(1/2)
Kære netværk — jeg tillader mig lige at række ud her på Mastodon.
På mit arbejde forsøger vi at knække koden på et velkendt problem:
Mange børn føler sig udenfor, hvis de ikke har en telefon som deres jævnaldrende. Og netop dét pres er en af de hyppigste årsager til, at en smartphone ender i børnelommen langt tidligere, end vi forældre egentlig ønskede.
#ScreenTime #Privacy #DigitalMinimalism #DigitalDetox
#DumbPhone #SimpleLiving #DanmarkSkifter #SmartphoneFreeChildhood
(2/2) Min datter er 8 år — ingen i klassen har en smartphone endnu. Så jeg går fri. For den snak. For nu.
Hvad siger jeres børn, når de kommer til jer med "alle de andre har en"?
Hvad tænker de — og hvad svarer I?
Jeg har masser af statistik om børns første telefoner. Men det, jeg mangler, er det der foregår i samtalen derhjemme. Forældrenes ord.
Gode snakke, råd og tips modtages med kyshånd — i en kommentar eller på [email protected]
På forhånd tusind tak
Dbh. Mette (og min kollega Arne)
Jamen, altså, jeg siger til dem at smartphones gør folk afhængige og at mange apps ikke er sunde for dem, og at det jo ikke er min skyld at de andres forældre er ligeglade med det, men jeg ville være en dårlig forælder hvis jeg ikke tog det alvorligt. De får heller ikke mælkesnitter i madpakken af samme grund; det er usundt og jeg er ligeglad med om deres klassekammerater får det, det er stadig usundt.
Jeg bor i et område hvor det er helt normalt at børn har smartphones i 0. og 1. klasse, så det er en snak jeg har været nødt til at have meget tidligt.
Mine to ældste har smartphones, men med 2 timers begrænsning og app-begrænsning via Googles 'Family Link' app. De har fået en smartphone når de er begyndt at cykle til og fra skole og venner på egen hånd, det passer cirka med at de har været 10-11 år.
Nogle apps kan de altid bruge - eReolen, ting jeg synes er sunde, og nogle har de slet ikke adgang til, fx sociale medier og alt der serverer korte videoer for dem.
1/2
Jeg synes egentlig ikke det har været så svær en diskussion, men det er sf en snak der gør en ret upopulær hos børnene. Men sådan er det jo nogle gange.
Det er langt sværere med deres laptops/chromebooks som der er meget lidt begrænsning på, og som jeg som forælder ikke kan gøre ret meget ved at de får udleveret.
2/2
Altså, det er bare endnu et skænderi i en endeløs række af skænderier med viljestærke børn :) Så selvfølgelig er den svær, men den er også vigtig.
Men det mest udmattende - i den bredere skærmtidsdiskussion som er 25% af udfordringen ved at have børn - er at man skal tage den konstant. Jeg har fx måttet konstatere at tablets er for afhængighedsskabende til at vi kan have dem i huset.
Jeg er af samme årsag stor fortaler for teknologiske løsninger - automatiske begrænsninger - fordi de ikke afhænger af hvor mange skeer eller tændstikker du som forælder har i æsken på en given dag.
Nåja, en anden vigtig ting er nedetid - mine børns telefoner åbner kl 7 og lukker kl 20, helt automatisk.
Nu ved jeg godt at jeg er alt for techy, men ellers kan man gøre det via sit hjemmenetværk - waoo har fx en app der kan åbne og lukke for nettet på specifikke devices.
Men jeg ved godt, at det gør folk ikke. Og at vi har brug for noget der fungerer for den store del af befolkningen der ikke kan/vil sætte Family Link op eller kan/vil kigge nærmere på deres wifi-netværk.
Jeg synes bare det er lidt svært at være i - løsningerne er der, man skal bare bruge dem. Det største digitale chok ift. børn og teknologi er ikke hvordan børnene agerer, men hvordan forældrene ingenting gør.
Som i ingenting.
Som i TikTok til 7-årige.
Altså WTF
Edit: Det er ikke meningen at jeg vil skælde ud og moralisere så meget, men jeg forstår sådan ægte ikke at man ikke kigger på hvad man kan gøre :) Jeg synes det er decideret uansvarligt.... Jeg er ikke så sur IRL, jeg sværger :D
Mette Hedegaard
Carsten