@Ove Kunne det tænkes at vores accept af alt andet end "almindelige drenge og piger" er skadeligt? Da jeg var barn var der ingen børn der så sig selv som andet end deres biologiske køn. Kan det tænkes at udbredelsen af ideer om at der findes andet end de to køn gør mere skade end gavn og skaber forvirring og psykologiske problemer? #skolechat
@stefanhansen Man kan jo altid forestille sig, at det naturlige er det, man selv kender til og er opvokset med. Så det naturlige ændrer sig jo hele tiden, hvilket afspejler sig i, hvordan vi forstår os selv, og hvordan man i en kultur forstår sig selv.
Jeg tror #normrefleksivitet er en vigtig egenskab/kompetencer at besidde, når man har med andre mennesker at gøre #skolechat #normkritik #normkreativitet

@Ove For mig er det mindre vigtigt hvad der er naturligt og ikke naturligt. Det er vigtigere hvad der er godt kontra ikke-godt og skadeligt kontra ikke-skadeligt.

Mit gæt(!) er at (så godt som) ingen følte at de var født i en krop med et forkert køn de første 99,9 % af den tid der har været Homo sapiens på denne jord.

Hvis mit gæt er korrekt, så betyder det at en ny ide de seneste få generationer giver anledning til kvaler der ikke var tidligere.

#normer #køn

@stefanhansen Jeg synes, at du i stedet for at gætte skulle prøve at tænke på, hvor unaturligt, det er med kvinder, der har politiske rettigheder og kommer på arbejdsmarkedet - selvom det var utrolig skadeligt en gang. Og det er jo rigtigt, nogle børn kom til at lide under det. Al den unaturlige mandhaftighed, der var ødelæggende for den naturlige familie. Og undskyld, at jeg blev lidt carried away, men jeg forstår ikke dit 'gætteri', og hvad du bruger det til. #lgbt #ligestilling #normkrtik
@Ove Som jeg skrev: "For mig er det mindre vigtigt hvad der er naturligt og ikke naturligt" – så hvorfor tænke på om det er unaturligt eller ej at kvinder har rettigheder med mere? Pas på du ikke læser mine ord gennem et filter farvet af hvad du antager at jeg mener. Dine svar forekommer at udspringe af at du antager at min holdning er den samme som alle dem der mener at det unormale, unaturlige, syge og skadelige er det samme. Jeg hører ikke til i denne lejr.