Foranlediget af Twitters udelukkelse af journalister har jeg gerådet mig ud i en diskussion af det rigtige i at kræve moderation (censur) på platforme, der faciliterer en offentlig debat. Spørgsmålet om censur (moderation) bliver modsagt, da det blot fører til andre udelukkelse og et brud med andres ytringsfrihed.
Det fik mig til at svare:
(fortsættes)
@Ove Moderation er ikke censur, der er en i forvejen kendt code-of-conduct som man tilslutter sig når man opretter en konto. Men det er censur når man som ejer af en platform arbitrært opfinder nye regler og udelukker indhold på basis af dem, eller udelukker personer man ikke kan lide.
@mok0 Godt input - selvom censur jo også kan være stærkt kodificeret og kendt i forvejen. Det er forbudt at kritisere religion/kongen som eksempel - man må ikke forherlige homo/lgbtq+ er et andet eks. Så jeg ved ikke, om din distinktion holder #demokrati #ytringsfrihed
@Ove I sin essens er ytringsfrihed friheden til at kritisere magthaverne. Hvis en kongetro medieplatform ikke vil have kritik af kongehuset er det op til dem at bestemme. Så må man søge hen et sted hvor man kan give udtryk for de holdninger.
@Ove Tilsvarende: Hvis en fodboldklub opretter en Mastodon instance hvor de gerne vil diskutere fodbold, er det ikke censur hvis de banner en deltager der insisterer på at diskutere håndbold.
@mok0 Helt enig - men er det den samme diskussion. Jeg vil gerne diskutere offentlig (politisk) debat - politisk forstået som det, der har betydning for det, vi har fælles og for med hinanden - altså forholdet mellem civilsamfund og stat. #demokrati #offentlighed #ytringsfrihed