Ich glaube da ist mir ein "WTF" ins Affinitätsband entfleucht.

#Fan
#ArmageddonZyklus
#PeterFHamilton
#Books
#Edeniten

Gerade einen russischsprachigen Podcast gehört, in welchem der Podcaster eine halbe Stunde lang über Peter F. Hamiltons *Commonwealth* schimpft.
Ich würde ihm am liebsten ein paar Durchfallflüche schicken 😎

Ich mag längst nicht alles von Hamilton, aber *Commonwealth* finde ich großartig. Eine meiner liebsten Buchreihen!

https://eulenalltag.de/die-commonwealth-saga/

#euleliest #eulehört #bücher #lesen
#peterfhamilton #commonwealth
#podcast

The Science Fiction writer Peter F Hamilton (of the Nights Dawn trilogy, great fun) enjoyed the new series of Foundation as I did. Like Peter says they've taken the base text and 'run with it'
He also gives an update as to what he's been up to

#SciFI #FoundationTV #PeterFHamilton #ScienceFiciton

Currently Reading:

The Night's Dawn Trilogy
by
Peter F. Hamilton'

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Night%27s_Dawn_Trilogy

Maybe by the time I finish the 3000 pages of this #AWS will be back online

#Literature
#SciFi
#ScienceFiction
#books
#bookstodon
#coverart
#PeterFHamilton

Groups:
@books
@scifi
@Scifiart
@sciencefiction

Hamilton vs. Benford: quando la fantascienza incontra la scienza (e viceversa)

https://fed.brid.gy/r/https://fumettologica.it/2025/09/hamilton-vs-benford-quando-la-fantascienza-incontra-la-scienza-e-viceversa/

På vej mod Night’s Dawn

Jeg er blevet hjemsøgt af de døde på det sidste – og indrømmet, det er lidt af en spoiler, men det er en spoiler for en næsten 30 år gammel bog, så det er nok ikke det værste, der kommer til at ske i dag.

Bogen er “The Reality Dysfunction” af Peter F. Hamilton, der udkom helt tilbage i 1996 – det må være kort tid efter, at jeg faldt over den i et stativ hos boghandleren i Middelfart og lod mig lokke af både omfang og tydelige scifi-toner på forsiden; den leverede superb underholdning, men også en stadig ulmende modvilje mod værker, der ikke tydeligt viser, at de er første bind i en serie, og du skal vente mindst et år, før du kan få fortsættelsen! Den modvilje har ulmet så meget, at den også har sat lidt ild til hele tanken om serier i det hele taget.

Men ligesom modviljen har Night’s Dawn-trilogien også ulmet i min underbevidsthed gennem alle årene – i et krydsfelt mellem “det her var sjovt” og “noget, der tiltalte unge Janus på den måde, kan ikke være sååååå godt”.

Og nu er den så vendt tilbage – kammerater har genlæst den, den er dukket op i samtaler, og nu fik den også omtale i Allans interview med NMAAR. Så jeg faldt i hullet, jeg vendte tilbage til min ungdoms overmod og kastede mig over “The Reality Dysfunction”.

Det er på en og samme tid overmåde fornøjeligt og tåkrummende pinligt.

Peter F. Hamilton kan skrive tjubang. Det vrimler med levende rumskibe og actionscener – augmenterede soldater havner i kampsituationer, helte og skurke bruger store våben eller mystiske kræfter. Men det, jeg havde glemt – og som nok forklarer min oplevelse af bøgerne som guilty pleasures – er, at han kan skrive britisk 80er-slam-horror. Og her snakker jeg ikke blot om, at det grundlæggende plot i serien er, at de døde vender tilbage (det var den tidligere nævnte spoiler – for det er måske alment kendt, men PFH skal cirka 400 sider ind, førend han begynder på den del af historien), men mere om to forhold i hans måde at skrive på, der fører mig tilbage:

Ikke desto mindre: det virker. Jo længere man kommer i bogen, jo mere fart kommer der på, og jeg kan mærke, at jeg bliver revet med af det hele. I en sådan grad, at jeg her i opløbet er mere end mindre klar på næste mursten af en bog, ja, jeg er klar til en tv-serie baseret på dem, sågar en mislykket Hollywood-storfilm, som jeg ville beklage igen og igen. Jeg er fanget i et døende kredsløb omkring vægten af Peter F. Hamiltons bøger.

Men på trods af at han er løbet tungfodet hen over mine forventninger, så har jeg stadig til tider lyst til at spraye ham med koldt vand.

#horror #PeterFHamilton #scienceFiction