Thich Nhat Hanh i 2004. Tænker på det hvileløse liv. Hvile er ikke kun at have tid til at hvile, men også kapaciteten til det. Til det at stoppe. Hm ja snakker og skriver jo meget om det med hvile. Nok på grund af den længsel efter det i mig og i os. Max, min ven eller min lærer, siger at least when you are making art you are not hurting anybody, hvilen er måske på samme måde, du kan ikke skade mens du hviler. Tænker på havet og på havpattedyrene. Bogen: sorte feministiske lektioner fra havpattedyr. Som vi alle (læsekredsen, men også et store alle end det) synes var fantastisk og ikke helt kunne finde ord for. En aften i folkets hus hvor vi var havpattedyr på 1. Sal i mørket, vi lyttede efter hinanden. At lytte er også en hvilekapacitet, hvis man kan sige det sådan. Jeg drømmer om det københavnske boligmarked og Thich siger “even in your dreams you are running away”









