90% af Irans olieeksport skal åbenbart gennem en ø på størrelse med Anholt. Nu har USA angrebet øen Kharg, dog uden at ramme olieinfrastrukturen.

Trump truer på de sociale medier: Hvis blokaden af Hormuz opretholdes, vil USA dog ramme olieinfrastrukturen på øen. Typisk Trump: Vær en stærk mand, men vær det på en måde, hvor man saver den gren man sidder på over.

Her I EU har svenskerne bordet en olietanker fra den russiske skyggeflåde, og der er frygt for, at Rusland kan finde på at svare igen. Da olieforsyningen er svækket allerede, vil det være oplagt for Rusland at forsøge at ramme vores egen olie.

Skriften på væggen: EU skal ud af olie. Det er sådan noget som totalforbud mod nye oliebiler, begrænsninger på brugen af dem der er, totalforbud mod oliefyr, og minimering af olieforbruget i industrien.

Skibsfart, landbrug og flytrafik bør nok tænke bør nok tænke massivt i brændstofesparelser og omlægning til grønne brændsler og flytrafikken.

Politisk forsøger USA at manipulere markedet:

1) Embargo mod russisk olie
2) Ødelæg Irans olie
3) Få amerikanske selskaber til at tjene penge på olie fra Venezuela

Det sidste er kun muligt, hvis der er massiv mangel på olie på markedet.

Det der kan ødelægge planen er naturligvis, hvis EU holder op med at bruge olie....

Hvordan omstiller EU hurtigt væk fra olie? Svaret er, at jo hurtigere det skal gå, jo større "ofre" kommer vi til at yde. Så jo tidligere vi kommer i gang, jo mere rationelt kan processen foregå.

Første våben er elektrificering. Det indebærer, at vi bruger el i stedet for olie til opvarmning og fremdrift. Det handler både om boliger, biler og produktion.

Andet våben er landbruget: Omlægning til mere produktive afgrøder (træer og kløvergræs) kan frigive biomasse til energiformål, og samtidigt mindske landbrugets klimaproblemer. Også her er det svære, at få opbygget den nødvendige infrastruktur hurtigt nok.

Men strategisk tilbyder det landbruget en række andre indtægtsmuligheder, som kan være med til at holde landbruget rentabelt, selvom man skærer lidt i det nuværende lidt overdrevne dyrehold i landbruget.

På kort sigt kan banale ting som forbrugsbegrænsninger tage toppen af forbruget. Men en egentlig omstilling tager tid. Så sæt i gang.

Lad os tage Danmarks største enkeltudleder af CO2 som et eksempel: Aalborg Portland. Deres CO2-udledning er særligt stor, fordi både selve processen udleder CO2, som skal lægges oven i den CO2, brændslerne udleder.

I dag bruger de hovedsageligt naturgas samt lidt affald til at varme ovnene. Men der kan man bruge et trick, til at reducere mængden af naturgas, nemlig damp-metan reformering: Det kan i dag foregå med elektrisk energi fra eksempelvis vindmøller vha en såkaldt eSMR.

Fidusen er, at så "lagrer" man den elektriske energi i brændslet, ved at det er en syntesegas med højere brændværdi end den metan/naturgas, som man startede med. Man kan spare 20% af metanforbruget på den måde. Og dermed også 20% af CO2-udledningen pga metanbrændsel.

Integrerer man med PtX og masser af vindmøller, kan man fange CO2'en fra skorstenen med 20% lavere iltforbrug (oxyfuelproces). Det gør det mere realistsik, at samtænke det hele med PtX.

Enkelte skibe får lov at passere gennem Hormuz-strædet af Iran. Fællesnævneren synes at være lidt usædvanlig: De sejler med olie, som er handlet i Yuan, ikke i USD.

Det er en avanceret strategi: Protesterer USA, afslører de, at det handler om ren US-egoisme. Omvendt holder Iran sig gode venner med Kina, som nok skal få sendt nogle forsyninger til Iran.

Som den angrebne part, kan Iran med god ret føre den slags økonomisk krigsførelse mod USA. Formålet er naturligvis at svække USA's økonomi, samtidig med at Kina's styrkes.