Perfekt timing at få disse hjem fra biblioteket. Så er påskelæsningen sikret! 🤓
(Og en ny påskekrise afværget 😀)
Perfekt timing at få disse hjem fra biblioteket. Så er påskelæsningen sikret! 🤓
(Og en ny påskekrise afværget 😀)
Begge værker er amerikanske, romanen fra 1851 og digtsamlingen fra 2020, og selvom de i deres udtryk er meget forskellige, så har de også meget til fælles. The House of the Seven Gables er på overfladen mere charmerende, men i begge bøger er vold og overgreb mod andre mennesker et centralt emne. Diaz tager så fat der, hvor Hawthorne tier, og behandler den vold han ikke kunne eller ville se på grund af sin tid, nemlig den mod de oprindelige folk og naturen. 2/2
Man kan finde inspiration til nye læsninger på mange måder, og i denne uge har jeg fundet den via epigrafer i bøger, jeg er begyndt på eller har læst tidligere i år. A.S. Byatt begynder sin roman Possession med et citat fra The House of the Seven Gables, så den er jeg nu halvvejs med, og Robert Macfarlane begynder sin bog Is a River Alive? med et citat fra digtsamlingen Postcolonial Love Poem af Natalie Diaz, som jeg også har fået hjem fra biblioteket. 1/n
#fredagsbog er stadigvæk Aurora af Kim S. Robinson.. men jeg har tilføjet Childhood's End af Arthur C. Clarke, som lydbog, i min genlæsning/lyt af mine ungdoms SciFi klassikere. (altså jeg læste den ikke i 1953).
Hvad sker der når aliens - The Overloads - sætter sig blødt, men fuldstændigt utvetydigt - gør som vi siger - og tydeligvis vil det bedste for os. Skabe en bedre verden uden vold og lidelse. Vidunderlig bog, og ikke så bedaget som frygtet.
blev færdig med at læse Det lungesyge hus 🌕🌕🌕🌑🌑
Er gået i gang med min #Fredagsbog, og den er lidt en spøjs blanding mellem noget spændende og lidt kedelige observationer fra hovedpersonen om sit eget liv.
Lidt usikker på den, men tror den er god
Så er den læst, og jeg var ikke så fascineret af den som de andre i bogklubben. Jeg synes der manglede noget i fortællingen og det håndværksmæssige i skrivningen.
Det endte med mest at være en lidt mærkelig blanding.
Der er ✨ diskurs på internettet ✨ om Lindy West og hendes ægteskab igen. Så selvfølgelig læser jeg hendes nye bog Adult Braces. Det er en hård nød at knække at skulle skrive et nyt memoir hvor man siger at det første memoir faktisk var løgn og latin, bortset fra alle de ting hun stadig synes. De første 100ish sider er i hvert fald lidt noget rod.
En anmeldelse på Storygraph skriver "Det er som om nogen har udgivet hendes dagbog uden hendes samtykke" og ... I mean, not wrong.
Min #FredagsBog er Kniv af Jo Nesbø – 12. bind i serien om Harry Hole:
I Kniv drives Oslo Politis mest sagnomspundne efterforsker ind i et helvede, han ikke i sine værste mareridt har kunnet forestille sig.
Udover min egen bog, læser jeg Harry Potter og Føniksordenen for min datter på 8 – en bog på 842 sider, så vi har lang vej endnu.
God læselyst, og god weekend 📚☕🪷