Hver eneste gang jeg poster #ugehistorie, siger jeg til mig selv, at i næste uge blir det anderledes. I NÆSTE uge kommer jeg tidligt i gang og forvalter tid og energi godt og skriver allerede mandag-tirsdag og får tegnet onsdag, så jeg poster allerede torsdag eller senest fredag.
Og så går næste uge i gang og fortsætter med bare at være virkeligheden, som den nu er, så næste gang dagen gryr for os, er det onsdag, og jeg har intet skrevet.
Men i morgen gør jeg det så, faktisk. I MORGEN kommer jeg godt i gang og både skriver og tegner og laver måske endda outlinet til næste uges historie også. Johow!
…så i morgen står jeg bare op og får kaffe og går på indkøb og måske lige så stille i gang med skrivning.
Nogle gange er #ADHD et virvar af simultant eksisterende og lige sande virkeligheder, og det er noget vanvid at fungere i. Men i det mindste er det som regel virkelig optimistisk og fyldt med håb og fuldkommen blind tillid. #næstegang #jojonæstegangsigerjegjo