[2026-03-20] Fri snak fredag

https://feddit.dk/post/20465604

[2026-03-20] Fri snak fredag - Feddit.dk

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet. Denne tråd oprettes automatisk af botten [https://github.com/db0/pythorhead] hver fredag kl 6. Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] [/u/[email protected]] [@[email protected]] . God weekend!

Godmorgen ✨

Foråret spirer, og der er gang i den. Jeg har glædet mig til udplantningsweekenden, og i sidste uge fik jeg endelig plantet syrenerne og lagt halm og kompost ud omkring planterne i haven. Det er en af de små ting, der giver mig energi og ro.

Den mindste har fået konstateret Børne Astma, nu har vi fået noget medicin (maske), som han selvfølgelig skriger over at bruge, men det virker. Og jeg har faktisk sovet en hel time mere end normalt.

Jeg må også indrømme, at jeg er blevet lidt bekymret for debattonen herinde. Det er ikke første gang, jeg ser kommentarer, der grænser op til racisme eller direkte fornægter historiske begivenheder og deres betydning. Det er ikke bare “uheldige formuleringer”. Det er noget, der rammer hårdt, især når det sker i et rum, der ellers burde være åbent for alle.

Jeg kunne også bare flyve over og lade være med, at tage det ind, eller læse det. Men alligevel, har jeg brug for det tages op.

Jeg tror ikke, det er kontroversielt at sige, at vi alle har et ansvar for den tone, vi skaber her. Det betyder ikke, at vi skal være enige om alt, eller at vi ikke må diskutere svære emner. Men det betyder, at vi skal kunne gøre det uden at træde på hinanden, benægte fakta eller reducere mennesker til stereotyper.

Jeg vil dog sige, at det tyder på, at moderatorerne - især kaninen - gør et godt stykke arbejde. Jeg tænker i er meget opmærksomme på det. Men det er ærgerligt, at vi overhovedet er nødt til at være der.

Det fyldte alligevel mest i fredagens indlæg. Måske skulle jeg bare af med det.

Så jeg tilføjer lige lidt mere 😅 det skal ikke handle mest om debattonen. I går havde vi supervision på arbejdet, hvor jeg stod frem med en sag, der har fyldt meget, selv når jeg havde fri. Det handlede om det til tider ensomme ansvar, jeg nogle gange står med, når der ikke lige en leder der kan kontaktes, myndighed at vende det med eller der skal træffes en hurtige beslutning uden klare rammer eller støtte. Igår handlede det specifikt om en periode jeg har haft hvor arbejdet med borgerne går ind i deres familieliv, og jeg risikerer at få en dobbeltrolle, jeg egentlig ikke burde have. Det er et ansvar, der kan føles overvældende og svært at navigere i. Apropros at bruge penge på konsulenter og noget som et blevet sparret væk før, sætter jeg enormt meget pris på supervision og muligheden jeg kan få, for at få vendt dilemmaer og udfordringer i arbejdet. Det for mig giver ikke mening, at spare her.

Lige en tanke ind i debatten om brugen af konsulenter i det offentlige.

Håber i alle har det skønt i forårets kommende varme og sol.

Jeg tror ikke, det er kontroversielt at sige, at vi alle har et ansvar for den tone, vi skaber her. Det betyder ikke, at vi skal være enige om alt, eller at vi ikke må diskutere svære emner. Men det betyder, at vi skal kunne gøre det uden at træde på hinanden, benægte fakta eller reducere mennesker til stereotyper.

Jeg synes moderatorerne lægger en fin linje - jeg synes jo faktisk der er plads til (stor) politisk uenighed og debat, men man skal sf trække grænsen når der er nogen der siger at man decideret skal lynche andre - ved ikke om det var det du henviste til. Men ja, der har da været tråde i den sidste tid hvor jeg skulle bruge energi på at deltage i stedet for at få energi af at være her.

Jeg tænkte godt på dig, da du tog debatterne, og hatten af - det er for mig virkelig svært, vil gerne og vil gerne en god debat. Håber du er videre :)

Jeg var også helt i tvivl om det var trolde, det var så radikalt anderledes.

Lad os få den gode energi tilbage.

Jamen jeg tænker ikke at @[email protected] og mig er færdige med at debattere de her ting - i andre tråde generelt :) Og jeg synes vores diskussion er helt indenfor skiven ift. hvad der er rimeligt, så det har jeg slet ikke noget problem med. Vi er bare rigtigt uenige om noget - det er fair.

Jeg tror ikke den anden bruger var en trold, han/hun var bare også meget uenig med mig men havde noget sværere ved at sætte ord på det på en ordentlig måde. Jeg synes det er sundt med uenigheder, hvis de altså diskuteres på en ok måde, ikke hvis de giver sig udtryk i at man bare downvoter.

Så jeg vil egentlig gerne sige tak for at tage sig tiden og gøre sig umage til @[email protected] - selvom vi er uenige.

@SupersundSandkage - Feddit.dk

Lemmy

Ja, selv tak. Jeg håber ikke, der er nogen af jer, der synes min tone har været for hård? Jeg har forsøgt at være saglig, synes jeg.

Jeg synes du har holdt dig fint indenfor skiven ift. hvordan vi snakker til hinanden :) Derfor kan nogle jo godt opleve diskussionen som ubehagelig, men det handler nok mere om hvordan man trives i at være uenige mere generelt.

Jeg kan godt være i det, det eneste jeg nogle gange synes kan være træls er hvis jeg ikke har tid til at skrive et ordentligt svar pga IRL men ikke vil se ud som om jeg bare trækker mig. Håber heller ikke du synes jeg er for hård i tonen.

Det er jeg glad for. Nej, jeg synes også du har været super fin at diskutere med!
Sandkage og @[email protected] hvor er det fedt at I lige meta’er over jeres egen debattone i fredagstråden. Forummet afbalancerer sig selv ;) det tror jeg aldrig jeg har set før.
@CarstenBoll - Feddit.dk

Other accounts: [email protected]