Sune AukenServicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
”Stjernerne har budskab til os, og venligheden i budskabet markeres fra begyndelsen. Der indbydes til opstigning – indtil videre på naturens vegne.”
… Ved du hvad, det går virkelig godt med at skrive den bog, Sune; virkelig godt, det må jeg sige. Nu skal du bare lige huske, at der findes et sprogligt fænomen, som hedder ”idiomer”, og at dem er det en rigtig rigtig god idé at tage højde for, når man skriver …
Nå og dagens arbejde har så sikret, at jeg er én strofe længere fremme i Grundtvigs første offentliggjorte salme. Der er ca 1.600 salmer.
Det her kan godt vise sig at blive en langeleg.
Forskning er en varig tilstand af let hovedpine, en masse kedsomhed og en underliggende følelse af, at det, man gør, er helt ubegribelig spændende.
Forskningen har ingen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
Noget af det vilde ved at læse Grundtvig er, at man har at gøre med en bevidsthed, der arbejder på fundamentalt anderledes præmisser end ens egen.
Han kan - ofte med lethed - ting, jeg simpelthen ikke kan.
Jeg kan intellektuelt give den alt, hvad jeg har, og jeg fanger fortsat kun et hjørne af helheden.
I forskning bliver to nemme opgaver pludselig til én meget svær.
Det er nemt at sige noget nyt.
Det er nemt at sige noget rigtigt.
Det er ustyrlig svært at sige noget, der er både nyt og rigtigt.
"Herren give, at Fædrenelandet maa hoste Frugt deraf t i l Scrdeligheds, t i l Ordens, t i l gavnlig V irk somheds og uskromtet MenneskekierlighedS Beftrstning og Forfremmelse igiennem flere SlcegtSfolger."
Min copy-paste funktion har stadig ikke helt let ved at genkende gotiske bogstaver.
#dkfedi #JegSkriver #Grundtvig #dkforsk #EvangeliskKristeligPsalmebog
En af de virkelig interessante ting ved at gå i gang med et forskningsprojekt uden først at skulle skrive en ansøgning om støtte til det, er at jeg faktisk IKKE behøver at vide, hvad jeg vil finde ud af, før jeg finder ud af det.
Jeg ved på forhånd, at emnet "Grundtvigs salmer" vil være fuldt af interessante ting at opdage. Det ved jeg til dels, fordi jeg i et vist omfang kender stoffet på forhånd, men jeg ved det også, fordi jeg netop IKKE helt kender stoffet på forhånd. Og jeg er totalt nysgerrig efter, hvordan det ene kobler over til det andet.
Når jeg så er ved at bevæge mig længere ind i stoffet, dukker der en række mulige synspunkter frem. Dem behøver jeg netop ikke lægge mig fast i forhold til, men kan på hermeneutisk holde dem i svævet, til jeg selv er blevet klogere. Er dette et hovedsynspunkt på stoffet, er det måske bare en lille sidevej, eller er det bare det, Grundtvig ville kalde "Vrævl"? Det behøver jeg ikke afgøre endnu. Jeg kan bare undersøge videre.
Lige nu har bogen 11 åbne kapitler, skønt den kun har tekst svarende til nogen og 30 sider. Det behøver jeg overhovedet ikke stå til regnskab for, og det er ikke sikkert, at alle 11 kapitler forbliver i denne form. Processen har at gøre med at finde viden og at finde en passende form til denne viden.
Om det bliver velordnet og passer ind i målplaner? Ikke helt mit problem lige nu. Jeg skal bare blive klogere - og helst dermed give andre en mulighed for også at blive klogere - på emnet.
En af de spøjse ting ved at arbejde sig ind i et nyt område - også selvom dette område er et, man kender i forvejen - er, at der er feltspecialister, som på forhånd ved noget af det, man selv skal forstå, før man kan komme videre.
Emnet "Grundtvigs salmer" har fx lige nu to afsindigt dygtige forskere knyttet til sig.
Den ene, Therese Solten, er nu sognepræst, men hendes ph.d.-afhandling "Troens øjeblik. Et tematisk, hermeneutisk og genreorienteret studie i N.F.S. Grundtvigs salmer" fra 2014 er fortsat måske det vægtigste forskningsbidrag, området overhovedet har.
Den anden, Else Riisager, sidder lige nu inde på Center for Grundtvigforskning og er ved at udgive Grundtvigs salmeskrifter. Det gør hun vanvittig godt og med virkelig gode forord og noter til.
Der går noget tid, før jeg overhovedet er på højde med dem, og betragteligt længere tid, før jeg helt synes, jeg kan stå på egne ben over for dem.
Det glæder jeg mig naturligvis til. Men først og fremmest glæder jeg mig over, at der allerede er bidrag til forskningen, jeg selv kan forholde mig til, blive klogere af og bygge videre på. Så her en løftet forskerhat for de to.
Og så genopdagede jeg lige i processen, at Thereses afhandling faktisk ligger mere end 10 år tilbage. Hvor tiden dog går. Skønt, at den fortsat kan læses med fornøjelse.
Jeg er – efter i 20 år at have haft status som formodet ledende Grundtvigforsker – fortsat aldeles ude af stand til at gætte, hvad han skriver i næste sætning.
#Grundtvig #Forskning #GrundtvigForskning #JegSkriver #DkForsk #DkFedi
En sød detalje. I 1825 udsender Grundtvigs gode ven Ingemann "Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage". Den er et forsøg på at forny salmesangen i Danmark. Grundtvig, der deler ambitionen, anmelder den begejstret.
Grundtvig har selv ønsket at udfolde en større salmedigtning siden i hvert fald 1811, men der kommer først for alvor hul på bylden i 1836-1837.
Det vil sige, at fulgte man med i den danske litteratur i årene fra 1825-1836, var det Ingemann, som var den betydelige salmedigter.
Nøj, hvor er der meget, jeg har glemt om Grundtvig. Der er store afhandlinger om ham, jeg ved, jeg har læst, men som jeg kun har den tyndeste anelse om, hvad der står i, og jeg har mængder af hans egne skrifter, som jeg også lige véd findes, og det er så ca. det.
Der bankes støv af hjernen i disse måneder.
#Grundtvig #Grundtvigforskning #JegSkriver #DkFedi #dkkultur #dkforsk #uniliv
Nåja, og jeg skal naturligvis også reklamere.
Hvis du står og mangler et foredrag om Grundtvigs salmer og tænker, "hvem mon der egentlig arbejder med dem?", så har jeg et forslag ... ja, jeg har.
Adressen, jeg egentlig synes, jeg burde bo på. Fanget af en af mine venner under en vandretur forleden.
"Saga" her er i øvrigt (som oftest hos Grundtvig) navnet på en lidt perifer gudinde i den nordiske mytologi.
Og så er hun naturligvis titelfigur på min disputats.
Det følger med mange forskningsprojekter, at man kommer til at læse tekster, man ikke bryder sig om. Den virkelig nittelod i den forbindelse har min ph.d.-studerende Daniel Madsen trukket, idet han gav sig til at studere nazistiske terrormanifester.
Så langt trækker Grundtvigs salmer mig Gudskelov ikke, men jeg er dog nødt til at lide mig igennem store dele af den såkaldte "Evangelisk-kristelig Psalmebog, om hvilken Grundtvig med rette siger, at "”vor Psalmebog har megen Lighed med Lüttichaus Vers, og er den daarligste, jeg veed, vi har havt, siden der blev danske Psalme-Bøger til”.
Salmebogen er en æstetisk jammerklage uden lige og mage. Tungt moraliserende, åndsforladt og helt ude af stand til at vække andre følelser end dyb søvnighed hos mig. Problemet er, at Grundtvig det meste af sit liv var bundet til kun at bruge salmer fra "Evangelisk-kristelig Psalmebog" i sine gudstjenester.
Han skriver ikke alene salmer for at udtrykke sin - og andres - tro, men også for at komme af med det makværk, der var den autoriserede salmebog.
Desværre betyder det, at jeg også er nødt til at læse skrumlet.
GAAAAAAAB.
Nå, nu blev vores forelæsningsauditorium også lukket ned af skimmelsvamp, så på mandag skal jeg have et par hundrede studerende ind i mit arbejdsværelse via zoom til at høre om Grundtvigs salmedigtning.
Hmmm ... jeg skal vist lige have ryddet den synlige reol op.
Jeg har den mest forfærdelige lyst til at stille en masse rollespilsbøger op, så de studerende ser dem. Det har ingen relevans, men bare for at være en nørd ...
#DKFedi #Rollespil #Grundtvig #salmer #dkuni #KøbenhavnsUniversitet
Til mit slideshow til mandagens forelæsning om Grundtvigs salmer ville jeg gerne have et billede af en menighed i færd med at synge. Så jeg søgte "salmesang kirke" på Startpage (Vivaldis standardsøgemaskine). Det første resultat var - well - skal vi kalde det overraskende?
Altså det kan godt være, at Vivaldi er europæisk og alt det der, men man skal altså virkelig ville sælge mig noget for at sætte den flakon der først.
Grundtvig er berømt for at skrive i en digressiv prosa, altså at han begynder et sted og så via frie associationer ender et helt andet, fordi ... ja, fordi FLYVSK HOVED eller noget.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det forholder sig anderledes, og at det er os, som læser ham under niveau.
#Grundtvig #JegSkriver #Salmer #dkforsk #Hermeneutik #DkFedi
Hvis man faktisk tager sig tiden til at følge de formodet digressive bevægelser med den langsomhed, det kræver, når ens mindre begavelse skal følge med i, hvad Grundtvigs langt større begavelse gør, vil man opdage, at der altid arbejdes med en uhyre skarphed. Man vi se, at hvert træk følger på det næste med en egen indre nødvendighed, der hele tiden er kontrolleret, skønt netop efter sin egen nødvendighed.
Nå for SYV da. Jeg har lige opdaget, at Anders Malling, ophavsmanden til standardværket "Dansk salmehistorie", var tydeligt og overbevist nazist i 1930'erne.
Han forlod dog partiet i 1940, og det kan ikke ses på værket, der er senere, så vidt jeg har kunnet registerere.
Jeg synes altid, jeg snubler over nazister i mit faglige arbejde. Der er mindst to tydelige nazister blandt genreforskerne og nu så altså også Malling.
#DanskeNazister #Salmer #Ups #DkFedi #DkHistorie
Eeeeeeehm tingene presser sig ret hyppigt sammen hos Grundtvig.
Jeg har netop indsat en underoverskrift i min bog, som hedder:
"Absalons kyrie og brorsonske bodssalmer ved Kong Davids fødder"
Og så handler det tilmed om Ingemann.
Hvis du absolut ingen anelse har om, hvordan de ting hænger sammen, så velkommen til Grundtvigforskningen. Det er dét, vi lever med hele tiden: en let tilstand af rundtossethed.
#DkFedi #Brorson #Ingemann #Absalon #Grundtvig #KongDavid #Salmer #SnotForvirring
Guuud nej. Tråden fik også sin egen trold. Den slags blokerer man naturligvis med det samme. Husk det endelig altid. Hvis I ser trolden, så bloker også bare. I behøver ikke forsvare mig - og slet ikke Grundtvig - imod trolderi.
Sune Auken (@[email protected])
One of my basic hashtags is #ShrugAndBlock. I'd like to devote a few words to it. Trolls - political or otherwise - exist to stir up commotion, cause chaos and disorientation, dismay and demoralize, and more than anything to cause pain. #Trolls #Trolling #Pain #Politics #SoMeHousekeeping 1/
Der er lidt mere systematisk tænkning over det her. Det er IKKE en egentlig forskningsartikel, men et udvidet essay. Jeg håber, det kan gøre gavn alligevel.
https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/288181461/Utyske_pp197_210.pdf
Og så skylder jeg i øvrigt at notere, at jeg ved den syrede underoverskrift fra før har sat en note, hvor der står "Kill your darlings?", fordi den måske er fór syret. Så jeg lover ikke, at den nogensinde kommer med i bogen - hvis bogen nogensinde bliver færdig.
Og nu er den i øvrigt død. Det viste sig, at der var mindst 3-4 elmenter til, der skulle være til stede, hvis overskriften skulle dække passagen. Nu står der bare "Billeder på salmesang". Mindre farverigt, men så må Gundtvig selv står for koloritten.
Jeg er nu nået til sætningen
"For det fjerde giver det hele fremstillingen et element af, hvad man kunne kalde en"
Gummien i formuleringen spejler, at jeg ingen anelse har om, hvad det er, man kan kalde det element. De efterfølgende ord mangler, fordi jeg slås med at bekrive, hvad jeg ser - og for så vidt i samme bevægelse slås med overhovedet at se det.
Det er jo den type problemer man så overvinder, mens man skriver sig fremad, og det er jo godt og rigtigt.
Men det har den skadevirkning, at andre der tager bogen op, ikke ser, hvor ufattelig svært det er, og derfor trors sig dumme, når de selv løber ind i problemerne.
Så altså
Hej jeg hedder Sune. jeg er 54 år gammel og har landet højste akademiske grad.
Jeg har skrevet en række bøger og en strøm af artikler.
Det er aldrig nemt at skrive godt. Jeg er ikke spor sikker på, at jeg faktisk skriver godt. Jeg føler mig næsten vanemæssigt dum som snot, imens jeg skriver, og der er helt sikkert ting - mange ting - jeg misforstår undervejs.
Fat mod. Det er ikke nødvendigvis dig, der er noget galt med.
Det er bare hundesvært at lære, og selv når papirerne siger, at man kan skrive, føles det sjældent sådan.
Ved slutningen af mit disputatsforsvar i 2005 blev jeg spurgt, hvad mit næste Grundtvigprojekt skulle være. Spørgsmålet tog mig på sengen - blandt andet fordi jeg endnu ingen planer havde om et Grundtvigprojekt - så jeg svarede så godt som i blinde og lidt drillende, at jeg gerne ville skrive en bog om "Grundtvig som fugl".
Prøv at gætte, hvilket billede der maser sig på, når man skriver om Grundtvigs salmer.
Altså min hukommelse. Der er en hel masse om det allerede i disputatsen. Det har tilmed en underoverskift for sig selv.
Vild følelse:
I alle de år, jeg brugte som forsker uden at være i gang med en større monografisk fremstilling (2011-2024), havde jeg glemt, hvor vildt mit hoved bevæger sig, når jeg gør det.
Det er næsten umuligt at beskrive, men det er noget med at alle de ting, man går udenom i en artikel, fordi der ikke er plads, går man ind i i en monografi. Først meget senere begynder man at skære af.
Det giver en ekspansiv tankeform som ens hoved på en måde ikke kan rumme og så gør det alligevel.
Nej, stupide stavetrold. Når jeg skriver om Yggdrasil, så mener jeg faktisk "verdenstræet" og ikke "verdenstræt".
Med Grundtvig er "add to dictionary" en hverdagshandling.
Altså de der sjove svampe, Grundtvig spiste, inden han begyndte at skrive;* hvor køber man dem? Det må være det vildeste trip.
;* Der foreligger intet forskningsbelæg for denne påstand. Altså andet end at han skriver HELT VILDT syret.
Jeg er nu ved at grave mig igennem alle 402 tekster i Grundtvigs vigtigste salmeværk "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Jeg prøver for at indprente mig den lidt bedre og læse med større koncentration at tage lidt noter til hver salme.
Der er 402. Jeg er på nummer 59.
Jep. Det her er en langeleg. #Grundtvig #Salmer #genre
"Ordet, som er Hans Æres Tolk,
Fare som Lyn fra Folk til Folk!
Lad det basunes blandt Hedninger ud:
Underlig stor er den Gudernes Gud!
Blæse med Afgude-Vrimlen!
Herren, vor Gud, gjorde Himlen!"
Jeg vidste ikke, at mit vokabular savnede verbet "basune". Men nu vil jeg bestræbe mig på at kunne arbejde det ind i almindelig samtale.
"Altså, jeg synes, det er ret vigtigt, at vi virkelig får dette her basunet" ER bare mere oplivende end andre kommunikationsstrategier.
Poul-Henning KampSom en der voksede op med Høve Valgmenigheds holdning at 18 vers af Grundtvig er dobbelt så godt som 9 vers af Grundtvig, er jeg ikke sikker på jeg helt forstår hvad du har gang i 🙂
PS: Hej grand-grand-grand-et-eller-andet-antal-gange-fætter :-) (Noget med at vi begge stammer fra en gård ved navn "Lomholt" ovre ved Lillebælt tror jeg nok.)
Sune Stolborg Vuorela@SuneAuken det lyder som noget man godt kan blive verdenstræt af...
Bare en lille smule, måske.
notsoloud@SuneAuken
Grundtvig var helt klart ikke bange for den knap.
Grundtvig var helt klart ikke bange for den knap.
@notsoloud Der sagde du et sandt ord. Jeg tror, der er ordbetydninger i dansk, vi kun har dokumenteret hos Grundtvig.
@notsoloud Nej, nu kan jeg ikke finde eksemplerne.
Så ovenstående påstand er indtil videre trukket tilbage.
Jeppe Bundsgaard på Mastodon@SuneAuken stavekontrolden (https://stavekontrolden.dk) forstår altså sagtens hvad du mener. Den identificerer ordet som sammensat af verdens og træ bøjet i bestemt form intetkøn. Men hvis du bruger Microsofts ai-inficerede stavekontrol, så er det klart at det går galt. Brug LibreOffice eller tilsvarende i stedet, den spørger den kloge stavekontrold 😊.
@jeppe Skifter, så snart KU understøtter Libre Office.
Søren Have@SuneAuken Jeg får lyst til at skrive en monografi nu! 😀
(Sidste gang noget lignende skete var nok min PhD-afhandling i 1999 🙄)
Åh, det var dejligt. Det glæder mig, at du genkender oplevelsen og dens tiltrækning.
Velkommen til! - syv-gange-grand-fætter eller hvordan det nu præcis er vi er til hinanden igennem Lomholt slægten :-)
Det lyder rimeligt. Jeg opgiver at finde ud af det hele nogle få led ude. Men der er jo noget Lomholt et sted i hele spillet. Det ved jeg.
Jeg har arvet fire-fem flyttekasser med min fars slægtsforskning, men ikke interessen for det :-/
Sådan går det jo nogle gange.
(Vi arve gavnligst efter Fader,
Som os kiøn Lærdom efterlader.)
Johan Herman Wessel
Her så i form af flyttekasser med slægtsforskning.
Klimastig@SuneAuken Jeg er helt med. Jeg er PhDum. Mit bedste råd: Don't give a fuck. Bare skriv løs...
Tanya Karoli 4 a better world@SuneAuken men så ved du også at det man har skrevet for et stykke tid siden og nu vender tilbage og læser - faktisk virker godt! 😲
Du har ret! Det er en eller anden form for alkymi.
Man skramler en frygtelig rodebunke sammen
Lader den ligge på et af sære himmellegemer bestrålet sted på sin harddisk i et par måneder, mens man laver noget andet
Samler den op igen
Og pludelig ser det sørme helt ordentligt ud.
Aner ikke, hvordan det sker, men det sker.
BjarkeVL@SuneAuken Det er en fed tråd det her. Jeg har lige læst den fra toppen og er lidt ked af at jeg missede den for 2 mdr. siden. Fedt med en længere tråd/dagbog omkring din forskning. Lad det blive ved at flyde.. 💪
@SuneAuken Man kan godt blive lidt imponeret over den ildhu og ikke mindst stædighed ifbm. læsning og så på gotisk. Jeg har været i gang med denne https://bibliotek.dk/materiale/danske-salmer-med-noder-og-becifringer-kommentarer-og-digterbiografier_johannes-moellehave/work-of:870970-basis:26219604?type=bog&tid=yc97X17461926818953002614674 i alt for lang tid - uden at blive færdig 😅 Og Møllehave skriver endda med latinske bogstaver og i et sprog man kan forstå 😊
Nu om dage behøver man det gotiske ret lidt, fordi Grundtvigs Værker begynder at have rigtig meget med. Men derfor er det jo altid gavnligt at kunne. Men i modsætning til Grundtvig håndskrifter, (som det er en krig at læse og som først bliver transkriberet i løbet af de næste par år), så lærer man ret hurtigt at læse gotisk. Jeg glemmer det selv efter et par minutter.
Møllehave er jo sjov og åndfuld, men også lidt et flyvehoved. Jeg forstår godt, hvis man nu og da taber tråden.
Tusind tak.
Det er jo præcis fordelen ved sådan en "dagbogstråd", at den dukker op igen og igen, og at man bare kan stå på, når den lige kommer forbi.Jeg nulrer bare videre med den, efterhånden som tingene melder sig.
@SuneAuken fluer i hovedet var der jo noget med andetsteds, ikke sandt?
Det er en hel fluefarm, er det!