1/?
Det er første forår i vores nye hus. Jeg har store haveplaner.

Grunden huset ligger på, er omkring 2000kvm stor.

Baghaven alene er rundt regnet 1000kvm, og er udlagt næsten udelukkende med græs og fliseterrasse, suppleret med rå mængder grå granitskærver.

Meget parcelhusagtigt. MEGET kedeligt (og grimt).

#haveliv

2/?
Det gode er jo, at jeg kan planlægge haven som jeg vil. Der er ikke rigtig noget der står i vejen.

Det kedelige er, at det er dyrt at købe så mange nye planter, og at det tager tid før haven får struktur, i form af træer og buske.

Jeg er ikke er tålmodigt menneske.

Det også virkelig meget græs og skærver at grave væk. Tuuuungt.

#haveliv

3/?
Jeg har tegnet mig en (amatøragtig) haveplan og begyndt en havenotesbog.

Jeg tog en del planter med fra vores tidligere hus, som jeg satte ud i efteråret. Det spirer og sætte knopper, hvilket er et fantastisk tegn.

Det er en spændende proces.

Jeg bruger lang tid på, bare at stå på terrassen og fintænke, mens lærker synger over mig og solen varmer mit ansigt.

Jeg elsker at være flyttet herud.

Jeg elsker fraværet af støj, og nærværet af natur.

Jeg elsker at pusle i haven.

#haveliv

… bare hvis nogen skulle have lyst til at snakke om noget andet end politik.
Jeg er åben overfor en sludder om haver.

Har du planer for din have i år?
Hvad for en slags have har du?

@Trine_DK
ja!
2ha-34m2. Halvdelen paragraf 3 natur og den anden halvdel under langsom forvandling fra tidsler, senegræs og brændenælder til mere divers have.
Har du overvejet at bruge gruset til noget? Hvis du har lerjord er det fedt med en bunke grus hvor du kan dyrke ting som ikke kan lide at stå vådt om vinteren.

@pms 2ha natur lyder skønt. Bruger du det, og hvis ja: til hvad?

Min havejord er sandet, men med en god fraktion muld og lidt ler. Nu har jeg jo ikke haft sommer her endnu, men jeg har en fornemmelse af, at det er ret dejlig havejord.

Ikke grus. Granitskærver. Rene, mørkegrå granitskærver. Ikke er godt match til et gammelt bondehus med bindingsværk, hvis du spørger mig.

Nogle steder er laget tyndt, så der kan jeg lade græsset gro.

@Trine_DK 1 ha er beskyttet natur og 1 ha er fordelt på bygninger, køkkenhave, æbletræer, hønsegård, forhave primært med blomster, skovhave, pil og et område med muligheder for udvikling i samarbejde med min mand som går på jagt og går op i sigtelinjer ned mod mosen. Jeg er så mange timer som muligt derude 😍.
Skærver er bare ensfarvet meget groft grus. Du kan opblande det med kompost og dække med et lag kompost til sidst så har du det perfekte bed til Middelhavsplanter.
Nu har du i forvejen en god sandblandet jord så det er måske overkill med granitbakke ovenpå. Mht græsplæne behøver du ikke grave den. Pap + 10-15 cm kompost er god til at slå græs ihjel og starte et bed.

@pms
Jeg kender godt no-dig metoden, men det kræver jeg har komposterbart materiale nok, og jord nok at putte oven på og i det hele taget medføre en masse andet arbejde.
Her er jeg mere interesseret i at benytte havens jord.

Nu er det jo ikke fordi jeg (som geolog) ikke kender den strengt tekniske definition på grus, men jeg er vokset op med, at grus i daglig tale, er en blanding af sten, sand og ler, så det er det jeg tænker på, når der bliver sagt grus.

… men nu var det heller ikke mig der havde brug for er middelhavsbed.
@Trine_DK damn 😁 det er så her jeg lægger mig fladt ned og indrømmer at den eneste bog i mit biologpensum jeg aldrig fik læst var “world soils”. Jeg gik kold allerede på definitionen på silt 🥺. Min eneste undskyldning er at jeg havde en etårig med mellemørebetændelse med deraf afledt søvnmangel.

@Trine_DK Jeg er så heldig at jeg kan hente en trailerfuld kompost på genbrugspladsen pr døgn gratis eller få kørt 14 ton ud for 1000kr. Jeg lægger ikke jord ovenpå det fungerer fint både til at plante og så i. Det kan også fungere bare med pap og græsafklip på, eller bare med et tykt lag græs - men så tager det selvfølgelig længere tid før man kan plante.
Metoden har sparet mig meget tid, eller rettere jeg har lavet flere m2 bede på samme tid. Formentligt har jeg bagefter har brugt mere tid på at lue for senegræs og mælkebøtter end hvis jeg havde gravet. Til gengæld er min lerjord i køkkenhaven meget nemmere og lækrere at arbejde med end lerjorden i min gamle køkkenhave som jeg gennemgravede hvert år.

Der er fordele og ulemper ved alle metoder, men noget af det fedeste ved at have sin egen have er at man kan lægge sine egne planer og følge dem ❤️.
Din gravede have bliver toppen!

@pms Jeg tror også jeg kunne finde på at gøre det, med det bed jeg har planlagt til sommerblomster.
Men lige nu har jeg en lille Acer og nogle Fairy Rose buskroser og noget storkenæb jeg skal have sat ud snarest. Så det må blive den slidsomme med skovl og spade.

Nu vi snakker no dig:
Når jeg læser om det i mit haveblad, så beskriver ham der har opfundet begrebet/metoden, at man skal lægge pap, så 15 cm organisk materiale, så 10 cm komposteret dyregødning og 5 cm kompost.

Hvordan gør du, og har du god held med det?

Det der er med havekompost er vel, at der mangler nogle mineraler. Ingen sand, ler eller sten. Og uden den organiske gødning, bliver det vel også lidt - ikke næringsfattig - men måske næringsensformigt?

Min erfaring er, at det havekompost fra lossepladsen er super til at blande med havejorden, eller som topstrøelse og sådan, men som gromedium er permeabiliteten for dårlig, vandet har svært ved at trænge ned og planterne kommer til at se svedne ud.

Hov, og så er der hele problematikken med, hvad for noget kemi der gemmer sig i pappet.
Man skal i hvert fald sikre sig, at det er fødevaregodkendt… igen, ifølge mit haveblad.

Haveselskabet.dk er min bibel for tiden. Det og så min mor. Min haveguru.

@Trine_DK jeg lægger pap uden print og 10-15 cm kommunekompost ovenpå. Det er bedst hvis bedet har et par måneder til at sætte sig i fx hvis man laver det nu så er det er klart til at så bønner på friland. Man kan også vande pappet først, lægge komposten på og træde den godt til for at få god kontakt til pappet og jorden under. Så kan man plante eller så med det samme. Planterne finder vej ned i jorden under komposten så det fungerer ganske rigtigt mest som topstrøelse eller jorddække. Efterhånden arbejder orme og leddyr komposten ned i det øverste jordlag og jeg lægger 5-10 cm på hvert år. Mest kommer jeg på kartoffelbedet som får to gange på en sæson. En gang når de lægges og igen senere i stedet for hypning. De mere krævende planter får lidt hønsemøg (artiskokker, selleri, kål, roser og løg) og træaske (især roser, middelhavskrydderurter, kål og løg). Jeg har ikke gravet et bed i de 6 år jeg har boet her (andet end de plantehuller jeg laver konstant 😁).
@Trine_DK nu de steder hvor jeg har lavet bede på græsplænen virker det rigtigt godt og jeg har kun lidt bøvl med mælkebøtter og bidende ranunkel. Begge planter kan jeg nu hive op med fingrene flere steder af det der var stiv lerjord da jeg startede ❤️.
På den mere vilde eng er der en del lue arbejde, senegræs, tidsler, brændenælder og almindelig syre er ret kolde i bagdelen mht pap og kompost. De første år er det ret slidsomt at få renset bedene. Så begynder topjorden at blive blød af alt det organiske materiale og jeg kan trævle senegræsset op som var det en striktrøje jeg vil travle op.
@Trine_DK mht kemi i bølgepap så lever jeg med det. Man kan også bruge avispapir, eller lægge så tykt et lag organisk materiale at pap ikke er nødvendig. Hvis du er OK med YouTube har Charles Downing en masse videoer om nodig.
@pms @Trine_DK nogle bruger gamle lagner aht. kemi/limen i pappet. Man kan vist få dem gratis/billigt i genbrugen.
@Trine_DK @reynir mine egne gamle bomuldsstoffer ender også som bund i bede.
@reynir @pms Nåh, det var da et smart tip.
@Trine_DK for at gøre min kommunikation lidt klarere. Jeg kan godt forstå hvis min behandling af skærver og grus som om det kan være det samme, giver dig ubehag. Jeg får tiks når folk insisterer på at kalde flåter for tæger og forstiller mig at du må have det på samme måde nu.