Glædelig Valdemarsdag! Som jo er dagen, hvor Dannebrog ifølge legenden betimeligt dalede ned fra himlen over slagmarken ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219.

C.A. Lorentzen (1749-1828) malede begivenheden i 1809 – to år efter englænderne havde bombarderet København og taget den danske flåde. Er billedet en national selvhyldest eller snarere en ønskedrøm om et nyt mirakel i en krisetid? Kong Valdemar sidder i hvert fald lidt passivt og får udpeget flaget af en begejstret biskop.

Tja.

🖼️ C.A. Lorentzen, 'Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219', 1809. Udenfor ophavsret. Ophængt i Sal 218A. https://open.smk.dk/artwork/image/KMS274.

📜 Indkøbt til de kongelige samlinger ved Salonen på Charlottenborg i 1815.

#Valdemarsdag #smkmuseum #dkart

Der er for få fodnoter i fediverset, så her kommer lige én: Nu angav vi Lorentzens fødeår til 1749 ovenfor. Det korrekte årstal er formentlig 1746. Forvirringen skyldes at Lorentzen selv angiveligt var ret kreativ, når det kom til sit fødeår.