og en strøm af artikler.

Det er aldrig nemt at skrive godt. Jeg er ikke spor sikker på, at jeg faktisk skriver godt. Jeg føler mig næsten vanemæssigt dum som snot, imens jeg skriver, og der er helt sikkert ting - mange ting - jeg misforstår undervejs.

Fat mod. Det er ikke nødvendigvis dig, der er noget galt med.

Det er bare hundesvært at lære, og selv når papirerne siger, at man kan skrive, føles det sjældent sådan.

#Bekendelse #DkFedi #JegSkriverMåske

Ved slutningen af mit disputatsforsvar i 2005 blev jeg spurgt, hvad mit næste Grundtvigprojekt skulle være. Spørgsmålet tog mig på sengen - blandt andet fordi jeg endnu ingen planer havde om et Grundtvigprojekt - så jeg svarede så godt som i blinde og lidt drillende, at jeg gerne ville skrive en bog om "Grundtvig som fugl".

Prøv at gætte, hvilket billede der maser sig på, når man skriver om Grundtvigs salmer.

#IkkeEnEgentligQuiz #Grundtvig #DkFedi #LongMemory #Pip

Altså min hukommelse. Der er en hel masse om det allerede i disputatsen. Det har tilmed en underoverskift for sig selv.

Vild følelse:

I alle de år, jeg brugte som forsker uden at være i gang med en større monografisk fremstilling (2011-2024), havde jeg glemt, hvor vildt mit hoved bevæger sig, når jeg gør det.

Det er næsten umuligt at beskrive, men det er noget med at alle de ting, man går udenom i en artikel, fordi der ikke er plads, går man ind i i en monografi. Først meget senere begynder man at skære af.

Det giver en ekspansiv tankeform som ens hoved på en måde ikke kan rumme og så gør det alligevel.

Nej, stupide stavetrold. Når jeg skriver om Yggdrasil, så mener jeg faktisk "verdenstræet" og ikke "verdenstræt".

Med Grundtvig er "add to dictionary" en hverdagshandling.

Altså de der sjove svampe, Grundtvig spiste, inden han begyndte at skrive;* hvor køber man dem? Det må være det vildeste trip.

;* Der foreligger intet forskningsbelæg for denne påstand. Altså andet end at han skriver HELT VILDT syret.

#DjFedi #Grundtvig #Svampe

Jeg er nu ved at grave mig igennem alle 402 tekster i Grundtvigs vigtigste salmeværk "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Jeg prøver for at indprente mig den lidt bedre og læse med større koncentration at tage lidt noter til hver salme.

Der er 402. Jeg er på nummer 59.

Jep. Det her er en langeleg. #Grundtvig #Salmer #genre

"Ordet, som er Hans Æres Tolk,
Fare som Lyn fra Folk til Folk!
Lad det basunes blandt Hedninger ud:
Underlig stor er den Gudernes Gud!
Blæse med Afgude-Vrimlen!
Herren, vor Gud, gjorde Himlen!"

Jeg vidste ikke, at mit vokabular savnede verbet "basune". Men nu vil jeg bestræbe mig på at kunne arbejde det ind i almindelig samtale.

"Altså, jeg synes, det er ret vigtigt, at vi virkelig får dette her basunet" ER bare mere oplivende end andre kommunikationsstrategier.

Jeg er jo slet ikke færdig, men efter at have læst mange Grundtvigsalmer, som aldrig er kommet videre til danske salmebøger, følgende kontrafaktiske tese:

Hvis Grundtvig ikke havde skrevet en eneste af de salmer, som faktisk ER blevet taget i en dansk salmebog, men kun dem der ikke er, ville hans status som salmedigter have været helt den samme.

Der er så mange fremragende tekster og fremragende formuleringer, som er så godt som ukendte i dag.

#Grundtvig #salme #salmebog #genre

Denne gang var det ikke stavetrolden, men en helt banal slagfejl. Men den gav ordet "øflgende", og nu vil jeg forfærdelig gerne høre, hvordan dét lyder, hvis man går øflgende gennem sin tilværelse.

"Som Høielofts-Sale,
Hvis Buer hensmuldre,
Kun reist til at prale,
Mens Hamrene buldre,
Saa skryller al Tale
Paa Munds-Veirets Skuldre,
Naar Aanden ei, den Levende,
Besjæler Tunge-Maalet!"

Hmmm ... må hellere slå "skrylle" op ... Ok, ODS, hvad har du?

"uden for dial. næsten kun hos Grundtv. og hans nærmeste efterlignere".

... Ja, det burde jeg jo have sagt mig selv ...

Ordet ser i øvrigt ud til cirka at betyde "bluffe".

#Grundtvig #DkMastodon #Genre #Salme #Skrylle

Nå, der var også en hemmlig plan, som nu kan afsløres. Projektet her lever sammen med et større projekt, som Velux Fonden har sagt ja til at sende penge efter.

Projektet hedder "Writing with the Dead - N.F.S. Grundtvig’s Use of Historical Sources" og har min faglige hjerteven Anders Holm som PI (Primary Investigator). Man kan læse om det her:

https://veluxfonden.dk/en/projekt/writing-dead-nfs-grundtvigs-use-historical-sources

#Grundtvig #VeluxFonden #Genre #Grundtvig #Salmer #AndersHolm

Writing with the Dead - N.F.S. Grundtvig’s Use of Historical Sources

VELUX FONDEN

Jeg har lært mine studerende, at en litterær analyse hviler på observationer, så jeg er gået i gang med at lave sådanne i Grundtvigs "Sang-Værk til den Dansk Kirke" (1837)

Mit notedokument er på side 42, og jeg har stadig ingen anelse om, hvordan jeg nogensinde skal forvandle dem til en værkanalyse.

Jeg håber Fremtids-Mig vil være helt vildt taknemmelig for Nutids-Mig. Men lige nu synes jeg ærlig talt, at han godt selv lige kunne bidrage.

#Grundtvig #dkmastodon #Salmer #UniLiv

Tænk, hvad man nogle gange ikke har opfattet omkring sit eget stof.

Jeg skal i morgen undervise i "De hellige tre Konger" (1811), den der sidenhen blev til "Dejlig er den himmel blå". Jeg er helt klar over, at den hyppigst brugte melodi, J.G. Meidells er skrevet efter salmen.

Men det var ikke gået op for mig, at Meidells melodi var skrevet FØR Grundtvig gav salmen den form, vi kender i dag. Melodien er fra 1840, salmeredaktionen fra 1853.

#Grundtvig #salme #jul2025 #DkMastodon

PS til ovenstående: Personligt foretrækker jeg Weyses melodi fra 1837, men jeg er også en værre kultursnob, så det ligner mig bedst.

PPS til ovenstående. Ingen kender tilsyneladende Meidell for noget som helt andet end at have skrevet melodien til det, der dengang endnu ikke helt var "Dejlig er den himmel blå".

"Meidell kendes kun for denne ene melodi. A.P. Berggreen har et sted skrevet at Meidell var ”en gammel mand, som ellers aldrig har givet sig af med komposition”."

jeg burde selvfølgelig gå ind og finde det hos Berggreen, men det bliver en anden gang.

https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa

Dejlig er den himmel blå

Sangen repræsenterer Grundtvigs første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning. Den er skrevet som en børnesang og fortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen, der forkynder fødslen af en ny konge for jøderne. Oprindeligt var digtet på 19 vers, men Grundtvig selv gav senere salmen den form på syv vers, som bruges i Højskolesangbogen.

PPPS til ovenstående.

Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.

#Grundtvig #Wikipedia #MastoDansk #DkMastodon

https://da.wikipedia.org/wiki/Dejlig_er_den_himmel_bl%C3%A5

Dejlig er den himmel blå - Wikipedia, den frie encyklopædi

Da det jo nu er jul, sidder jeg og roder med påskesalmen "I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" (1837). Jeg har kendt den hele mit liv og er indtil videre kun listet fire skridt inde i den, men ens hoved flyver rent ud af hængsel, når man forsøger at få fat på, hvad der udspiller sig igennem den. Næsten uanset hvilket greb jeg lægger på den, giver den det vildeste tilbagespil.

"I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" trækker mig så over i Grundtvigs forhold til den angelsaksiske litteratur. Der nusser jeg så for min fornøjelses skyld rundt i hans forhold til "Beowulf" og får bekræftet, hvad jeg godt vidste, men delvis havde glemt, at Tolkien kendte Grundtvig godt og lå tæt på ham i forståelsen af "Beowulf".

Måske skriver jeg i virkeligheden om Grundtvig, fordi jeg er rollespiller og fantasylæser.

#Grundtvig #Tolkien #Salmer #AngloSaxon #ttrpg #genre

Og ja, måske er internettet blevet noget rod de sidste år, men der er stadig mange ting, som er brilliante. Så når jeg begynder at stave mig lidt rundt i en angelsaksisk tekst, så er der selvfølgelig nogen, som har lavet en brugbar angelsaksisk ordbog, jeg umiddelbart kan slå op i. Det er man jo nødt til at elske.

#AngloSaxon #Grundtvig #Ordbog #Forskning #DkMastodon #Internet

https://bosworthtoller.com

Bosworth-Toller's Anglo-Saxon Dictionary online

The dictionary records the state of the English language as it was used between ca. 700-1100 AD by the Anglo-Saxon inhabitans of the British Isles.

Bosworth-Toller's Anglo-Saxon Dictionary online

Godt nytår også fra Grundtvig-tråden. I årets løb er dokumentet på min bog om Grundtvigs salmer vokset til det punkt, hvor det virkelig bliver sjovt at skrive.

Der er stadg næsten uendelig langt i mål, men der også så megen tekst, at jeg ved, at det faktisk er en bog, jeg er ved at skrive.

Derudover er der nu så så mange steder i bogen, hvor jeg ved nogenlunde, hvad der skal stå, og derfor er det hele tiden muligt at komme videre uden de helt store frustrationer.

@SuneAuken

New book? 🤔

@aseking Forklaring tilføjet. Jeg skulle bare lige have billedet ind fra min telefon først.

@SuneAuken

Ah, ja. Det kan jeg se. Er der langt igen, inden den er klar?

@aseking

Meget langt igen.

Jeg tror, den er 10% færdig. Den består stadig langt mest af huller, skønt der nu er større oaser af tekst rundt omkring.

Det skulle så matematisk give en bog på over 1.000 sider. Og om det går SÅ meget over gevind, må tiden vise. Men hvis det gør, bliver det på den anden side et sjovt bidrag til Grundtvigforskningen i det store spil.

... Omend naturligvis lidt krævende at læse fra ende til anden ...

@SuneAuken

Hold da fast, en opgave du har foran dig. Men du vidste vel hodt, at det ville fylde meget, i betragtning af Grundtvigs enorme mængde af værker.

Tager du alle salmer med? Eller er nogen som bliver sorteret fra?

@aseking

Jep. Jeg ved på forhånd, at opgaven kun kan løses delvis. Men en delvis løsning vil fagligt set være et stort fremskridt, så det er helt ok.

Der er i alt ca 1600 salmer, så der må absolut sorteres.