[2026-03-20] Fri snak fredag

https://feddit.dk/post/20465604

[2026-03-20] Fri snak fredag - Feddit.dk

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet. Denne tråd oprettes automatisk af botten [https://github.com/db0/pythorhead] hver fredag kl 6. Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] [/u/[email protected]] [@[email protected]] . God weekend!

Nu det sidste fri fredagssnak! Hvad stemmer folk på tirsdag og hvorfor? (Også iorden hvis man ikke har valgt endnu, men hvad svinger man i så fald imellem så?)

Jeg starter gerne:

Jeg er nok en underlig vælgertype i det store billede. Har stemt klart mest LA over de senere år, men det er i bund og grund et valg jeg udelukkende har taget ud fra min overbevisning om frihed først, og at brugerne bestemmer. Altså, f.eks går jeg meget op i miljø og klima, men her stemmer jeg med pungen (hince: det frie valg), så spiser generelt ikke firbenet dyr, holder mig fra “miljø heavy” - producter osv, og er blevet EU first efter USA went crazy.

Mit store dilemma i år: Hader DF og Danmarks demokraterne. Kunne nok ikke være mere uenig med partierne, så det er træls man står i en situation hvor alle i blå blok skal enes for at ramme en regering på den fløj. Jeg mener dog stadig de rødes formueskat er helt ude i hampen, og ingen får mig nogensinde til at acceptere beskatning af IKKE REALISERET indtægter af den ene eller den anden art. Jeg mener tværtimod hele skatte området burde reformiseres, til udelukkende at være en fast skat på al realiseret indtægt, f.eks salg af aktier, bolig og løn, og at det ville spare hele skattesystemet for vanvittigt mange milliarder. Også fjerne fradrag og ejendomsskat f.eks. lidt alla lille lars’ forslag synes jeg giver super god mening.

Jeg er dog også i den demokratiske overbevisning at man self skal stemme på dem man ser sig selv mest enig med og ikke bør tage højde for en regering der måske opstår på baggrund af dette valg. Det er trods alt ikke DF eller Danmarksdemokraterne jeg stemmer på, men at LA så ender med at gå på kompromisser er jo så en del af det demokratiske system man må vælge at acceptere.

Alt taler imod det bliver en rød regering i år, og så behøver jeg alligevel ikke at bekymre mig om dette i sidste ende.

Men hvad tænker i om årets valg og hvad betyder mest for jer?

Jeg har overvejet mit stemmevalg længe. Skal det være Ø, SF eller måske Alternativet. De har alle været i mine tanker, men ingen af dem er uden fejl. Her er nogle af de ting, der har gjort mig kritisk:

  • Fødevarechecken: SF og Enhedslisten gik med og hastede den igennem. Den er virkelig for bred og ikke målrettet nok, selvom Ø var med til at sikre, at flere udsatte grupper fik hjælp. Det er stadig en fejl i min optik og virkede mest som et forsøg på at købe stemmer.

  • Amerikanske soldater på dansk jord: her valgte Enhedslisten ikke at gå med, netop pga. det vage juridiske grundlag og timingen ift. verdenssituationen.

  • Kontanthjælpsreformen: SF var med i aftalen. Enhedslisten stemte imod, fordi de mente, den ville ramme de svageste hårdest. Og det gjorde den også. Shit et arbejde vi har haft med borgere, der pludselig stod uden mad og hjem.

  • SFs brug af ulovlig reklame og AI-slop: det trækker også ned hos mig. Man bør kunne forvente bedre.

Jeg er heller ikke helt ukritisk over for, hvor tæt SF ofte ligger på S i praksis. Når jeg taler med folk fra S og SF, lyder det tit ret ens, og jeg møder sjældent nogen fra SF, der ligger tættere på Ø end på S. Måske er jeg bare lidt for “radikal” :)

Når det er sagt, så vejer retssikkerhed, privatliv og social retfærdighed tungest for mig. Ø er det parti, der mest konsekvent har stået imod udvidet overvågning, logning og fx chatkontrol. For mig er det ret grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg er heller ikke ukritisk overfor deres økonomiske politik. Som der nævnes, ja især formueskatten. Jeg har det svært med beskatning af urealiserede værdier, fordi det kan ramme folk uden likviditet, det er ikke fair og rammer måske skævt. Når det er sagt, så er deres model målrettet de absolut rigeste (formuer over ~30-40 mio.), og jeg ser det som noget, der alligevel bliver forhandlet i praksis.

For mig er Ø også det parti, der taler mest for rettigheder for flest og står stærkest på de konventioner, der beskytter alle borgere - uanset baggrund.

For mig handler det også om retningen i velfærden. Psykiatrien og meget af den generelle velfærd er presset helt i bund, og jeg oplever ikke, at tempoet eller investeringerne følger med behovet. Det samme gælder bredt i velfærden - der mangler hænder, tid og kvalitet.

På boligområdet giver det mening for mig med mere regulering og flere almene boliger, så det faktisk er til at bo til at betale. Og på klima synes jeg, der skal mere konsekvens bag ordene.

I sidste ende handler det om at mindske ulighed og skabe et samfund, hvor flere kan være med, selvom det måske kan mærkes på flere, at vi sammen gør det bedre for de der er mest udsatte.

Jeg stemmer nok på Ø, fordi de samlet set bedst repræsenterer den retning, jeg ønsker. Men en stemme på SF giver også mening, fordi de - hvis det bliver en rød regering, får reel indflydelse på fx skole, psykiatri og velfærd. Det er nok også der, de kan rykke mest i praksis.

Spændende!

Husk at stemme - uanset parti :)

Det var mange meget velovervejet argumenter for at stemme, og jeg må sige at jeg ligger helt på linje med de overvejelser du har så derfor bliver det nok også til Ø for mig,
Det var så lidt 😊