Anyway, rant over. Vær glad for at du ikke bor i England hvis du skal have børn.

Og eksemplerne fortsætter i så mange andre sammenhænge.

Skuden synker med overlæben er stiff and unwavering.

Og ikke bare unødvendig som i "NHS mangler penge" men unødvendig som i at personalet planlægger elendigt, ikke lytter og tager dere patienters behov alvorligt, osv.

Der er så mange kulturelle ting i det system der gør det helt fucked.

Ingen enkeltstuer undtagen når du basically er i pressefase. Men så kan du ligge og fylde i en seng på fællesgang i 24 timer fordi lægen ikke har tid til at udskrive.

Men englændere må ikke kritisere The NHS Staff eller brokke sig for meget, og alle snakke skal rituelt afaluttes med "men det er jo det hele værd når man får sin lille guldklump".

Jeg hører historierne og tænker "fuck nej, det havde jeg sgu insisteret på ikke at udsætte min kone for!"

Men hvad siger man til dem? Jeg vil jo gerne være støttende og hjælpe dem med at komme godt videre. Det hjælper næppe at nævne at deres oplevelse var unødvendig.

Vi er i en alder nu hvor vi har fået børn og vores venner allesammen gør det samme.

Og der er altså bare en verden til forskel.

Det hænder at folk får en dårlig jordemoder og en dårlig fødselsoplevelse i Danmark, men generelt bliver der lyttet til deres behov.

Jeg har ikke hørt om en eneste oplevelse i England der ikke har været overmedikaliseret; stressende før, under og efter; og ultimativt traumatiserende.