@bettina @cryptohagen
Det er ikke brugen af en kodeviser, jeg finder absurd - det er det faktum, at man fra statslig side ikke har noget problem med at lave en teknisk lock-in, som tvinger danske borgere til at vælge mellem to platforme, som begge kommer fra et land, der beviseligt har enorme problemer med at virksomheder stort set uhindret kan gafle borgernes personlige oplysninger.
Det er ikke tilfældigt, at firmaer som Incognito, DeleteMe, Optery og lignende, har kronede dage i USA, hvor de er i stand til at tjene gode penge på at hjælpe folk med at få fjernet deres personlige oplysninger fra mange hundrede forskellige data-brokeres databaser.
Jeg er med på, at både Google og Apple i princippet er underlagt lokal lovgivning, når de opererer i et andet land end USA, men det ændrer ikke ved, at deres operativsystemer til mobiltelefoner tillader apps at være langt mere aggresive i deres indsamling af dine private data, end f.eks. Sailfish og e/OS/, og man skal som bruger selv gennemgå sine indstillinger slavisk, for at begrænse denne deling på Android.
Man kan godt få en relativ privat platform ud af Android, men for en ny installation er det bestemt ikke tilfældet. Standardindstillingerne er lavet for at gøre Android til en effektiv markedsførings- og dataindsamlingsplatform, ikke for at beskytte brugeren.