Hej Øl&Ævl

Hvis Mathias helst vil spille “computer-spil”, hvor det mere drejer sig om at finde ting og undersøge ditten&datten, uden at skulle tænke på “stopur” og muligheden for at blive pløkket ned, hvis man ikke selv er hurtig på aftrækkeren, så har jeg nogle forslag:

F.eks. “Myst”: – du bliver strittet ned på en lidt besynderlig og øde ø. Hér der mystiske genstande og lokaliteter. Og der er apparater der virker, pg et bibliotek, der kan hjælpe én til at forstå, hvad der foregår – eller rettere: – er foregået.! Og det mysterium må du så opklare. Og det er ikke “bare lige”.
Så er der “Riven”: – hvilket er en lidt større udbredelse af samme koncept som “Myst” (og lavet af de samme mennesker), hvor man havner på en “planet”, med fem øer – and the plot thickens 🙂
“Biosphere” udspiller sig i fem Økodomes – lidt ligesom det der med de fem-syv “økonauter”, der blev lukket inde i et kæmpedrivhus i, hvad?, Nevadaørkenen, engang i ´80erne. Og i spillet er der så sket en ulykke, og “du” har mistet hukommelsen, og samtidig er “du” en ældre mand, og du skal både opretholde systemerne og dit eget helbred – og finde ud af, hvad pokker der er sket.
Så er der “Morpheus”, hvor man befinder sig på et skib, der er fastskruet i isen, men åbenbart har været rammen om et fashionabelt selskab, der gik i kage, fordi der blev tænkt i udødelighed. Men hvad skete der med passagerne?
“Obsidian”: – et sted i Canadas bjerge er der en indgang til en højest mærkværdig verden af lukkede rum med underlige udfordringer.
“Zork – Grand Inquisitor”: – man bliver tilkaldt af en troldmand, der for tiden er “totemized” (fængslet i en lille tønde), for at frigive magien i “The Underground. Og det spil indeholder faktisk en del humor og satire over fantasy-inventaret. Og man KAN få “game over”, men kun hvis man virkelig kvajer sig.

Der er (selvfølgelig) det problem med alle de nævnte, at de er “point&click” og “POV” (hvis det skal være med den på). Og det skal man kunne holde af. Der er ingen figur at “køre rundt med” – der er kun det man ser og det man kan og det man har i sit “inventory”.

Og jeg anbefaler dem naturligvis fordi det er den slags JEG kan lide. Andre mennesker må afgøre med sig selv om det er noget for dem. Men Mathias kunne eventuelt være en “medsammensvoren”. Forslag hermed fremlagt.

bedste hilsner Henning