#husdyr - 🤔 Ville du spise grisen, hvis du havde mødt den forinden? Hvis du skulle slå den ihjel først?
I folkeskolen skulle vi en dag lave varianter af kyllingeretter i faget hjemkundskab.
Forinden var vi begyndt hjemme hos vores matematiklærer, der boede på en gård tæt på skolen.
Vi mødte kyllingerne. Vi strøg forsigtigt nogle af dem hen over fjerene. Måske tog vi et par af dem op i favnen.
Bagefter slog et par af drengene kyllingerne bevidstløse mod væggen.
Julemad: Jeg har fulgt en gris fra fødsel til flæskesteg. Det komplicerede mit forhold til min julemad
Skiverne med flæskesteg foran mig glinser af saft. Det damper fra tallerkenen. Både fra den brune sovs og rødkålen, der omringer kødet og den boblende, sprøde svær. Jeg skærer et stykke af stegen og fører det mod munden. Men så standser jeg op.Jeg tvinger mig selv til at tænke på, hvem jeg har på min gaffel frem for hvad. Og jeg husker tilbage på den sommerdag, hvor jeg traf dyret, som nu ligger tilberedt foran mig. Line Vaaben har det seneste halve år fulgt en gris fra fødsel til flæskesteg for at undersøge, hvilket liv har grisen haft, og hvad det gør ved forbrugeren at møde sin fødevare.