@Malm Det er da et kæmpe problem… men hvis man talte den klimabelastende import med i et lands regnskab, så skulle det vil modregnes der hvor varerne bliver produceret? Ville det så ikke mindske incitamentet til at gøre noget ved forureningen i fx Kina? Og vi ville heller ikke behøve gøre så meget ved landbruget, da disse varer eksporteres?

Eller måske kan man lave en model, hvor både importlandet og producentlandet skulle dele udledningen… men sikkert ret komplekst 🙂

@Janich Jeg er enig i at det er et komplekst regnestykke. Men for mig er det den der forbruger der er den største skurk i regnestykket. Kina ville ikke producere alle de plastik dimser, smartphones og tøj hvis der ikke var nogen der aftog det.

Hvad hvis man når man købte noget overtog klimaregningen. Så kunne landbrugsbelastningen fordeles til dem der spiser alle de grise vi laver, men vi skulle samtidigt straffes for alt det soja der importeres for at fodre dem (jeg er ikke sikker på at man bliver straffet for at fælde træer for at kunne dyrke jorden, men det ville være en god regel, så kunne man få rabat for at plante træer og vi kunne måske komme op på de 30% natur vi burde have).

DR havde i deres udsendelse (TV-avisen?) et indlæg om en køleskabsproducent i Kina der havde problemer med at leve op til de krav om klimavenlig produktion der var fra blandt andet Danmark (problem fordi meget af energien kommer fra kul) - så regneskabet er vist allerede lavet i et andet regi, og fokuset er heldigvis ved at komme...