For fem år siden lukkede jeg fra den ene dag til den anden min Facebook-profil. Jeg havde, så vidt jeg husker, 3000 "venner", og da jeg lukkede ned, blev der meget stille i mit liv. Jeg havde stadig #Twitter og #Instagram, men ganske meget socialt var for mange (og er stadig) bundet op på #Facebook. Jeg blev ikke længere inviteret til "events", fordi jeg ikke var blandt folks Facebook-venner mere. Jeg vidste ikke, hvad der skete i folks liv.

Når jeg i dag møder folk IRL, som jeg ikke har set et stykke tid, spørger jeg altid, om de ved noget om nogen, og så kan de typisk berette, at den og den er blevet gift, og den og den har fået barn eller nyt job, og den og den er død, og jeg vidste det simpelthen ikke, fordi jeg ikke er på Facebook.

Jeg har fået etableret en smule socialt ved at insistere på at maile og sms'e med folk, men det er overordnet set lidt trægt, og jeg bliver stadig udelukket, fordi jeg ikke har Facebook og Messenger, hvor alt for meget stadigvæk foregår.

På Twitter gjorde jeg for et par år siden min profil privat, og det betød, at jeg ikke længere havde debatter og dialoger med den brede danske Twitter-stand, og i virkeligheden var den mulighed også død på grund af negative stemninger. Jeg kan godt savne Twitter, men det er jo det gamle Twitter, jeg savner. Og for et par uger siden blev det for meget med de datakapitalistiske omstændigheder, og mit sidste tweet lød: "Er det nu, vi skrider fra Twitter?". Kort efter lukkede jeg min profil ned og levede i tavsheden.

Men nu kommer mange af jer ud i #Fødiverset, og det glæder mig. Jeg tror, at sociale medier har haft en slags storhedstid og et stort fald, og at noget ikke kommer tilbage, og det er også ok, men samtidig er der bare en del mennesker, som jeg har "været på internettet med" i op til 25 år. Det handler ikke om platformen. Platformen er bare platformen. Men vi har bevæget os dynamisk gennem internettets muligheder og dynamik.

Vi har været på #Usenet, #IRC, #Lunarstorm, #MySpace, i #bloggosfæren, på Facebook, på Twitter, på Instagram og mere til, og nu er vi i Fødiverset, og her må vi så se, hvad mulighederne bliver. Vi kan godt lide at kende hinanden. Vi kan godt lide at dele. Vi kan godt lide at følge med. Vi kan godt lide at skrive. Vi kan godt lide det sociale. Men det må være kvalitet frem for kvantitet, og lad os gøre det etisk og meningsfuldt fra nu af. Lad os være kritiske med, hvem der ejer og bestyrer vores sociale platforme, hvor private vi er, og hvem vi bruger vores kræfter på.

Tak for jer!