Se mig, se mig komme tilbage fra dybderne! Hvordan kan man ikke tage imod den kærlige omsorg der ligger i det - i forsøget på at bringe visdom til min bevisthed?

Jeg lover aldrig igen at kæmpe imod min hjerne og dens ønske om at kommunikere med mig på tærsklen af søvn og vågen. I tankernes tusmørke, kan jeg hviske sandheder til mig selv.
4/4

Hvorfor er jeg så afkoblet fra min egen krop? Hvorfor stoler jeg mere på de maskiner der fortæller mig, hvad jeg skal føle og tænke, end min egen krop?

Således vågner jeg og mine første tanker er tanker om hvordan jeg vågner. Men jeg har ikke travlt, så jeg bliver i tilstanden mellem vågen og søvn, lader min bevisthede glide frem og tilbage mellem tilstande, som jeg ikke længer prøver at definere. Som jeg efterhånden tvivler på har grænser som betyder noget.
2/x