📖 Ugens #fredagsbog er “The City We Became” af N. K. Jemisin – den er godt nok fængslende. Jeg begyndte på den fordi nogle andre her på fediverse omtalte den, og det har jeg ikke fortrudt.

🔗 https://en.wikipedia.org/wiki/The_City_We_Became

> Plot:
> The City We Became takes place in New York City, in a version of the world in which major cities become sentient through human avatars. After the avatar of New York falls into a supernatural coma and vanishes, a group of five new avatars representing the five boroughs come together to fight their common Enemy.

🔗 https://en.wikipedia.org/wiki/N._K._Jemisin

/cc [ #UrbanFantasy | #fantasy ]
The City We Became - Wikipedia

📖 Ugens #fredagsbog er “The World We Make” (den logiske fortsættelse af “The City We Became”, der var forrige uges fredagsbog) af N. K. Jemisin. Jeg er vel en tredjedel inde i bogen, og den er mindst lisså spændende som The City.

> All is not well in the city that never sleeps. Even though the avatars of New York City have temporarily managed to stop the Woman in White from invading — and destroying the entire universe in the process — the mysterious capital “E” Enemy has more subtle powers at her disposal. A new candidate for mayor wielding the populist rhetoric of gentrification, xenophobia, and “law and order” may have what it takes to change the very nature of New York itself and take it down from the inside.
>
> In order to defeat him, and the Enemy who holds his purse strings, the avatars will have to join together with the other Great Cities of the world in order to bring her down for good and protect their world from complete destruction.
📖 Denne uges #fredagsbog er den samme som i forrige uge, nemlig fantasy/scifi-romanen “The World We Make” af N. K. Jemisin. Jeg mangler stadig en lille tredjedel.

Til gengæld er der flere kandidater til næste uges fredagsbog:

📕 Trilogien “Zones of Thought” (“A Fire Upon the Deep”, “A Deepness in the Sky” og “The Children of the Sky”) af Vernor Vinge
🔗 https://en.wikipedia.org/wiki/Vernor_Vinge

Den blev anbefalet til mig andetsteds på fediverset som noget helt specielt inden for scifi-genren (som jeg generelt godt kan lide). Er det mon for tidligt at gå i gang med den så hurtigt efter “Solar Clipper”-hexologien som jeg blev færdig med i januar?

📕 “Mogens og andre Noveller” af J.P. Jacobsen
🔗 https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29663327

Bogen blev omtalt i rosende vendinger i Rainer Maria Rilkes “Breve til en ung Digter”, hvilket gjorde mig nysgerrig: Hvorfor har ikke hørt om bogen før nu, hvis den er så fremragende? Jeg kan ikke mindes at hverken bogen eller forfatteren har været omtalt i folkeskole eller gymnasium.

📕 “Modne mænd” af Bo Østlund
🔗 https://modnemaend.dk/

Bogen blev anbefalet til mig af en moden veninde, som virkede ret insisterende på at den vil være god at læse. Nogen her der har læst den?

Go’ weekend!

/cc [ #bogsnak 📚 ]
Vernor Vinge - Wikipedia

@kas
Nu har det været engelsk to gange, jeg stemmer for noget dansk. Kender desværre ikke "Modne mænd".

Jeg tror mange har læst J.P. i gymnasiet, vi læste Pesten i Bergamo - men jeg havde nu også en ualmindelig god dansklærer.

Ellers er der jo Marie Grubbe og Niels Lyhne. Lyhne er nærmest det moderne gennembrud personificeret, en fascinerende tidsskildring.

Wikisource har dem.

@notsoloud

Tak for tilbagemeldingen. Du har ret i at det har været engelske bøger de seneste par gange, og det er der flere grunde til:

Overordnet har jeg en politik om at læse bøger på originalsproget, hvis det ellers er et sprog jeg kender. I praksis begrænser det sig desværre til engelsk, svensk og norsk (udover dansk, selvfølgelig), nogenlunde i den rækkefølge, selv om både svensk og norsk kunne komme op forrest hvis jeg læste flere bøger på de sprog. Jeg synes sjældent at en dansk oversættelse kan måle sig med originalen.

Jeg kan rigtig godt lide både fantasy og scifi, og udvalget på dansk er bare minimalt ift. hvad jeg kan finde på engelsk. Men i nyere tid har jeg da læst Malene Sølvstens trilogi “Ravnenes hvisken” (+ “Verden styrter”), og i hele 2021 læste jeg stort set kun dansk, da jeg havde sat mig for at gennemlæse hele Martinus' hovedværk “Livets Bog” i syv bibeltykke bind, hvilket jeg da osse nåede inden årets udgang.

Endelig er jeg glad for min #kindle: udvalget er enormt, og jeg kan købe engelske bøger ved at trykke på en knap (men jeg bliver selvfølgelig nød til at begå dobbelttænkning for at retfærdiggøre hvor jeg køber ebøgerne fra). Jeg har osse danske bøger på kindlen, men processen med at købe bogen og få den over på kindlen er bare ikke tilnærmelsesvis så let og gnidningsfri som med engelske bøger, så bekvemmeligheden vinder oftest (og læsningsmæssigt læser jeg lisså gerne engelsk som dansk). Kindlen rummer osse flere bøger end min fysiske bogreol, så hvis jeg har brug for en bog her og nu (rejser, go'natlæsning, …) behøver jeg ikke beslutte mig for en bog på forhånd, jeg kan bare tage dem allesammen med. Og hvis ebogen er på engelsk, er det supernemt at slå betydningen af et ord op, hvis det skulle være nødvendigt. Og endelig kan jeg læse uden at skulle tænde lyset, hvis jeg vågner midt om natten. Jeg er stor fan (og bruger) af ebøger.

Når jeg skal beslutte mig for en bog næste gang, er det nok ikke sproget der bliver afgørende, men derimod kategorien: Når jeg er færdig med nuværende #fredagsbog, har jeg siden medio december 2022 læst otte romaner i scifi/fantasy-genren, så alene af dén grund kan det være at jeg skal vælge noget andet end “Zones of Thought” næste gang.

Jeg er så heldig at bo mindre end 200 m fra byens bibliotek, og man kan lukke sig selv ind fra tidlig morgen til sen aften, alle ugens dage. Sikk'en svir! Biblioteket har både “Niels Lyhne” og “Modne mænd” på hylderne, og jeg ejer selv et eksemplar af “Mogens” nu, men vi får se hvad der ender med at blive. 😸