[2026-03-20] Fri snak fredag

https://feddit.dk/post/20465604

[2026-03-20] Fri snak fredag - Feddit.dk

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet. Denne tråd oprettes automatisk af botten [https://github.com/db0/pythorhead] hver fredag kl 6. Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] [/u/[email protected]] [@[email protected]] . God weekend!

Nu det sidste fri fredagssnak! Hvad stemmer folk på tirsdag og hvorfor? (Også iorden hvis man ikke har valgt endnu, men hvad svinger man i så fald imellem så?)

Jeg starter gerne:

Jeg er nok en underlig vælgertype i det store billede. Har stemt klart mest LA over de senere år, men det er i bund og grund et valg jeg udelukkende har taget ud fra min overbevisning om frihed først, og at brugerne bestemmer. Altså, f.eks går jeg meget op i miljø og klima, men her stemmer jeg med pungen (hince: det frie valg), så spiser generelt ikke firbenet dyr, holder mig fra “miljø heavy” - producter osv, og er blevet EU first efter USA went crazy.

Mit store dilemma i år: Hader DF og Danmarks demokraterne. Kunne nok ikke være mere uenig med partierne, så det er træls man står i en situation hvor alle i blå blok skal enes for at ramme en regering på den fløj. Jeg mener dog stadig de rødes formueskat er helt ude i hampen, og ingen får mig nogensinde til at acceptere beskatning af IKKE REALISERET indtægter af den ene eller den anden art. Jeg mener tværtimod hele skatte området burde reformiseres, til udelukkende at være en fast skat på al realiseret indtægt, f.eks salg af aktier, bolig og løn, og at det ville spare hele skattesystemet for vanvittigt mange milliarder. Også fjerne fradrag og ejendomsskat f.eks. lidt alla lille lars’ forslag synes jeg giver super god mening.

Jeg er dog også i den demokratiske overbevisning at man self skal stemme på dem man ser sig selv mest enig med og ikke bør tage højde for en regering der måske opstår på baggrund af dette valg. Det er trods alt ikke DF eller Danmarksdemokraterne jeg stemmer på, men at LA så ender med at gå på kompromisser er jo så en del af det demokratiske system man må vælge at acceptere.

Alt taler imod det bliver en rød regering i år, og så behøver jeg alligevel ikke at bekymre mig om dette i sidste ende.

Men hvad tænker i om årets valg og hvad betyder mest for jer?

For mig fører alle rationaler om hvordan et godt samfund ser ud til en stemme på venstrefløjen, særligt når man ser hvad der adskiller Danmark fra resten af verden.

Det bliver Carl Valentin fra SF, synes han er ekstremt ligefrem i sin politiske kommunikation, og hans argumenter er baseret på solide data langt hen ad vejen. Han tager rapporterne seriøst og handler derefter.

Især synes jeg noget af det vigtigste lige nu er et grundlæggende opgør med landbruget, som tilsyneladende koster os mange penge, mindsker mængden af proteinholdig mad og ødelægger vores natur. Der virker Carl som en stærk stemme.