Vi lever i en tid, hvor digitalisering og selvbetjening er blevet en selvfølge i både det offentlige og hverdagen. Fra NemID til MitID, fra skoleplatforme til banker og kommuner forventes det, at borgere har adgang til ny teknologi. Men hvad sker der, når den teknologi pludselig bliver meget dyrere?
De seneste måneder har efterspørgslen på hukommelseschips nået rekordniveauer, drevet af AI-giganter som OpenAI, Microsoft og Nvidia.
1/5
Priserne på HBM til avancerede AI-systemer er steget kraftigt, og almindelig RAM er blevet markant dyrere. I serversegmentet ses prisstigninger på op til 50 procent og i enkelte tilfælde helt op mod 200 procent.
Hvorfor betyder det noget for dig og mig?
Smartphones bliver dyrere, da en stor del af prisen går til hukommelse, og analyser peger på fortsatte stigninger. Det øger den digitale ulighed, når vi forventer, at alle har en opdateret smartphone for at kunne bruge digitale løsninger.
2/5
Samtidig rammer stigende hardwarepriser også offentlige budgetter, hvor skoler, biblioteker og kommuner møder højere regninger, som i sidste ende betales af skatteyderne.
Store tech-virksomheder har sikret sig op mod 40 procent af verdens samlede produktion af hukommelseschips, kapacitet som ellers kunne være gået til forbrugerprodukter. Resultatet er færre chips, højere priser og en voksende digital kløft.
3/5
Det er paradoksalt, at teknologier, der skal effektivisere samfundet, samtidig gør det dyrere at deltage. Når vi stiller krav om digital selvbetjening, bør vi også sikre, at teknologien er tilgængelig og overkommelig for alle.
Det mest ironiske er måske, at spørger man OpenAIs egen ChatGPT om OpenAIs ansvar for de stigende RAM-priser, får man svar præget af bortforklaringer og henvisninger til markedskræfter.
4/5
Det er et tydeligt eksempel på, hvordan selv kunstig intelligens kan udvise bias, når dens skabers interesser er på spil.
#Digitalisering #AI #Tech #Smartphones #OffentligSektor #SocialUlighed #Innovation
5/5
@naarestrup Det er overhovedet ikke paradoksalt; det har været et nonsens-argument siden 90'erne, hvor vi konstaterede at voksende investeringer i IT ikke øgede produktiviteten.
Der er en helt simpel forklaring: IT er en forretning, som vi har glemt at stille krav til.
Microsoft opdagede næsten med det samme, at ingen stillede spørgsmål til den værdi de sugede ud af økonomien uden at give noget igen & siden har IT-branchen ikke set sig tilbage.
Anders Lund
Niclas Aarestrup KD
JWcph, Radicalized By Decency
Pascal d'Hermilly