Inspireret af @wisely kommer her en #reparationstråd . En flot, pink Bluetooth-højtaler er fundet i skrot og hjembragt. Den virker tilsyneladende upåklageligt men, ak, en løs forbindelse i mikro-usb’en gør, at den kun lader hvis man lægger et let tryk på stikket. Det skal være løgn! #repair #fixdetselv
Fronten er monteret med 6 plastikcylindre i tilsvarende huller - stramt nok til ikke at løsne sig, men let nok at vrikke fri med en lille kniv eller spartel. Keine Hexerei nur Behändigkeit
I hvert af de seks huller gemmer sig en almindelig stjerneskrue, der hurtigt løsnes så vi kan komme ind til maskineriet
Printet sidder i en slids i kabinettet og er fastgjort med yderligere to skruer. Det er altså virkelig lækkert samlet dette her, så alt både sidder forsvarligt fast men samtidig er nemt at skille ad.
Her bliver det bøvlet. Jeg kan ikke finde ud af at lodde porten af og på så jeg laver en pølsemandsløsning: Forsøger efter bedste evne at fiksere den i en position hvor den lader og klaske lim på printet i rå mængder. Det er ikke kønt og kan nok kun gøres denne ene gang, men man skal jo ikke lade det bedste blive en fjende af det gode - vi klør på med krum hals!
Efter limen er tørret er forbindelsen tilsyneladende stabil så vi samler i omvendt rækkefølge. Fraset tørretid har det vel alt i alt taget et kvarters arbejde at redde en smuk og funktionel dims fra skrot - til glæde for pengepungen, klimaet og (ikke mindst) min datter.