Nu det sidste fri fredagssnak! Hvad stemmer folk på tirsdag og hvorfor? (Også iorden hvis man ikke har valgt endnu, men hvad svinger man i så fald imellem så?)

Jeg starter gerne:

Jeg er nok en underlig vælgertype i det store billede. Har stemt klart mest LA over de senere år, men det er i bund og grund et valg jeg udelukkende har taget ud fra min overbevisning om frihed først, og at brugerne bestemmer. Altså, f.eks går jeg meget op i miljø og klima, men her stemmer jeg med pungen (hince: det frie valg), så spiser generelt ikke firbenet dyr, holder mig fra “miljø heavy” - producter osv, og er blevet EU first efter USA went crazy.

Mit store dilemma i år: Hader DF og Danmarks demokraterne. Kunne nok ikke være mere uenig med partierne, så det er træls man står i en situation hvor alle i blå blok skal enes for at ramme en regering på den fløj. Jeg mener dog stadig de rødes formueskat er helt ude i hampen, og ingen får mig nogensinde til at acceptere beskatning af IKKE REALISERET indtægter af den ene eller den anden art. Jeg mener tværtimod hele skatte området burde reformiseres, til udelukkende at være en fast skat på al realiseret indtægt, f.eks salg af aktier, bolig og løn, og at det ville spare hele skattesystemet for vanvittigt mange milliarder. Også fjerne fradrag og ejendomsskat f.eks. lidt alla lille lars’ forslag synes jeg giver super god mening.

Jeg er dog også i den demokratiske overbevisning at man self skal stemme på dem man ser sig selv mest enig med og ikke bør tage højde for en regering der måske opstår på baggrund af dette valg. Det er trods alt ikke DF eller Danmarksdemokraterne jeg stemmer på, men at LA så ender med at gå på kompromisser er jo så en del af det demokratiske system man må vælge at acceptere.

Alt taler imod det bliver en rød regering i år, og så behøver jeg alligevel ikke at bekymre mig om dette i sidste ende.

Men hvad tænker i om årets valg og hvad betyder mest for jer?

Jeg har overvejet mit stemmevalg længe. Skal det være Ø, SF eller måske Alternativet. De har alle været i mine tanker, men ingen af dem er uden fejl. Her er nogle af de ting, der har gjort mig kritisk:

• Fødevarechecken: SF og Enhedslisten gik med og hastede den igennem. Den er virkelig for bred og ikke målrettet nok, selvom Ø var med til at sikre, at flere udsatte grupper fik hjælp. Det er stadig en fejl i min optik og virkede mest som et forsøg på at købe stemmer.

• Amerikanske soldater på dansk jord: her valgte Enhedslisten ikke at gå med, netop pga. det vage juridiske grundlag og timingen ift. verdenssituationen.

• Kontanthjælpsreformen: SF var med i aftalen. Enhedslisten stemte imod, fordi de mente, den ville ramme de svageste hårdest. Og det gjorde den også. Shit et arbejde vi har haft med borgere, der pludselig stod uden mad og hjem.

• SFs brug af ulovlig reklame og AI-slop: det trækker også ned hos mig. Man bør kunne forvente bedre.

Jeg er heller ikke helt ukritisk over for, hvor tæt SF ofte ligger på S i praksis. Når jeg taler med folk fra S og SF, lyder det tit ret ens, og jeg møder sjældent nogen fra SF, der ligger tættere på Ø end på S. Måske er jeg bare lidt for “radikal” :)

Når det er sagt, så vejer retssikkerhed, privatliv og social retfærdighed tungest for mig. Ø er det parti, der mest konsekvent har stået imod udvidet overvågning, logning og fx chatkontrol. For mig er det ret grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg er heller ikke ukritisk overfor deres økonomiske politik. Som der nævnes, ja især formueskatten. Jeg har det svært med beskatning af urealiserede værdier, fordi det kan ramme folk uden likviditet, det er ikke fair og rammer måske skævt. Når det er sagt, så er deres model målrettet de absolut rigeste (formuer over ~30-40 mio.), og jeg ser det som noget, der alligevel bliver forhandlet i praksis.

For mig er Ø også det parti, der taler mest for rettigheder for flest og står stærkest på de konventioner, der beskytter alle borgere - uanset baggrund.

For mig handler det også om retningen i velfærden. Psykiatrien og meget af den generelle velfærd er presset helt i bund, og jeg oplever ikke, at tempoet eller investeringerne følger med behovet. Det samme gælder bredt i velfærden - der mangler hænder, tid og kvalitet.

På boligområdet giver det mening for mig med mere regulering og flere almene boliger, så det faktisk er til at bo til at betale. Og på klima synes jeg, der skal mere konsekvens bag ordene.

I sidste ende handler det om at mindske ulighed og skabe et samfund, hvor flere kan være med, selvom det måske kan mærkes på flere, at vi sammen gør det bedre for de der er mest udsatte.

Jeg stemmer nok på Ø, fordi de samlet set bedst repræsenterer den retning, jeg ønsker. Men en stemme på SF giver også mening, fordi de - hvis det bliver en rød regering, får reel indflydelse på fx skole, psykiatri og velfærd. Det er nok også der, de kan rykke mest i praksis.

Spændende!

Husk at stemme - uanset parti :)

Rigtig gode punkter og jeg er ret enig med dig i meget af det. I min drømmeverden (kommer aldrig til at ske) så jeg et samarbejde mellem LA og Enhedslisten i en flertals regering hvor de gik på kompromis med alt.

Enhedslistens miljø/energi politik. Evt en progassiv skattereform, der netop slår ned på unødvendig beaukrati/overvågning, mere frihed efter en fast indkomstskat/topskat på alle indtægter osv.

Mit kæmpe problem med de socialistiske partier er som sådan ikke deres “world view” mit store problem er, at de altid prioritere overvågning af alle folks brug af penge, latterlige beaukratiske love der skal sikre naboen ikke får en større bid af kagen end mig, og flere mellemled/overvågning af offentlige ansatte, for at sikre sig at deres lov omkring INGEN SVINEKØD PÅ SKOLERNE bliver overholdt.

Pointen er, det er dyrt at have komplekse beaukratiske skatteregler, fordi det øger automatisk beaukratisk overvågning, når alle led skal holde øje med alle overholder reglerne. Jeg undres over, at vi er det land i verden med det højeste skattetryk, men som du selv nævner, sejler vores velfærd. Hvordan hænger dette sammen, hvis man skal gå efter den optik at flere skattepenge i kassen fjerner problemerne, når der kun er kommet flere, men aldrig spyttet så mange penge i sundhed som der gør nu.

Jeg blamer beaukrati og nogle helt fundamentale issues omkring et sygehus ikke må styre sig selv, men skal belempes med alle mulige regler der skal sørger for Jens Jensen ikke tager en pakke morfin med hjem fra arbejdet. For ikke at snakke om håbløse it systemer der bliver betalt overpris for, og som ikke fungere.

Jeg er helt enig i, at det er netop de der skarpe spørgsmål og den ‘ubehagelige’ kritik, der holder systemet i bevægelse. Og ja, selvom LA og Ø’s synspunkter nogle gange er to forskellige verdener, så er det jo netop den der gnidning, der kan skabe noget nyt. Rosa Lund og Vanopslagh viser også dette fint, når de går til hinanden.

Jeg tror også, at vi som borgere har et ansvar for at holde den her dynamik i live enten ved at stille de ubehagelige spørgsmål selv, eller ved at bakke op om de stemmer, der gør det. For mig handler det i sidste ende om at finde de små, konkrete løsninger, der gør en forskel her og nu, hvorfor kommunalpolitik er ekstremt vigtigt for f.eks. min dagligdag.

Det kan også være i det daglige, når jeg vælger at rydde op efter naboens fyrværkeri eller tage skraldet ud af firmabilerne fra en kollega, til at stille op til et lokalt møde og sige sin mening. For det er jo i det lokale, at mange af de store forandringer starter selvom det nogle gange føles som at skubbe til en kæmpe sten. Og mange tror jeg tænker det er storpolitik.

Og så synes jeg, at det viser et sundt demokrati, at vi ikke alle er enige. Hvis vi var det, ville vi jo bare sidde og nikke ad hinanden, og så sker der aldrig noget eller leve i diktatur om det er den ene eller anden isme. Så det jeg tror jeg vil sige er, lad os blive ved med at tale højt, dreje og skubbe og måske en dag ender vi med en politik, der er lige så mangfoldig og lidt uperfekt som os selv.

Det drejede måske lidt væk, fra den første snak. Jeg fik lige en masse tanker 😅