En sød detalje. I 1825 udsender Grundtvigs gode ven Ingemann "Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage". Den er et forsøg på at forny salmesangen i Danmark. Grundtvig, der deler ambitionen, anmelder den begejstret.
Grundtvig har selv ønsket at udfolde en større salmedigtning siden i hvert fald 1811, men der kommer først for alvor hul på bylden i 1836-1837.
Det vil sige, at fulgte man med i den danske litteratur i årene fra 1825-1836, var det Ingemann, som var den betydelige salmedigter.
Nøj, hvor er der meget, jeg har glemt om Grundtvig. Der er store afhandlinger om ham, jeg ved, jeg har læst, men som jeg kun har den tyndeste anelse om, hvad der står i, og jeg har mængder af hans egne skrifter, som jeg også lige véd findes, og det er så ca. det.
Der bankes støv af hjernen i disse måneder.
#Grundtvig #Grundtvigforskning #JegSkriver #DkFedi #dkkultur #dkforsk #uniliv
Nåja, og jeg skal naturligvis også reklamere.
Hvis du står og mangler et foredrag om Grundtvigs salmer og tænker, "hvem mon der egentlig arbejder med dem?", så har jeg et forslag ... ja, jeg har.
Adressen, jeg egentlig synes, jeg burde bo på. Fanget af en af mine venner under en vandretur forleden.
"Saga" her er i øvrigt (som oftest hos Grundtvig) navnet på en lidt perifer gudinde i den nordiske mytologi.
Og så er hun naturligvis titelfigur på min disputats.
Det følger med mange forskningsprojekter, at man kommer til at læse tekster, man ikke bryder sig om. Den virkelig nittelod i den forbindelse har min ph.d.-studerende Daniel Madsen trukket, idet han gav sig til at studere nazistiske terrormanifester.
Salmebogen er en æstetisk jammerklage uden lige og mage. Tungt moraliserende, åndsforladt og helt ude af stand til at vække andre følelser end dyb søvnighed hos mig. Problemet er, at Grundtvig det meste af sit liv var bundet til kun at bruge salmer fra "Evangelisk-kristelig Psalmebog" i sine gudstjenester.
Han skriver ikke alene salmer for at udtrykke sin - og andres - tro, men også for at komme af med det makværk, der var den autoriserede salmebog.
Desværre betyder det, at jeg også er nødt til at læse skrumlet.
GAAAAAAAB.
Nå, nu blev vores forelæsningsauditorium også lukket ned af skimmelsvamp, så på mandag skal jeg have et par hundrede studerende ind i mit arbejdsværelse via zoom til at høre om Grundtvigs salmedigtning.
Hmmm ... jeg skal vist lige have ryddet den synlige reol op.
Jeg har den mest forfærdelige lyst til at stille en masse rollespilsbøger op, så de studerende ser dem. Det har ingen relevans, men bare for at være en nørd ...
#DKFedi #Rollespil #Grundtvig #salmer #dkuni #KøbenhavnsUniversitet
Til mit slideshow til mandagens forelæsning om Grundtvigs salmer ville jeg gerne have et billede af en menighed i færd med at synge. Så jeg søgte "salmesang kirke" på Startpage (Vivaldis standardsøgemaskine). Det første resultat var - well - skal vi kalde det overraskende?
Grundtvig er berømt for at skrive i en digressiv prosa, altså at han begynder et sted og så via frie associationer ender et helt andet, fordi ... ja, fordi FLYVSK HOVED eller noget.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det forholder sig anderledes, og at det er os, som læser ham under niveau.
#Grundtvig #JegSkriver #Salmer #dkforsk #Hermeneutik #DkFedi
Nå for SYV da. Jeg har lige opdaget, at Anders Malling, ophavsmanden til standardværket "Dansk salmehistorie", var tydeligt og overbevist nazist i 1930'erne.
Han forlod dog partiet i 1940, og det kan ikke ses på værket, der er senere, så vidt jeg har kunnet registerere.
Jeg synes altid, jeg snubler over nazister i mit faglige arbejde. Der er mindst to tydelige nazister blandt genreforskerne og nu så altså også Malling.
#DanskeNazister #Salmer #Ups #DkFedi #DkHistorie
Eeeeeeehm tingene presser sig ret hyppigt sammen hos Grundtvig.
Jeg har netop indsat en underoverskrift i min bog, som hedder:
"Absalons kyrie og brorsonske bodssalmer ved Kong Davids fødder"
Og så handler det tilmed om Ingemann.
Hvis du absolut ingen anelse har om, hvordan de ting hænger sammen, så velkommen til Grundtvigforskningen. Det er dét, vi lever med hele tiden: en let tilstand af rundtossethed.
#DkFedi #Brorson #Ingemann #Absalon #Grundtvig #KongDavid #Salmer #SnotForvirring
Guuud nej. Tråden fik også sin egen trold. Den slags blokerer man naturligvis med det samme. Husk det endelig altid. Hvis I ser trolden, så bloker også bare. I behøver ikke forsvare mig - og slet ikke Grundtvig - imod trolderi.
One of my basic hashtags is #ShrugAndBlock. I'd like to devote a few words to it. Trolls - political or otherwise - exist to stir up commotion, cause chaos and disorientation, dismay and demoralize, and more than anything to cause pain. #Trolls #Trolling #Pain #Politics #SoMeHousekeeping 1/
Der er lidt mere systematisk tænkning over det her. Det er IKKE en egentlig forskningsartikel, men et udvidet essay. Jeg håber, det kan gøre gavn alligevel.
https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/288181461/Utyske_pp197_210.pdf
Og nu er den i øvrigt død. Det viste sig, at der var mindst 3-4 elmenter til, der skulle være til stede, hvis overskriften skulle dække passagen. Nu står der bare "Billeder på salmesang". Mindre farverigt, men så må Gundtvig selv står for koloritten.
Jeg er nu nået til sætningen
"For det fjerde giver det hele fremstillingen et element af, hvad man kunne kalde en"
Gummien i formuleringen spejler, at jeg ingen anelse har om, hvad det er, man kan kalde det element. De efterfølgende ord mangler, fordi jeg slås med at bekrive, hvad jeg ser - og for så vidt i samme bevægelse slås med overhovedet at se det.
Det er jo den type problemer man så overvinder, mens man skriver sig fremad, og det er jo godt og rigtigt.
Men det har den skadevirkning, at andre der tager bogen op, ikke ser, hvor ufattelig svært det er, og derfor trors sig dumme, når de selv løber ind i problemerne.
Så altså
Hej jeg hedder Sune. jeg er 54 år gammel og har landet højste akademiske grad.
Jeg har skrevet en række bøger og en strøm af artikler.
Det er aldrig nemt at skrive godt. Jeg er ikke spor sikker på, at jeg faktisk skriver godt. Jeg føler mig næsten vanemæssigt dum som snot, imens jeg skriver, og der er helt sikkert ting - mange ting - jeg misforstår undervejs.
Fat mod. Det er ikke nødvendigvis dig, der er noget galt med.
Det er bare hundesvært at lære, og selv når papirerne siger, at man kan skrive, føles det sjældent sådan.
Ved slutningen af mit disputatsforsvar i 2005 blev jeg spurgt, hvad mit næste Grundtvigprojekt skulle være. Spørgsmålet tog mig på sengen - blandt andet fordi jeg endnu ingen planer havde om et Grundtvigprojekt - så jeg svarede så godt som i blinde og lidt drillende, at jeg gerne ville skrive en bog om "Grundtvig som fugl".
Prøv at gætte, hvilket billede der maser sig på, når man skriver om Grundtvigs salmer.
Vild følelse:
I alle de år, jeg brugte som forsker uden at være i gang med en større monografisk fremstilling (2011-2024), havde jeg glemt, hvor vildt mit hoved bevæger sig, når jeg gør det.
Det er næsten umuligt at beskrive, men det er noget med at alle de ting, man går udenom i en artikel, fordi der ikke er plads, går man ind i i en monografi. Først meget senere begynder man at skære af.
Det giver en ekspansiv tankeform som ens hoved på en måde ikke kan rumme og så gør det alligevel.
Nej, stupide stavetrold. Når jeg skriver om Yggdrasil, så mener jeg faktisk "verdenstræet" og ikke "verdenstræt".
Med Grundtvig er "add to dictionary" en hverdagshandling.
Altså de der sjove svampe, Grundtvig spiste, inden han begyndte at skrive;* hvor køber man dem? Det må være det vildeste trip.
;* Der foreligger intet forskningsbelæg for denne påstand. Altså andet end at han skriver HELT VILDT syret.
Jeg er nu ved at grave mig igennem alle 402 tekster i Grundtvigs vigtigste salmeværk "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Jeg prøver for at indprente mig den lidt bedre og læse med større koncentration at tage lidt noter til hver salme.
Der er 402. Jeg er på nummer 59.
Jep. Det her er en langeleg. #Grundtvig #Salmer #genre
"Ordet, som er Hans Æres Tolk,
Fare som Lyn fra Folk til Folk!
Lad det basunes blandt Hedninger ud:
Underlig stor er den Gudernes Gud!
Blæse med Afgude-Vrimlen!
Herren, vor Gud, gjorde Himlen!"
Jeg vidste ikke, at mit vokabular savnede verbet "basune". Men nu vil jeg bestræbe mig på at kunne arbejde det ind i almindelig samtale.
"Altså, jeg synes, det er ret vigtigt, at vi virkelig får dette her basunet" ER bare mere oplivende end andre kommunikationsstrategier.
Jeg er jo slet ikke færdig, men efter at have læst mange Grundtvigsalmer, som aldrig er kommet videre til danske salmebøger, følgende kontrafaktiske tese:
Hvis Grundtvig ikke havde skrevet en eneste af de salmer, som faktisk ER blevet taget i en dansk salmebog, men kun dem der ikke er, ville hans status som salmedigter have været helt den samme.
Der er så mange fremragende tekster og fremragende formuleringer, som er så godt som ukendte i dag.
"Som Høielofts-Sale,
Hvis Buer hensmuldre,
Kun reist til at prale,
Mens Hamrene buldre,
Saa skryller al Tale
Paa Munds-Veirets Skuldre,
Naar Aanden ei, den Levende,
Besjæler Tunge-Maalet!"
Hmmm ... må hellere slå "skrylle" op ... Ok, ODS, hvad har du?
"uden for dial. næsten kun hos Grundtv. og hans nærmeste efterlignere".
... Ja, det burde jeg jo have sagt mig selv ...
Ordet ser i øvrigt ud til cirka at betyde "bluffe".
Nå, der var også en hemmlig plan, som nu kan afsløres. Projektet her lever sammen med et større projekt, som Velux Fonden har sagt ja til at sende penge efter.
Projektet hedder "Writing with the Dead - N.F.S. Grundtvig’s Use of Historical Sources" og har min faglige hjerteven Anders Holm som PI (Primary Investigator). Man kan læse om det her:
https://veluxfonden.dk/en/projekt/writing-dead-nfs-grundtvigs-use-historical-sources
#Grundtvig #VeluxFonden #Genre #Grundtvig #Salmer #AndersHolm
Jeg har lært mine studerende, at en litterær analyse hviler på observationer, så jeg er gået i gang med at lave sådanne i Grundtvigs "Sang-Værk til den Dansk Kirke" (1837)
Mit notedokument er på side 42, og jeg har stadig ingen anelse om, hvordan jeg nogensinde skal forvandle dem til en værkanalyse.
Jeg håber Fremtids-Mig vil være helt vildt taknemmelig for Nutids-Mig. Men lige nu synes jeg ærlig talt, at han godt selv lige kunne bidrage.
Tænk, hvad man nogle gange ikke har opfattet omkring sit eget stof.
Jeg skal i morgen undervise i "De hellige tre Konger" (1811), den der sidenhen blev til "Dejlig er den himmel blå". Jeg er helt klar over, at den hyppigst brugte melodi, J.G. Meidells er skrevet efter salmen.
Men det var ikke gået op for mig, at Meidells melodi var skrevet FØR Grundtvig gav salmen den form, vi kender i dag. Melodien er fra 1840, salmeredaktionen fra 1853.
PPS til ovenstående. Ingen kender tilsyneladende Meidell for noget som helt andet end at have skrevet melodien til det, der dengang endnu ikke helt var "Dejlig er den himmel blå".
"Meidell kendes kun for denne ene melodi. A.P. Berggreen har et sted skrevet at Meidell var ”en gammel mand, som ellers aldrig har givet sig af med komposition”."
jeg burde selvfølgelig gå ind og finde det hos Berggreen, men det bliver en anden gang.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa
Sangen repræsenterer Grundtvigs første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning. Den er skrevet som en børnesang og fortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen, der forkynder fødslen af en ny konge for jøderne. Oprindeligt var digtet på 19 vers, men Grundtvig selv gav senere salmen den form på syv vers, som bruges i Højskolesangbogen.
PPPS til ovenstående.
Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.
Ha ja. Sådan opleves det jo nogle gange. 20 strofer af fire vers er i virkeligheden ikke rigtig noget, når det er Grundtvig vi taler om.
Det sjove er i den forbindelse er, at den i modsætning til så mange af hans salmer aldrig er blevet forkortet. Den er skrevet, så det ikke kan lade sig gøre.
@SuneAuken Ja okay. Det er jo ikke noget man egentlig tænker over. Altså at “man” forkorter salmer. Min første indskydelse er, at jeg måske har det lidt svært med det.
Hvorfor lader man dem ikke stå og så lader det være op til præst (el.lign) og sige v.1-8, 9,20 eller sådan?
Er der en normal ting at gøre? Og hvem bestemmer om forkortelsen er i tråd med forfatterens intention?
@SuneAuken kan man på nettet finde de originale tekster til de salmer vi har i salmebogen i dag?
Jeg gik jo fuldstændig i panik forleden, da jeg så at man havde skrevet Brorsons “Mit hjerte altid vanker” om i 2002-udgaven. Den er jo ødelagt. Hvem giver tilladelse til sådan noget?
@bvli Her er originalen. Som du kan se, har man i den nye salmebog ført den tættere på Brorson, så et antal let udglattende rettelser er blevet tilbageført. Personligt foretrækker jeg den nye redaktion, men det er altid et spørgsmål om tilvænning, og hvis man har et personligt forhold til en salmeredaktion, kan man godt opleve den som "den rigtige".
Kalliope er en database indeholdende ældre dansk lyrik samt biografiske oplysninger om danske digtere. Målet er intet mindre end at samle hele den ældre danske lyrik, men indtil videre indeholder Kalliope et forhåbentligt repræsentativt, og stadigt voksende, udvalg af den danske digtning.
@SuneAuken Damn! Jeg har lige skrevet en lang nedladende e-mail til vores dirigent, hvor jeg argumenterede for at vi skulle bruge den “gamle” version, som så åbenbart ikke er den gamle-gamle version 😳 Pinligt! Troede det var Hans Anker Jørgensen der havde “folkeliggkort” den ved sin gendigtning😬 Det ender med at jeg bliver smidt ud af klubben for gamle sure mænd!
Nå! Men glædelig jul endda! 🎄
Ah, der bliver altid redigeret. Salmer er ikke statiske. Der er tit mange arkæologiske lag i den enkelte salme, som gør, at det er meget svært at sige, hvad der er hvad. Moderne salmelæsere ville nogenlunde, men også kun nogenlunde kunne læse Grundtvig og Ingemann, mens Brorson ville fremtræde sær og fremmedartet og Kingo næsten ulæselig. 1/
Salmebøger er brugsbøger og ændrer sig med tiden. Magten over salmebøger er en meget stærk definitionsret internt i et kirkesamfund.
Brorson blev ganske vist optaget i 1740-salmebogen, men så næsten glemt kort efter sin død og først genopdaget i begyndelsen af 1800-tallet (1815 og frem). 2/
Afløseren til 1740-salmebogen blev (ca) Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798. Den måtte Grundtvig leve med det meste af sit liv, skønt han (IMHO med rette) afskyede den. Først fra 1845 begyndte han at kunne bruge sine egne salmer i sin menighed, og først fra 1850 ser det helt accepteret ud. 3/
Som du kan høre: Don't get me started. Det her er en tråd om en bog, jeg er ved at skrive om Grundtvigs salmer, og det gør mig pludselig meget aktiv, når jeg får lejligheden. 4/4
Det er dejligt med nørderi på det plan! Og lærerigt for os andre, så bliv endelig ved! 💪🫶
Sune Auken
BjarkeVL