hvis vi mener noget med digital suverænitet i Europa, så kræver det, at vi ser på hele billedet:

Ikke kun hvem leverandøren er, men også hvordan systemerne er bygget.

Åbne standarder, portabilitet og interoperabilitet er ikke nice-to-have.

De er fundamentet.

Så lad os få vendt diskussionen rigtigt:

Det handler ikke om at diktere, hvordan virksomheder skal udvikle software.

Det handler om at sikre, at ingen enkelt leverandør kan diktere vilkårene for alle andre.

Det handler om frihed til at vælge, skifte og samarbejde.

Virksomheder som Nextcloud viser, at open source og forretning sagtens kan gå hånd i hånd.

Der udvikles både åbne løsninger og enterprise-produkter ovenpå.

Open source flytter værdien fra licensbinding til service, kvalitet og innovation. Det styrker konkurrencen frem for at begrænse den.

Tænk på det sådan her:

Du kan koble en Samsung Blu-ray-afspiller til et Philips TV med et HDMI-kabel fra Hama, og det virker bare.

Ingen ville acceptere, at elektronik kun fungerede inden for ét lukket økosystem, hvor alt skulle komme fra samme producent.

Alligevel accepterer vi det ofte i software.

Derfor handler det ikke kun om open source.

Det handler mindst lige så meget om åbne standarder og portabilitet.

At data kan eksporteres og flyttes uden friktion.
At systemer kan integrere på tværs.
At man kan skifte leverandør uden at starte forfra.

Det er fundamentet for reel konkurrence og innovation.

Men det er kun en del af problemet.

For hvis vi i Europa bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst det grundlæggende.

Så har vi bare flyttet afhængigheden fra én leverandør til en anden.

Det er ikke digital suverænitet. Det er bare et nyt lock-in.

Ja, der er også en vigtig dimension om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed.

Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, kan de i praksis blive underlagt regler og adgang, som vi ikke selv kontrollerer.

Det er et reelt og alvorligt problem, som Europa er nødt til at tage alvorligt.

For det er jo i praksis de lukkede systemer, der dikterer.

Når data ikke kan flyttes, når filformater er proprietære, og når systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked.

Så er man bundet til én leverandør, deres priser, deres udviklingsretning og deres prioriteringer.

Det er det, vi kalder vendor lock-in.