1/?
Det er første forår i vores nye hus. Jeg har store haveplaner.

Grunden huset ligger på, er omkring 2000kvm stor.

Baghaven alene er rundt regnet 1000kvm, og er udlagt næsten udelukkende med græs og fliseterrasse, suppleret med rå mængder grå granitskærver.

Meget parcelhusagtigt. MEGET kedeligt (og grimt).

#haveliv

2/?
Det gode er jo, at jeg kan planlægge haven som jeg vil. Der er ikke rigtig noget der står i vejen.

Det kedelige er, at det er dyrt at købe så mange nye planter, og at det tager tid før haven får struktur, i form af træer og buske.

Jeg er ikke er tålmodigt menneske.

Det også virkelig meget græs og skærver at grave væk. Tuuuungt.

#haveliv

3/?
Jeg har tegnet mig en (amatøragtig) haveplan og begyndt en havenotesbog.

Jeg tog en del planter med fra vores tidligere hus, som jeg satte ud i efteråret. Det spirer og sætte knopper, hvilket er et fantastisk tegn.

Det er en spændende proces.

Jeg bruger lang tid på, bare at stå på terrassen og fintænke, mens lærker synger over mig og solen varmer mit ansigt.

Jeg elsker at være flyttet herud.

Jeg elsker fraværet af støj, og nærværet af natur.

Jeg elsker at pusle i haven.

#haveliv

… bare hvis nogen skulle have lyst til at snakke om noget andet end politik.
Jeg er åben overfor en sludder om haver.

Har du planer for din have i år?
Hvad for en slags have har du?

@Trine_DK
ja!
2ha-34m2. Halvdelen paragraf 3 natur og den anden halvdel under langsom forvandling fra tidsler, senegræs og brændenælder til mere divers have.
Har du overvejet at bruge gruset til noget? Hvis du har lerjord er det fedt med en bunke grus hvor du kan dyrke ting som ikke kan lide at stå vådt om vinteren.

@pms 2ha natur lyder skønt. Bruger du det, og hvis ja: til hvad?

Min havejord er sandet, men med en god fraktion muld og lidt ler. Nu har jeg jo ikke haft sommer her endnu, men jeg har en fornemmelse af, at det er ret dejlig havejord.

Ikke grus. Granitskærver. Rene, mørkegrå granitskærver. Ikke er godt match til et gammelt bondehus med bindingsværk, hvis du spørger mig.

Nogle steder er laget tyndt, så der kan jeg lade græsset gro.

@Trine_DK 1 ha er beskyttet natur og 1 ha er fordelt på bygninger, køkkenhave, æbletræer, hønsegård, forhave primært med blomster, skovhave, pil og et område med muligheder for udvikling i samarbejde med min mand som går på jagt og går op i sigtelinjer ned mod mosen. Jeg er så mange timer som muligt derude 😍.
Skærver er bare ensfarvet meget groft grus. Du kan opblande det med kompost og dække med et lag kompost til sidst så har du det perfekte bed til Middelhavsplanter.
Nu har du i forvejen en god sandblandet jord så det er måske overkill med granitbakke ovenpå. Mht græsplæne behøver du ikke grave den. Pap + 10-15 cm kompost er god til at slå græs ihjel og starte et bed.

@pms
Jeg kender godt no-dig metoden, men det kræver jeg har komposterbart materiale nok, og jord nok at putte oven på og i det hele taget medføre en masse andet arbejde.
Her er jeg mere interesseret i at benytte havens jord.

Nu er det jo ikke fordi jeg (som geolog) ikke kender den strengt tekniske definition på grus, men jeg er vokset op med, at grus i daglig tale, er en blanding af sten, sand og ler, så det er det jeg tænker på, når der bliver sagt grus.

@Trine_DK damn 😁 det er så her jeg lægger mig fladt ned og indrømmer at den eneste bog i mit biologpensum jeg aldrig fik læst var “world soils”. Jeg gik kold allerede på definitionen på silt 🥺. Min eneste undskyldning er at jeg havde en etårig med mellemørebetændelse med deraf afledt søvnmangel.
@Trine_DK for at gøre min kommunikation lidt klarere. Jeg kan godt forstå hvis min behandling af skærver og grus som om det kan være det samme, giver dig ubehag. Jeg får tiks når folk insisterer på at kalde flåter for tæger og forstiller mig at du må have det på samme måde nu.