@nickfrederiksen For en uge siden var der en artikel i
#BornholmsTidende om at der er en klimaskov på vej til
#Hasle:
💸
https://tidende.dk/miljoe/klimaskov-paa-vej-til-hasle/136872 (bag betalingsmur, beklager)
Man vil rejse 8 hektar skov ved siden af
#HasleLystskov, og man taler om “grundvandsressourcer, klimasikring og [CO₂]-reduktion.” Det lyder jo altsammen dejligt, og jeg er tilhænger af mere skov og rewilding overalt hvor det er muligt, men når man så kigger på tallene står der:
> »Skoven ved Hasle forventes derfor med sine op til otte hektar at kunne binde op til 96 ton [CO₂] per år.«
Og så tænker jeg ”Øhm, regnede jeg for nogle år siden ikke ud at jeg udleder ca. 8 ton CO₂ om året?” Husker jeg virkelig helt galt? Det håber jeg, for så vil den 8 hektar store “klimaskov” binde CO₂ for bare et dusin indbyggere — det forslår da som en skrædder i Helvede (men har selvfølgelig andre virkninger end blot CO₂-fangst).
Pointe: Når det er vi får slynget tal ud som klimaskovens 96 ton eller regeringen projektion på 34 mio. ton, så synes jeg godt vi kan forlange at få at vide hvor meget det rent faktisk batter i det store billede (osse selv om billedet kun handler om Danmark), eller om man bare forsøger at putte os blår i øjnene.
(Og i parentes bemærket synes jeg godt at “alle medierne” snart kunne tage at lære at det hedder CO₂ og ikke CO2.)