Lige nu har bogen 11 åbne kapitler, skønt den kun har tekst svarende til nogen og 30 sider. Det behøver jeg overhovedet ikke stå til regnskab for, og det er ikke sikkert, at alle 11 kapitler forbliver i denne form. Processen har at gøre med at finde viden og at finde en passende form til denne viden.
Om det bliver velordnet og passer ind i målplaner? Ikke helt mit problem lige nu. Jeg skal bare blive klogere - og helst dermed give andre en mulighed for også at blive klogere - på emnet.
En af de spøjse ting ved at arbejde sig ind i et nyt område - også selvom dette område er et, man kender i forvejen - er, at der er feltspecialister, som på forhånd ved noget af det, man selv skal forstå, før man kan komme videre.
Emnet "Grundtvigs salmer" har fx lige nu to afsindigt dygtige forskere knyttet til sig.
Den ene, Therese Solten, er nu sognepræst, men hendes ph.d.-afhandling "Troens øjeblik. Et tematisk, hermeneutisk og genreorienteret studie i N.F.S. Grundtvigs salmer" fra 2014 er fortsat måske det vægtigste forskningsbidrag, området overhovedet har.
Den anden, Else Riisager, sidder lige nu inde på Center for Grundtvigforskning og er ved at udgive Grundtvigs salmeskrifter. Det gør hun vanvittig godt og med virkelig gode forord og noter til.
Der går noget tid, før jeg overhovedet er på højde med dem, og betragteligt længere tid, før jeg helt synes, jeg kan stå på egne ben over for dem.
Det glæder jeg mig naturligvis til. Men først og fremmest glæder jeg mig over, at der allerede er bidrag til forskningen, jeg selv kan forholde mig til, blive klogere af og bygge videre på. Så her en løftet forskerhat for de to.
Jeg er – efter i 20 år at have haft status som formodet ledende Grundtvigforsker – fortsat aldeles ude af stand til at gætte, hvad han skriver i næste sætning.
#Grundtvig #Forskning #GrundtvigForskning #JegSkriver #DkForsk #DkFedi
En sød detalje. I 1825 udsender Grundtvigs gode ven Ingemann "Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage". Den er et forsøg på at forny salmesangen i Danmark. Grundtvig, der deler ambitionen, anmelder den begejstret.
Grundtvig har selv ønsket at udfolde en større salmedigtning siden i hvert fald 1811, men der kommer først for alvor hul på bylden i 1836-1837.
Det vil sige, at fulgte man med i den danske litteratur i årene fra 1825-1836, var det Ingemann, som var den betydelige salmedigter.
Nøj, hvor er der meget, jeg har glemt om Grundtvig. Der er store afhandlinger om ham, jeg ved, jeg har læst, men som jeg kun har den tyndeste anelse om, hvad der står i, og jeg har mængder af hans egne skrifter, som jeg også lige véd findes, og det er så ca. det.
Der bankes støv af hjernen i disse måneder.
#Grundtvig #Grundtvigforskning #JegSkriver #DkFedi #dkkultur #dkforsk #uniliv
Nåja, og jeg skal naturligvis også reklamere.
Hvis du står og mangler et foredrag om Grundtvigs salmer og tænker, "hvem mon der egentlig arbejder med dem?", så har jeg et forslag ... ja, jeg har.
Adressen, jeg egentlig synes, jeg burde bo på. Fanget af en af mine venner under en vandretur forleden.
"Saga" her er i øvrigt (som oftest hos Grundtvig) navnet på en lidt perifer gudinde i den nordiske mytologi.
Og så er hun naturligvis titelfigur på min disputats.
Det følger med mange forskningsprojekter, at man kommer til at læse tekster, man ikke bryder sig om. Den virkelig nittelod i den forbindelse har min ph.d.-studerende Daniel Madsen trukket, idet han gav sig til at studere nazistiske terrormanifester.
Salmebogen er en æstetisk jammerklage uden lige og mage. Tungt moraliserende, åndsforladt og helt ude af stand til at vække andre følelser end dyb søvnighed hos mig. Problemet er, at Grundtvig det meste af sit liv var bundet til kun at bruge salmer fra "Evangelisk-kristelig Psalmebog" i sine gudstjenester.
Han skriver ikke alene salmer for at udtrykke sin - og andres - tro, men også for at komme af med det makværk, der var den autoriserede salmebog.
Desværre betyder det, at jeg også er nødt til at læse skrumlet.
GAAAAAAAB.
Nå, nu blev vores forelæsningsauditorium også lukket ned af skimmelsvamp, så på mandag skal jeg have et par hundrede studerende ind i mit arbejdsværelse via zoom til at høre om Grundtvigs salmedigtning.
Hmmm ... jeg skal vist lige have ryddet den synlige reol op.
Jeg har den mest forfærdelige lyst til at stille en masse rollespilsbøger op, så de studerende ser dem. Det har ingen relevans, men bare for at være en nørd ...
#DKFedi #Rollespil #Grundtvig #salmer #dkuni #KøbenhavnsUniversitet
Til mit slideshow til mandagens forelæsning om Grundtvigs salmer ville jeg gerne have et billede af en menighed i færd med at synge. Så jeg søgte "salmesang kirke" på Startpage (Vivaldis standardsøgemaskine). Det første resultat var - well - skal vi kalde det overraskende?
Grundtvig er berømt for at skrive i en digressiv prosa, altså at han begynder et sted og så via frie associationer ender et helt andet, fordi ... ja, fordi FLYVSK HOVED eller noget.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det forholder sig anderledes, og at det er os, som læser ham under niveau.
#Grundtvig #JegSkriver #Salmer #dkforsk #Hermeneutik #DkFedi
Nå for SYV da. Jeg har lige opdaget, at Anders Malling, ophavsmanden til standardværket "Dansk salmehistorie", var tydeligt og overbevist nazist i 1930'erne.
Han forlod dog partiet i 1940, og det kan ikke ses på værket, der er senere, så vidt jeg har kunnet registerere.
Jeg synes altid, jeg snubler over nazister i mit faglige arbejde. Der er mindst to tydelige nazister blandt genreforskerne og nu så altså også Malling.
#DanskeNazister #Salmer #Ups #DkFedi #DkHistorie
Eeeeeeehm tingene presser sig ret hyppigt sammen hos Grundtvig.
Jeg har netop indsat en underoverskrift i min bog, som hedder:
"Absalons kyrie og brorsonske bodssalmer ved Kong Davids fødder"
Og så handler det tilmed om Ingemann.
Hvis du absolut ingen anelse har om, hvordan de ting hænger sammen, så velkommen til Grundtvigforskningen. Det er dét, vi lever med hele tiden: en let tilstand af rundtossethed.
#DkFedi #Brorson #Ingemann #Absalon #Grundtvig #KongDavid #Salmer #SnotForvirring
Guuud nej. Tråden fik også sin egen trold. Den slags blokerer man naturligvis med det samme. Husk det endelig altid. Hvis I ser trolden, så bloker også bare. I behøver ikke forsvare mig - og slet ikke Grundtvig - imod trolderi.
One of my basic hashtags is #ShrugAndBlock. I'd like to devote a few words to it. Trolls - political or otherwise - exist to stir up commotion, cause chaos and disorientation, dismay and demoralize, and more than anything to cause pain. #Trolls #Trolling #Pain #Politics #SoMeHousekeeping 1/
Der er lidt mere systematisk tænkning over det her. Det er IKKE en egentlig forskningsartikel, men et udvidet essay. Jeg håber, det kan gøre gavn alligevel.
https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/288181461/Utyske_pp197_210.pdf
Og nu er den i øvrigt død. Det viste sig, at der var mindst 3-4 elmenter til, der skulle være til stede, hvis overskriften skulle dække passagen. Nu står der bare "Billeder på salmesang". Mindre farverigt, men så må Gundtvig selv står for koloritten.
Jeg er nu nået til sætningen
"For det fjerde giver det hele fremstillingen et element af, hvad man kunne kalde en"
Gummien i formuleringen spejler, at jeg ingen anelse har om, hvad det er, man kan kalde det element. De efterfølgende ord mangler, fordi jeg slås med at bekrive, hvad jeg ser - og for så vidt i samme bevægelse slås med overhovedet at se det.
Det er jo den type problemer man så overvinder, mens man skriver sig fremad, og det er jo godt og rigtigt.
Men det har den skadevirkning, at andre der tager bogen op, ikke ser, hvor ufattelig svært det er, og derfor trors sig dumme, når de selv løber ind i problemerne.
Så altså
Hej jeg hedder Sune. jeg er 54 år gammel og har landet højste akademiske grad.
Jeg har skrevet en række bøger og en strøm af artikler.
Det er aldrig nemt at skrive godt. Jeg er ikke spor sikker på, at jeg faktisk skriver godt. Jeg føler mig næsten vanemæssigt dum som snot, imens jeg skriver, og der er helt sikkert ting - mange ting - jeg misforstår undervejs.
Fat mod. Det er ikke nødvendigvis dig, der er noget galt med.
Det er bare hundesvært at lære, og selv når papirerne siger, at man kan skrive, føles det sjældent sådan.
Ved slutningen af mit disputatsforsvar i 2005 blev jeg spurgt, hvad mit næste Grundtvigprojekt skulle være. Spørgsmålet tog mig på sengen - blandt andet fordi jeg endnu ingen planer havde om et Grundtvigprojekt - så jeg svarede så godt som i blinde og lidt drillende, at jeg gerne ville skrive en bog om "Grundtvig som fugl".
Prøv at gætte, hvilket billede der maser sig på, når man skriver om Grundtvigs salmer.
Vild følelse:
I alle de år, jeg brugte som forsker uden at være i gang med en større monografisk fremstilling (2011-2024), havde jeg glemt, hvor vildt mit hoved bevæger sig, når jeg gør det.
Det er næsten umuligt at beskrive, men det er noget med at alle de ting, man går udenom i en artikel, fordi der ikke er plads, går man ind i i en monografi. Først meget senere begynder man at skære af.
Det giver en ekspansiv tankeform som ens hoved på en måde ikke kan rumme og så gør det alligevel.
Nej, stupide stavetrold. Når jeg skriver om Yggdrasil, så mener jeg faktisk "verdenstræet" og ikke "verdenstræt".
Med Grundtvig er "add to dictionary" en hverdagshandling.
Altså de der sjove svampe, Grundtvig spiste, inden han begyndte at skrive;* hvor køber man dem? Det må være det vildeste trip.
;* Der foreligger intet forskningsbelæg for denne påstand. Altså andet end at han skriver HELT VILDT syret.
Jeg er nu ved at grave mig igennem alle 402 tekster i Grundtvigs vigtigste salmeværk "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Jeg prøver for at indprente mig den lidt bedre og læse med større koncentration at tage lidt noter til hver salme.
Der er 402. Jeg er på nummer 59.
Jep. Det her er en langeleg. #Grundtvig #Salmer #genre
"Ordet, som er Hans Æres Tolk,
Fare som Lyn fra Folk til Folk!
Lad det basunes blandt Hedninger ud:
Underlig stor er den Gudernes Gud!
Blæse med Afgude-Vrimlen!
Herren, vor Gud, gjorde Himlen!"
Jeg vidste ikke, at mit vokabular savnede verbet "basune". Men nu vil jeg bestræbe mig på at kunne arbejde det ind i almindelig samtale.
"Altså, jeg synes, det er ret vigtigt, at vi virkelig får dette her basunet" ER bare mere oplivende end andre kommunikationsstrategier.
Jeg er jo slet ikke færdig, men efter at have læst mange Grundtvigsalmer, som aldrig er kommet videre til danske salmebøger, følgende kontrafaktiske tese:
Hvis Grundtvig ikke havde skrevet en eneste af de salmer, som faktisk ER blevet taget i en dansk salmebog, men kun dem der ikke er, ville hans status som salmedigter have været helt den samme.
Der er så mange fremragende tekster og fremragende formuleringer, som er så godt som ukendte i dag.
"Som Høielofts-Sale,
Hvis Buer hensmuldre,
Kun reist til at prale,
Mens Hamrene buldre,
Saa skryller al Tale
Paa Munds-Veirets Skuldre,
Naar Aanden ei, den Levende,
Besjæler Tunge-Maalet!"
Hmmm ... må hellere slå "skrylle" op ... Ok, ODS, hvad har du?
"uden for dial. næsten kun hos Grundtv. og hans nærmeste efterlignere".
... Ja, det burde jeg jo have sagt mig selv ...
Ordet ser i øvrigt ud til cirka at betyde "bluffe".
Nå, der var også en hemmlig plan, som nu kan afsløres. Projektet her lever sammen med et større projekt, som Velux Fonden har sagt ja til at sende penge efter.
Projektet hedder "Writing with the Dead - N.F.S. Grundtvig’s Use of Historical Sources" og har min faglige hjerteven Anders Holm som PI (Primary Investigator). Man kan læse om det her:
https://veluxfonden.dk/en/projekt/writing-dead-nfs-grundtvigs-use-historical-sources
#Grundtvig #VeluxFonden #Genre #Grundtvig #Salmer #AndersHolm
Jeg har lært mine studerende, at en litterær analyse hviler på observationer, så jeg er gået i gang med at lave sådanne i Grundtvigs "Sang-Værk til den Dansk Kirke" (1837)
Mit notedokument er på side 42, og jeg har stadig ingen anelse om, hvordan jeg nogensinde skal forvandle dem til en værkanalyse.
Jeg håber Fremtids-Mig vil være helt vildt taknemmelig for Nutids-Mig. Men lige nu synes jeg ærlig talt, at han godt selv lige kunne bidrage.
Tænk, hvad man nogle gange ikke har opfattet omkring sit eget stof.
Jeg skal i morgen undervise i "De hellige tre Konger" (1811), den der sidenhen blev til "Dejlig er den himmel blå". Jeg er helt klar over, at den hyppigst brugte melodi, J.G. Meidells er skrevet efter salmen.
Men det var ikke gået op for mig, at Meidells melodi var skrevet FØR Grundtvig gav salmen den form, vi kender i dag. Melodien er fra 1840, salmeredaktionen fra 1853.
PPS til ovenstående. Ingen kender tilsyneladende Meidell for noget som helt andet end at have skrevet melodien til det, der dengang endnu ikke helt var "Dejlig er den himmel blå".
"Meidell kendes kun for denne ene melodi. A.P. Berggreen har et sted skrevet at Meidell var ”en gammel mand, som ellers aldrig har givet sig af med komposition”."
jeg burde selvfølgelig gå ind og finde det hos Berggreen, men det bliver en anden gang.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa
Sangen repræsenterer Grundtvigs første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning. Den er skrevet som en børnesang og fortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen, der forkynder fødslen af en ny konge for jøderne. Oprindeligt var digtet på 19 vers, men Grundtvig selv gav senere salmen den form på syv vers, som bruges i Højskolesangbogen.
PPPS til ovenstående.
Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.
"I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" trækker mig så over i Grundtvigs forhold til den angelsaksiske litteratur. Der nusser jeg så for min fornøjelses skyld rundt i hans forhold til "Beowulf" og får bekræftet, hvad jeg godt vidste, men delvis havde glemt, at Tolkien kendte Grundtvig godt og lå tæt på ham i forståelsen af "Beowulf".
Måske skriver jeg i virkeligheden om Grundtvig, fordi jeg er rollespiller og fantasylæser.
Og ja, måske er internettet blevet noget rod de sidste år, men der er stadig mange ting, som er brilliante. Så når jeg begynder at stave mig lidt rundt i en angelsaksisk tekst, så er der selvfølgelig nogen, som har lavet en brugbar angelsaksisk ordbog, jeg umiddelbart kan slå op i. Det er man jo nødt til at elske.
#AngloSaxon #Grundtvig #Ordbog #Forskning #DkMastodon #Internet
Godt nytår også fra Grundtvig-tråden. I årets løb er dokumentet på min bog om Grundtvigs salmer vokset til det punkt, hvor det virkelig bliver sjovt at skrive.
Der er stadg næsten uendelig langt i mål, men der også så megen tekst, at jeg ved, at det faktisk er en bog, jeg er ved at skrive.
Derudover er der nu så så mange steder i bogen, hvor jeg ved nogenlunde, hvad der skal stå, og derfor er det hele tiden muligt at komme videre uden de helt store frustrationer.
Når jeg først så nogenlunde har tænkt en bog, så består den i hovedsagen af huller, som så gradvis fyldes ud.
Når alle hullerne er fyldt ud, er bogen færdig.
Dette er for nærværende en kæmpe ansamling af huller, hvoraf nogle enkelte er nogenlunde udfyldt, mens der på de fleste andre punkter bare lige er drysset et par skovlfuld (j)ord i.
Og så er der dem, der bare stadig er huller.
Efter længere tids tilløb – hvorfor kræver den slags tilløb? –downloadede jeg Libre Office i går, og nu er Grundtvigbogen blevet åbnet og omdannet til deres format "odt".
Det er et ret kompliceret dokument med mange underoverskrifter, som jeg løbende orienterer mig i. Men indtil videre har jeg ingen problemer set.
Grundtvig er en frihedstænker par excellence - Selvfølgelig skal man bruge fri software, når man skriver om ham.
Grunde til at elske Wikipedia (ja, jeg ved godt, jeg præker)
Hvis et eller andet mangler, og man i øvrigt nogenlunde ved, hvad man taler om, så kan man oprette artiklen om det. Her mit første take på Grundtvigs sene salmeværk "Sang-Værk til Den Danske Kirke-Skole".
https://da.wikipedia.org/wiki/Sang-V%C3%A6rk_til_Den_Danske_Kirke-Skole
Skvattede lige over en gammel reportage fra mit doktorforsvar i 2005. Jeg synes ikke helt, det fremgår, at det var noget af det sjoveste, jeg nogensinde har gjort. Men det var det.
Lige nu står der:
"Mens jeg udformede nærværende analyse, gav jeg to hold på danskuddannelsen den eksamensopgave at analysere salmen. Jeg modtog til sammen 56 bevarelser; alle anonymiserede. Min egen analyse var langt fremme, da jeg modtog besvarelserne, men der er observationer i nærværende analyse, jeg første gang har mødt i eller flere af disse besvarelser. Gælden er hermed anerkendt."
Hvordan ville du håndtere dén situation?
Og nu blev jeg så tilpas generet over ikke at kunne finde en becifring online til "I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" (Laubs melodi), at jeg selv satte mig ned og lavede den. Dét er godt nok ikke min spidskompetence.
Anyway, her er den. 3/4 naturligvis. Når jeg spiller den med lidt tempo på min westernguitar, får det salmen til at lyde som en folkemusikballade.
Em / Hm / Em / A /
D /A / D C#m7b5 / Hm /
Em / F#m / D / Hm /
D / G / Hm A / Hm /
Om Laub ville have leet eller vendt sig i vrede. tør jeg ikke sige.
Man må gerne foreslå rettelser.
Ok. Min bog ligger ikke bare mellem teologi og litteraturvidenskab. Det siger for lidt.
Den ligger mellem Grundtvigforskning, genreforskning, hymnologi, litterær analyse, kirkehistorie, litteraturhistorie, praktisk teologi og idehistorie. Og så er der det, jeg har overset.
Jeg er ikke kvalificeret til at skrive den, men med lidt held er jeg blandt de nærmeste til at være det.
På forhånd dømt til fiasko. Forhåbentlig på en oplysende og interessant måde.
Og nu sidder jeg hos en norsk Grundtvigforsker og læser om det hellige. Jeg fatter absolut spade af, hvad der foregår, og det er jo ikke hendes problem.
Men det ér mit.
Jeg har vildt meget lyst til at give den et forsøg, men det forudsætter at jeg har adgang til melodien.... helst på noder... for jeg kender den ikke.
Subsidiært, hvis du har en klavernode kan du selv prøve at trække akkorder ud af den.
Du har melodien forneden her. Men jeg har ikke kunnet finde en node, og jeg er ikke god til at lytte akkorder af fra en indspilning, så jeg måtte fumle mig frem selv.
@mosgaard Den er ret nem. Man lærer én håndstilling, og så er den altid i nærheden.
At guitaren er en westernguitar behøver jo ikke at betyde, at man kun spiller cowboyakkorderne.
Det er også, at 56 personer er et rod. Hvis en konstatering er gjort af fire samtidig, hvem skal man så tillægge den, og nogle af konstateringerne er så generelle, at der er femten forskellige kilder til det, og så er der alle dem, jeg havde set i forvejen ... etc etc ...
Jeg arbejder videre med den, til den rammer sagforholdet helt.
> Her smiler Sune Auken bredt, tager sig til hovedet og drejer en fuld gang rundt om sig selv mens salen bryder ud i latter.
Det ville jeg have elsket at se 🤣
Det var SÅ sjovt. Folk troede efterfølgende, at Johnny Kondrup og jeg nu virkelig måtte være i hårene på hinanden. I virkeligheden havde vi begge moret os kosteligt.
Det er en form for show-brydning. Det skal være helt vildt dramatisk, men i virkeligheden kommer ingen til skade.
Tak. Det kræver mere tilvænning, end man lige tror. Forskere snubler tit over to af Wikipedias normer: Neutral Point of View (jamen, jeg ved sgu det her!) og kravet om ikke at bedrive førstehåndsforskning på sitet (jamen jeg siger dig jo; jeg ved sgu det her!). Det kræver at man skalerer sig selv lidt ned og forstår, at normerne overordnet er til gavn.
New book? 🤔
Ah, ja. Det kan jeg se. Er der langt igen, inden den er klar?
Meget langt igen.
Jeg tror, den er 10% færdig. Den består stadig langt mest af huller, skønt der nu er større oaser af tekst rundt omkring.
Det skulle så matematisk give en bog på over 1.000 sider. Og om det går SÅ meget over gevind, må tiden vise. Men hvis det gør, bliver det på den anden side et sjovt bidrag til Grundtvigforskningen i det store spil.
... Omend naturligvis lidt krævende at læse fra ende til anden ...
Hold da fast, en opgave du har foran dig. Men du vidste vel hodt, at det ville fylde meget, i betragtning af Grundtvigs enorme mængde af værker.
Tager du alle salmer med? Eller er nogen som bliver sorteret fra?
Jep. Jeg ved på forhånd, at opgaven kun kan løses delvis. Men en delvis løsning vil fagligt set være et stort fremskridt, så det er helt ok.
Der er i alt ca 1600 salmer, så der må absolut sorteres.
Ha ja. Sådan opleves det jo nogle gange. 20 strofer af fire vers er i virkeligheden ikke rigtig noget, når det er Grundtvig vi taler om.
Det sjove er i den forbindelse er, at den i modsætning til så mange af hans salmer aldrig er blevet forkortet. Den er skrevet, så det ikke kan lade sig gøre.
@SuneAuken Ja okay. Det er jo ikke noget man egentlig tænker over. Altså at “man” forkorter salmer. Min første indskydelse er, at jeg måske har det lidt svært med det.
Hvorfor lader man dem ikke stå og så lader det være op til præst (el.lign) og sige v.1-8, 9,20 eller sådan?
Er der en normal ting at gøre? Og hvem bestemmer om forkortelsen er i tråd med forfatterens intention?
@SuneAuken kan man på nettet finde de originale tekster til de salmer vi har i salmebogen i dag?
Jeg gik jo fuldstændig i panik forleden, da jeg så at man havde skrevet Brorsons “Mit hjerte altid vanker” om i 2002-udgaven. Den er jo ødelagt. Hvem giver tilladelse til sådan noget?
@bvli Her er originalen. Som du kan se, har man i den nye salmebog ført den tættere på Brorson, så et antal let udglattende rettelser er blevet tilbageført. Personligt foretrækker jeg den nye redaktion, men det er altid et spørgsmål om tilvænning, og hvis man har et personligt forhold til en salmeredaktion, kan man godt opleve den som "den rigtige".
Kalliope er en database indeholdende ældre dansk lyrik samt biografiske oplysninger om danske digtere. Målet er intet mindre end at samle hele den ældre danske lyrik, men indtil videre indeholder Kalliope et forhåbentligt repræsentativt, og stadigt voksende, udvalg af den danske digtning.
@SuneAuken Damn! Jeg har lige skrevet en lang nedladende e-mail til vores dirigent, hvor jeg argumenterede for at vi skulle bruge den “gamle” version, som så åbenbart ikke er den gamle-gamle version 😳 Pinligt! Troede det var Hans Anker Jørgensen der havde “folkeliggkort” den ved sin gendigtning😬 Det ender med at jeg bliver smidt ud af klubben for gamle sure mænd!
Nå! Men glædelig jul endda! 🎄
Ah, der bliver altid redigeret. Salmer er ikke statiske. Der er tit mange arkæologiske lag i den enkelte salme, som gør, at det er meget svært at sige, hvad der er hvad. Moderne salmelæsere ville nogenlunde, men også kun nogenlunde kunne læse Grundtvig og Ingemann, mens Brorson ville fremtræde sær og fremmedartet og Kingo næsten ulæselig. 1/
Salmebøger er brugsbøger og ændrer sig med tiden. Magten over salmebøger er en meget stærk definitionsret internt i et kirkesamfund.
Brorson blev ganske vist optaget i 1740-salmebogen, men så næsten glemt kort efter sin død og først genopdaget i begyndelsen af 1800-tallet (1815 og frem). 2/
Afløseren til 1740-salmebogen blev (ca) Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798. Den måtte Grundtvig leve med det meste af sit liv, skønt han (IMHO med rette) afskyede den. Først fra 1845 begyndte han at kunne bruge sine egne salmer i sin menighed, og først fra 1850 ser det helt accepteret ud. 3/
Som du kan høre: Don't get me started. Det her er en tråd om en bog, jeg er ved at skrive om Grundtvigs salmer, og det gør mig pludselig meget aktiv, når jeg får lejligheden. 4/4
Det er dejligt med nørderi på det plan! Og lærerigt for os andre, så bliv endelig ved! 💪🫶
Jeg vidste ikke der var to melodier til 'Dejlig Er Den Himmel Blå'! Det skal klart tjekkes ud.
Nå, men bare for at være fjollet kan jeg da lige indskyde, at melodien til 'Jeg En Gård Mig Bygge Vil' også kan bruges i en snæver vending 😁.
Jeg elsker den slags melodikryds. De kan give vidunderligt resultat. Der er faktisk også en tredje melodi. Thomas Laub har også skrevet en, men den kunne jeg ikke på mindste måde genkalde mig.
Tak. Det kan det nemlig kun!
Sune Auken
Peter Skov Larsen ★
Morten Mosgaard
Kristian Nielsen
Tanya Karoli 4 a better world
Martin Vermeer (not Jesus)
Niclas Aarestrup KD
Jeppe Bundsgaard på Mastodon
aseking
BjarkeVL
Søren Have