KimWulff

1/13
#klima #miljo

1. En Molbohistorie om CO2-skat

En dag gik molboerne ned til stranden og dyppede fødderne i vandet. Mens de gik og soppede kom herremanden og hans lakajer forbi. Molboerne bøjede hovederne og hilste ydmygt. Herremanden stoppede op, talte venligt til dem og inviterede dem til at møde op på torvet senere på dagen med deres familier, for han havde noget vigtigt at sige til dem.

Apr 9 at 3:21pmWeb
Show threadKimWulff6d ago
2/13
De skyndte sig hjem og viderebragte meddelelsen til resten af familien. Alle var stolte over at blive inviteret af herremanden, så de iførte sig deres stiveste puds, selv børnene fik skrubbet neglene.
Show threadKimWulff6d ago
3/13
Herremanden var af en særlig støbning, for han kunne tale med fanden selv, som gav ham instrukser, og alle hans lakajer var dæmoner. Han bød dem velkommen, roste dem for at være gode samfundsborgere og talte fint og respektfuldt til dem, så de blev stolte og rankede ryggen.
Show threadKimWulff6d ago

4/13
Han indledte med at advare dem om, at der var alt for mange mennesker på jorden, for selvom jorden nok var stor, ville der sikkert ikke være mad nok til dem alle sammen, hvis de blev ved med at få mange børn. Selvom de havde 7 – 8 børn, som de alle elskede, syntes de, at det lød meget klogt.

Herremanden fortalte, at der var en fremtidsplan for molboerne. ”Planen er”, sagde herremanden, ”at I intet skal eje, ikke have noget privatliv, og alligevel være glade”. De blev meget stolte over, at nogen havde lavet en plan for dem.

Show threadKimWulff6d ago
5/13
En af herremandens lakajer tog en hvid kittel på, herremanden præsenterede ham som videnskabsmand og informerede dem om, at alt hvad han sagde var den pureste sandhed, som ingen måtte stille spørgsmålstegn ved, for ingen kunne være klogere end en videnskabsmand. Molboerne viste godt, at de ikke var så kloge, så hvis en af dem alligevel tillod sig at tvivle, vankede der buksevand til der blev rettet ind.
Show threadKimWulff6d ago
6/13
Videnskabsmanden fremlagde nogle modeller, som viste, at jorden ville blive varmere, havet ville stige, og himlen ville falde ned, hvis ikke molboerne straks stoppede med at gå og nyde livet, føde børn og udlede en masse CO2, som ganske vist gjorde alle planterne grønne, men alligevel var meget farlig.
Show threadKimWulff6d ago
7/13
Videnskabsmanden forklarede, at vejret havde ændret sig meget siden molboerne begyndte at te sig så uansvarligt. Han var så klog, at han kunne forudse, at vejret ville forandre sig mange tusinde år frem, hvis ikke folk stoppede deres uansvarlige opførsel.
Show threadKimWulff6d ago
8/13
Da molboerne kom hjem, skammede de sig og skældte hinanden godt og grundigt ud. De satte sig helt stille med hænderne i skødet mens ilden gik ud og kulden kom snigende. Efter en times tid skulle de tisse, men så ville de jo være skyld i global opvarmning, for så ville noget CO2 fra urinen stige op og fortynde ozonlaget, hvorefter himlen ville falde ned og havet stige flere meter. Det lød uhyggeligt, og hele det næste kvarter sad de alle bomstille. Til sidst kunne ingen holde sig længere. De måtte ud på dasset og lade vandet.
Show threadKimWulff6d ago
9/13
Om aftenen, da alle børnene sov, krøb mændene som sædvanlig op til konerne for at få lidt kærlighed, men af skræk for at komme til at lave endnu et barn, blev de enige om, at han nok hellere måtte sove på slagbænken. Den var hård, og han fik ondt i ryggen, men han var sikker på, at herremanden ville være tilfreds.
Show threadKimWulff6d ago
10/13
Heldigvis havde herremanden indkaldt til endnu et møde den næste dag, hvor man kunne få svar på eventuelle spørgsmål og heldigvis havde han en løsning på problemet. Han fortalte dem, at de kunne betale penge til ham, så ville problemerne gå over. Disse penge kaldte man for ”skat”. Det syntes molboerne var et hyggeligt ord, for det mindede dem om kærlighed. Hvis de absolut skulle tisse, kunne de få lov, mod at betale en tisseskat til ham.
Show threadKimWulff6d ago
11/13
Molboerne var glade for den ordning, og de førte nøje kontrol med, hvor mange gange i døgnet hver enkelt gik på dasset. Hvis nogen snød, vankede der høje bøder. De fattigste holdt op med at drikke så meget vand, sådan kunne de spare i skat.
Show threadKimWulff6d ago
12/13
Selvom molboerne var skræmte over at jorden ville blive varmere på grund af global opvarmning, var der mange, der i smug glædede sig til det, for de frøs virkelig meget om vinteren når de skulle spare på brændet. En dag efter en særlig kold vinter fik de at vide af videnskaben, at man nu kun talte om klimaforandringer og ikke mere om global opvarmning og at videnskaben ikke kunne skelne mellem menneskeskabt CO2 og det af naturen. Alligevel skulle de fortsat betale klimaskat, for hvorfor lave om på noget der fungerede.
Show threadKimWulff6d ago
13/13
Senere kom der mange flere skatter til. Det var molboerne glade og taknemmelige for, da de jo ellers ikke kunne tillade sig f.eks. at lave mad eller have en hest. ”Jeg betaler min skat med glæde” sagde en. ”Jeg betaler gerne frivilligt endnu mere skat for at vise, at jeg er et godt menneske” sagde en anden, og det havde de alle respekt for. ”Jeg sorterer mit skrald meget nøjagtigt, inden jeg smider det på møddingen”, sagde en tredje, men det betragtede de som en selvfølge, så det var de ikke så imponerede af.
Af
Lene Bang
Show threadnotsoloud6d ago

@kimwolff
Spændende historie! Jeg kender en anden version, hvor molboerne selv finder ud af, at de er ved at ødelægge verden, og nogle af dem opdager hvordan de kan undgå det. Desværre stiller den fæle herremand sig på tværs med trusler og forvirrende historier, fordi han tjener penge på ikke at gøre noget.

Men det er bare en historie om et eventyrland, den skal du endelig ikke tage alvorligt.

Show threadKimWulff4d ago
@notsoloud ja de der herremænd er sq nogen forfærdelige personer, de udnytter de enfoldig.Og det er ingen gang et eventyr.