Tarkovskij Vandringsmanden
Jeg prÞvede, men jeg kom ikke igennem Tarkovskijs Vandringsmanden (Stalker). Den virkede ellers interessant, da den fÞrst var kommet i gang⊠men da var jeg allerede fÊrdig.
Okay, hvad handler den om?
Vi fÞlger en Stalker, en person der hjÊlper andre med at nÄ gennem Zonen. Det er et sted hvor en meteorit styrtede ned, men senere opdager man at det mÄske var rumvÊsner der havde landet der. FÞr filmen gÄr i gang er der en introtekst:
ââWhat was it? A meteorite? A visit of inhabitants of the cosmic abyss? One way or another, our small country has seen the birth of a miracle â the Zone. We immediately sent troops there. They havenât come back. Then we surrounded the Zone with police cordons⊠Perhaps, that was the right thing to do. Though, I donât knowâŠâ From an interview with Nobel Prize winner, Professor Wallace.â
Det siges at man vil fÄ opfyldt sit inderste Þnske, hvis man nÄr gennem Zonen og frem til Rummet. Men vejen er ikke nem, den er fyldt med sÊre og mÊrkelige farer og prÞvelser.
Stalkeren fÞlger Forfatteren og Professoren gennem zonen. Og sÄ sker der ting, sikkert vilde og fede filosofiske ting, men dertil nÄede jeg aldrig.
Den fÞrste halve time er filmet i sort/hvid med en dosis sepia ovenpÄ. Alt er trist og brunt. Langsomme dvÊlende billeder. Triste deprimerede mennesker. Byer i forfald. FÞrst da de kommer ind i zonen, kommer der farver pÄ.
Der er i alt 142 klipninger i en film pÄ 182 minutter. Sammenlignet med de 63 klipninger, der foregÄr i et minuts kampscene i The Bourne Identity, sÄ er det en ret langsom film. Men flot er den, nÄr den gÄr over til farve.
Den er bygget over romanen En picnic i vejkanten af brĂždrene Arkady og Boris Strugatskij. Det er en kort roman, smĂ„ halvandet hundrede sider. Den har jeg ikke lĂŠst. (Det her er den bedste anmeldelse nogensinde â jeg har hverken lĂŠst bogen eller set filmen⊠mĂ„ske hvis der kom en tegneserieudgave eller hvis Michael Bay lavede en udgave?)
Da de optog filmen, var en af deres locations pÄ JÀgala floden i Estland. LÊngere op af floden lÄ den Sovjetiske udgave af Cheminova og Kommunekemi. De brugte floden som en god mÄde at skaffe sig af med bÞvlede kemikalier. Flere af film crewet fik udslet pÄ huden og senere dÞde bÄde Andrei og Larissa Tarkovskij, og skuespilleren Anatoly Solonitsyn. Alle af samme type cancer. Det er jo svÊrt direkte at pege fingre, men mon ikke fabrikkens svineri havde noget med det at gÞre.
Det er lidt som John Wayne filmen The Conqueror, hvor de filmede 220 km downwind fra et atombombe testomrÄde i Utah. Der havde man fÄ Är tidligere affyret 11 a-vÄben. Af 220 medlemmer af filmcrewet udviklede 91 cancer og 46 dÞde senere af det, inklusiv John Wayne. Dog skal det siges at alle mennesker i halvtredserne kÊderÞg bigtime, sÄ det har nok ogsÄ haft en effekt.
Det er ikke fĂžrste gang jeg har forsĂžgt mig med en Tarkovskij film. Jeg forsĂžgte mig en gang med Solaris â men den var uigennemtrĂŠngelig. Om muligt endnu mere langsom end Vandringsmanden. Jeg fik set George Clooney udgaven, og den var okay. Og en time kortere. Stanislav Lem havde dog dette at sige om den:
âŠto my best knowledge, the book was not dedicated to erotic problems of people in outer space⊠As Solarisâ author I shall allow myself to repeat that I only wanted to create a vision of a human encounter with something that certainly exists, in a mighty manner perhaps, but cannot be reduced to human concepts, ideas or images. This is why the book was entitled âSolarisâ and not âLove in Outer Spaceâ
#JohnWayne #Solaris #Stalker #Tarkovskij #TheConqueror #Vandringsmanden
https://superkultur.dk/2024/02/18/tarkovskij-vandringsmanden/