I dag er det 80 år siden, at Europa kunne fejre freden.
Den 8. maj 1945 kapitulerede Nazi-Tyskland, og Anden Verdenskrig var slut i Europa. Millioner havde mistet livet, og kontinentet lå i ruiner – men håbet levede. Freden kom – og den kom, fordi mennesker – både soldater og civile – stod fast mod ondskab, undertrykkelse og totalitære ideologier.

For mig er VE-dagen ikke bare historie. Det er en påmindelse om, at demokrati, fred og frihed aldrig må tages for givet.
1/3

Også i dag ser vi krig i Europa, og vi ser mørke kræfter forsøge at splitte vores fællesskaber. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi står sammen om vores værdier – i Danmark, i Norden, i Europa og i verden.

Jeg sender i dag en særlig tanke til de modstandsfolk herhjemme og i resten af Europa, de allierede soldater og de civile ofre – og til de, der stadig lever med ar på sjælen efter krigen. Tak for jeres mod og offer.
Vi skylder jer at stå vagt om friheden.
2/3