90% af Irans olieeksport skal åbenbart gennem en ø på størrelse med Anholt. Nu har USA angrebet øen Kharg, dog uden at ramme olieinfrastrukturen.

Trump truer på de sociale medier: Hvis blokaden af Hormuz opretholdes, vil USA dog ramme olieinfrastrukturen på øen. Typisk Trump: Vær en stærk mand, men vær det på en måde, hvor man saver den gren man sidder på over.

Her I EU har svenskerne bordet en olietanker fra den russiske skyggeflåde, og der er frygt for, at Rusland kan finde på at svare igen. Da olieforsyningen er svækket allerede, vil det være oplagt for Rusland at forsøge at ramme vores egen olie.

Skriften på væggen: EU skal ud af olie. Det er sådan noget som totalforbud mod nye oliebiler, begrænsninger på brugen af dem der er, totalforbud mod oliefyr, og minimering af olieforbruget i industrien.

Skibsfart, landbrug og flytrafik bør nok tænke bør nok tænke massivt i brændstofesparelser og omlægning til grønne brændsler og flytrafikken.

Enkelte skibe får lov at passere gennem Hormuz-strædet af Iran. Fællesnævneren synes at være lidt usædvanlig: De sejler med olie, som er handlet i Yuan, ikke i USD.

Det er en avanceret strategi: Protesterer USA, afslører de, at det handler om ren US-egoisme. Omvendt holder Iran sig gode venner med Kina, som nok skal få sendt nogle forsyninger til Iran.

Som den angrebne part, kan Iran med god ret føre den slags økonomisk krigsførelse mod USA. Formålet er naturligvis at svække USA's økonomi, samtidig med at Kina's styrkes.