Techpolitik er et forsvindende lille emne i valgkampen, selvom det har en utrolig stor indflydelse på vores fremtid, og hænger sammen med emner som ulighed, sikkerhed, klima og krig.
Så hvad mener partierne om AI, digital suverænitet, privatliv vs. overvågning?
Tråd om danske partiers techpolitik og hvordan de har stemt på nylige relevante lovforslag...
#fv26 🧵
De færreste partier har en decideret IT eller techpolitik, og lad os bare sige det som det er: IT ordfører er ikke ligefrem et eftetragtet ordførerskab. Derfor gives det ofte til folk der er uinteresserede eller decideret ukvalificerede til at forholde sig til emnet, hvem husker ikke Trine Bramsen klassikeren om at IT-mænd skulle stoppe med at gå med hvide tennissokker i sandalerne...
https://www.computerworld.dk/art/227698/trine-bramsen-efter-sokkegate-jeg-ville-bare-debattere
#fv26 🧵
Samtidig så er Skærmtid, AI og digital suverænitet blevet hotte emner det seneste år. Her har partierne masser af holdninger.
I november 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre ”Aftale om digital børnebeskyttelse” der vil indføre en national aldersgrænse for sociale medier på 15. år:
https://www.digmin.dk/Media/638981156766342129/Aftaletekst%20om%20digital%20brnebeskyttelse.pdf
#fv26 🧵
Ifølge DR ønskede Alternativet, Enhedslisten og SF ikke at indgå aftalen da de mente aldersgrænsen de facto ville blive 13 år og at det var for uambitiøst https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-organisationer-roser-aftale-om-alderskrav-paa-sociale-medier
#fv26 🧵
Det som ingen af de politiske partier tilsyneladende berører (ret mig gerne hvis jeg tager fejl) er at der ikke er noget der hedder ”aldersgrænse på sociale medier”, uden at man også taler om identitetskontrol på sociale medier.
Du kan af gode grunde ikke kun checke folk under 15 om de er 15. En aldersgrænse betyder i praksis at alle brugere på et socialt medie skal identificere sig selv og have verficeret at de er over 15, 13 eller hvad grænsen nu er
🧵 #fv26
Så "aldersgrænse på TikTok" er i praksis "afskaffelse af anonymitet på sociale medier" i hvert fald overfor selve udbyderen af tjenesten.
Det er der masser af problemer med: Hvilket system bruger du? AnsigtsgenkendelsesAI der betyder fejl og opbevaring af børns ansigter hos lyssky virksomheder, der laver en forretning ud af biometrisk data på børn? https://www.youtube.com/watch?v=N7L-ndUh6j8
Offentlige ID’er der opbevares og ofte lækkes? https://www.bbc.co.uk/news/articles/c8jmzd972leo
🧵 #fv26
@maiathecyberwitch Jeg må lige pege på min post om anonym aldersverificering.
https://mstdn.dk/@Gjoel/116127636271433832
En mere kryptografisk løsning ville være bedre (Concordium kunne måske noget i den stil?), men dette ville være en betydelig fordel over de foreslåede løsninger og tillade at sociale (og andre) medier kun får verificeringen, ikke identiteten. Og i øvrigt at den centrale id-tjeneste ikke får at vide hvilken service den giver adgang til.
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen! Hvis man vil have alders (eller andet) verifikation, så kan det gøres fornuftigt anonymt med ialt 4 servere i spil: 1. Serveren der vil verificere noget. F.eks. Set socialt medie. 2. En proxy service der anonymiserer service 1. 3. Verifikations-servicen, der givet en person har de krævede stamdata. 4. MitID, der identificerer en person. 3 og 4 kan i princippet være samme service. Service 1 kender ikke personen. Den skal kun vide om personen må få adgang. Service 2 kender heller ikke personen. Service 3 kender personen, men ved ikke hvad service 1 er. Den ved kun at en service ønsker at vide om en person eksempelvis er over 18 år gammel, eller har lov til at gamble. Det er her vigtigt at data fra service 2 og 3 ikke sammenkøres. Dette kan afhjælpes ved at fritage service 2 fra central infrastruktur så alle kan lave en proxy service. På denne måde er det ikke en central instans der ejer al relevant data.
Maia Kahlke Lorentzen
Mark Gjøl