Glacial Wave, by Noveller

from the album Glacial Glow

Noveller

EfterhÄnden ganske hÞjt over jorden

Der er sprĂŠkker i alting. Der er dem, som vil pĂ„stĂ„, at det er der, lyset kommer ind – men efter endt lĂŠsning af Morten Walthers Rasmussens “prosadebut for voksne” kunne man nok godt komme til den overbevisning, at det snarere er der, hvor tingene siver ud. Lyset eller meningen eller alle de svĂŠrt definerbare menneskeligt fĂžlelser. Alt det, der umĂŠrkeligt kan forsvinde fra et liv og efterlade mennesker tilbage med et forvirrende hul indeni.

“EfterhĂ„nden ganske hĂžjt over jorden” er en novellesamling pĂ„ ni fortĂŠllinger. En familiefar med alt for meget styr pĂ„ sit liv gribes af en mĂŠrkelig trang. En mand forsvinder for mĂ„ske at genopstĂ„. En jagt bliver der, hvor alle trĂ„dene glider sammen. Tallene bliver den eneste mĂ„de at forstĂ„ verden. Det er mennesker pĂ„ godt og ondt.

MWR er solidt funderet i det realistiske og beskriver genkendelige menneske og forstĂ„elige liv, men har ogsĂ„ en forkĂŠrlighed for at ryste dem – at se, hvor meget der skal til, fĂžrend sprĂŠkkerne opstĂ„r, og hvor de fĂžrer hen. Nogle gange falder tingene fra hinanden, og andre gange fĂžlger folk blot de brudlinjer, der nu opstĂ„r. Nogle gange er det konkret og forstĂ„eligt, og andre gange efterlades bĂ„de lĂŠser og fortĂŠller i en usikkerhed – er vi faldet ud i en uvirkelighed eller blot en uvirkelighedsfornemmelse?

Som lĂŠser sidder man lidt pĂ„ afstand af de hele og fĂžlger, som betragtede man skĂŠbner gennem en kikkert – eller mĂ„ske kikkertsigtet pĂ„ en riffel. Man har det overblik, de ikke selv har. Man ser sprĂŠkkerne, inden de falder over dem – eller i dem.

Afstanden bliver understreget af, at vi gerne fĂ„r historierne fortalt pĂ„ anden hĂ„nd – det er ofte ikke fortĂŠlleren, der rammes, men en bror, en hustru, en nabo eller andet, og vi fĂ„r tilskuerens blik pĂ„, hvordan livet forandres. OgsĂ„ beskuerens naturligvis , omend det ofte er pĂ„ subtile mĂ„der. I “Blood Beech” (som nok er min favorit i skarp konkurrence med “Der kan stadig ske ting”) er det den ungdomskammerat, Peter, som fortĂŠlleren har hĂŠngt sammen med – i skiftende afstand – siden universitetet, som pludselig forsvinder. Det er naturligvis Peters familie, det gĂ„r hĂ„rdest ud over, men fortĂŠlleren kan ogsĂ„ mĂŠrke efterdĂžnningerne i sig selv – og tvivlen, da han mĂ„ske finder Peter igen.

“EfterhĂ„nden ganske hĂžjt over jorden” er en sĂ„ fint balanceret samling – MWR er en kontrolleret fortĂŠller med tekstbevidsthed og et greb om sit vĂŠrktĂžj. Nogle vil mĂ„ske fĂžle sig lidt for lang pĂ„ afstand af personerne, men nĂ„r de rammer allerbedst, kan man som lĂŠser ikke lade vĂŠre med at spekulere pĂ„, om sprĂŠkkerne mĂ„ske slet ikke er i historierne, men i Ă©n selv.

#dansk #MortenWaltherRasmussen #noveller

Snart dags för #bokrea
Passa pÄ att klicka hem nÄgra noveller samtidigt!
Till exempel mina!

#pixelböcker #bokrea #boktips #noveller #svenskaförfattare

Mord pÄ Merkur

Bidder af fremtiden. SĂ„dan fĂžles det at lĂŠse den Kim Stanley Robinson-samling, som SFC har udsendt: “Mord pĂ„ Merkur”. For Robinson har en gudsbenĂ„det evne til at fremkalde smĂ„ uddrag af en virkelighed, der fĂžles rigtig – han overforklarer ikke, men giver os de oplysninger, der er nĂždvendige, og lader os selv fylde detaljerne ind.

“Mord pĂ„ Merkur” giver os 12 eksempler, som ogsĂ„ viser, hvor bredt forfatteren favner, for tonen er ikke den samme pĂ„ tvĂŠrs af teksterne. Her er en monolog, her er en Sherlock Holmes-pastiche (i en mobil-by pĂ„ Merkur), her er Twilight Zone-vibes, her klassisk science fiction; man ved ikke pĂ„ forhĂ„nd, hvad man gĂ„r ind til, nĂ„r man starter en novelle her, og det er i sig selv en fornĂžjelse.

Det er en samling for folk, der gerne vil have en portion god, eftertĂŠnksom science fiction. Er man ude efter skarpe slutninger eller tjubang, skal man nok snuppe en anden bog, men man kan heller ikke krĂŠve alting i samme portion, og der er masser at lĂŠse sig mĂŠt i her.

Det er Niels Dalgaard, der har redigeret og oversat – og leverer et grundigt efterord, der tegner forfatterskabet konturer op. Og hvis man som undertegnede har forsĂžmt det i flere Ă„r, er der heldigvis masser af kaste sig over. Selv pĂ„ dansk, hvor A Mock Book i slutningen af sidste Ă„r sendte “Fremtidsministeriet” ud pĂ„ dansk. Gennem bĂ„de disse to, “En besked fra Ă„r 2071” og “Antarktis” lĂžber en trĂ„d af en forfatter, der tager stilling til verden og tager brydetag med store spĂžrgsmĂ„l som klimaforandringer og de politiske krĂŠfter, der former verden omkring os. “Mord pĂ„ Merkur” er et godt sted at starte, som unĂŠgteligt giver lyst til mere.

#KimStanleyRobinson #noveller #scienceFiction

Some Will Not Sleep

Don’t go to Sweden
And don’t go in their forests
If you do: fuck you!
/Haiku

Adam (L. G.) Nevill er nok bedst kendt for “The Ritual”, der ogsĂ„ blev filmatiseret. Selv Allan kunne nogenlunde lide filmen og har senere truet med at hĂŠve dens karakter. MĂ„ske er det, fordi han bor i Sverige, og Nevill lader sin stakkels hovedpersoner fare vild i de svenske skove.

Noget af det samme sker i “The Original Occupant” i samlingen “Some Will Not Sleep”. Her er det ikke en traume-, men blot midtlivskriseramt brite, der drager ad Sverige til. Han indlogerer sig i et fritidshus for at udleve sin Walden-fantasi. Men Thoreau havde ikke grimme ting til at bo i skovene omkring sig, sĂ„ det gĂ„r ganske galt her.

“Some Will Not Sleep” er fra 2016, men novellen viser sig at vĂŠre fra 2005 – og Nevill erklĂŠrer da ogsĂ„ i efterordet, at den er det agern, hvorfra “The Ritual” voksede. SĂ„ hvis man er vild med den roman, er der lidt ekstra krydderi pĂ„ denne samling.

Generelt er Nevill rigtigt god til sit hĂ„ndvĂŠrk og kender sin genre – han skifter stemninger og stemmer, uden det virker pĂ„taget. Men han har mĂ„ske ogsĂ„ en tendens til at fortĂŠlle historier, man egentlig godt kender. Men der er naturligvis ogsĂ„ en (u)tryghed i en velkendt historie, der er godt fortalt. En horrorsamling, der er god at have stĂ„ende i reolen til de mĂžrke aftener.

#AdamLGNevill #haiku #horror #noveller #scifihaiku

The Ritual (2017) – SUPERKULTUR

#NowPlaying Combining her love of all things Twin Peaks with her emotive guitar playing, attention to detail and cinematic instincts, Sarah Lipstate aka #Noveller delivers something truly delicate and haunting and precious with her cover of Angelo Badalamenti’s theme song for the show. https://www.youtube.com/watch?v=ktS4mTTBeBg
Twin Peaks Theme Cover by Sarah Lipstate

YouTube

SĂ„ fremmed et sted

I dag er Cory Doctorow nok mest kendt som tech-aktivist (og ikke den slags, der prĂŠdiker, at teknologi bare er en velsignelse) og forfatter til nĂŠrfremtids-science fiction, der gerne opstiller en meget tydelig kritik af samtiden. Sidst, vi sĂ„ ham var dansk, var med den fabelagtige YA-roman “Little Brother” i 2014 – nu har SFC fulgt op med novellesamlingen “SĂ„ fremmed et sted”.

9 historier byder den pĂ„, alle oprindeligt fra tiden omkring 200(med mulig undtagelse af “Verdens stĂžrste fjols”, som ikke har oplysninger om fĂžrste udgivelse). De byder pĂ„ en lidt anden Doctorow, men ogsĂ„ en del genkendelige elementer.

Teknologien her er noget mere fremskreven end i de nyere vĂŠrker – nogle gange i en grad, sĂ„ man spekulerer pĂ„, om man uforvarende har lĂŠst sig over i fantasy – men han har generelt en god evne til at beskrive den selvfĂžlgeligt. Man gĂ„r ind i hans verdener med en tiltro til dem, ogsĂ„ selv om man ikke altid forstĂ„r dem. Mens Doctorow senere i sit forfatterskab har skruet ned for teknologiniveauet, er der andre ting, som allerede her ligger fast: hans forkĂŠrlighed for hovedpersoner, der er unge eller pĂ„ anden mĂ„de i udkanten af samfundet. Det er hackere og andre folk, der forstĂ„r teknologien, og det er unge, der er villige til at bryde med samfundets brug af den.

I titelnovellen fĂ„r man noget, der ligner en klassisk Mark Twain-historie udsat for tidsrejser – og ideen om, at fremtiden koloniserer fortiden. I “MĂžghund” er fĂ„r vi mĂždet mellem en loppemarked-connaisseur og et rumvĂŠsen. I “Din Kr0p er v0res” piller videnskaben ved kroppen – og hackere er bare bedre til den slags. Ideerne er mange, og de fĂžlges effektivt til dĂžrs.

Doctorows senere vĂŠrker er nok lettere at gĂ„ til – en ikke-sf-lĂŠser kunne sagtens kaste sig over f.eks. “Little Brother” og fĂ„ en masse ud af den. Samme lĂŠser ville nok stĂ„ uforstĂ„ende tilbage overfor en god del af “SĂ„ fremmed et sted”; det er en samling for science fiction-lĂŠserne (hvilket pĂ„ ingen mĂ„de er en dĂ„rlig ting, for de vil klart fĂ„ en god lĂŠse oplevelse).

Jesper Mark Pedersen har stĂ„et for oversĂŠttelsen, og det er han sluppet rigtig godt fra – alene det at skulle oversĂŠtte “0wnz0red” til en eller anden form for dansk (det blev til “Din kr0p er v0res). Doctorow vĂŠlter sig i tech-sprog og online-slang, og det er sjĂŠldent, der findes gode danske ĂŠkvivalenter til det, men det lykkes generelt godt. Et par smuttere her og der er ikke noget, man tĂŠnker over i lĂŠsningen. “SĂ„ fremmed et sted” er science fiction for science fiction-lĂŠsere og af en kaliber, som vi ikke ser sĂ„ tit pĂ„ dansk. Den gav mig lyst til at bide min tommelfinger af og fĂ„ en sĂžn.

#CoryDoctorow #noveller #scienceFiction

Cory Doctorow: Little Brother – SUPERKULTUR

Noveller - Bright Clouds Bloom, by Various Artists

from the album SMM: Opiate

Ghostly International
Laura Palmer's Theme, by Noveller

from the album Wrapped in Plastic

Noveller

Niklas stĂ„r halvnaken nere i trĂ€dgĂ„rden igen, pĂ„ baksidan. Han Ă€r full. Han eldar. Tavlor, canvas, ramar, penslar, strĂ„hatten – allt har han stoppat i eldtunnan.

”Kom och ta mig om du kan!” skriker han mot den tunna mĂ„nskĂ€ran som kikar fram mellan molnen. En klunk av whiskyn i munnen, en i brasan.

FrĂ„n ett litet fönster pĂ„ övervĂ„ningen tittar Leo och Dorian ner pĂ„ det makabra skĂ„despelet. ”Var inte rĂ€dd Dorian,” sĂ€ger Leo. ”Pappa Ă€r inte arg pĂ„ oss. Han fick bara inte sĂ„ mĂ„nga likes pĂ„ sin tavla pĂ„ Instagram.”

PÄ gÄrden har Niklas dragit ner kalsongerna och urinerar rikligt pÄ de brinnande tavlorna. Han vacklar till och kommer för nÀra elden. En gnista antÀnder könshÄret. Ett plÄgat vrÄl ekar över grannskapet.

Inne i huset vaknar Malin. Klockan visar 03:42. Hon kniper ihop ögonen och kĂ€nner klumpen i magen vĂ€xa. NĂ„got hĂ€nde med Niklas nĂ€r de flyttande till huset i Ålsten. Utan grannar vĂ€gg i vĂ€gg att hĂ„lla upp fasaden för, sĂ„ har han sakta men sĂ€kert
 tappat det. Det finns inga spĂ€rrar lĂ€ngre.

Hon har alltid vetat att det funnits nÄgot kallt och mekaniskt under den charmiga ytan. Ingen normalt funtad mÀnniska kan vara sÄ produktiv och fokuserad som Niklas Àr. Som en robot, dold under en mÀnsklig mask. Men nu har roboten slutat lÄtsas.

Och nÄgot Àr fel med den.

(Denna text publicerades först pÄ min Tumblr.)

https://piruett.se/2024/04/21/fel-pa-roboten/

#noveller

Fel pÄ roboten

Niklas stĂ„r halvnaken nere i trĂ€dgĂ„rden igen, pĂ„ baksidan. Han Ă€r full. Han eldar. Tavlor, canvas, ramar, penslar, strĂ„hatten – allt har han stoppat i eldtunnan. ”Kom och ta mig om du kan!” skriker


Tumblr