Den 4. maj 1945 kl. 20:30 bliver de danske stuer fyldt af Johannes G. Sørensens stemme som siger de uddødelige ord som alle havde ventet i 5 lange år på:

I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

Jeg har tilfældigvis en plade med den udsendelse, og en afspiller som faktisk kan spille den. Og jeg tænkte I alle skulle have lov til at høre den.

Bare ignorer mit rod i baggrunden. Og bær over med lydkvaliteten. Pladen er produceret i '46 og afspilleren er fra '36 og kører lidt langsomt.

Men her er frihedbudskabet fra 1945:
https://immich.nfdev.dk/s/4-maj

(Vær at bide mærke i at det ikke er den fulde udsendelse, men sammensat af brudstykker fra forskellige optagelser. Men det er den originale lyd og ikke en geninspilning)

#DanmarksBefrielse

@nickfrederiksen

Tak fordi du delte ❤️🕯

@CiaraNi jeg fik pladen sidste sommer og har hele tiden tænkt at ville dele den i dag. Var så lige ved at glemme det.

Det er lidt noget andet end at høre den på dr.dk igen igen.

@nickfrederiksen Det er noget helt andet at høre og se det spillet på denne måde. Alene den rytmiske pladestøj gør det helt ekstra rørende. Tak fordi du optog og delte. Og God 4. Maj også til dig🕯

@nickfrederiksen Tak, fordi du delte det! Sikke et stykke historie du har dér.

Før jeg kom til Danmark boede jeg i Storbritannien (jeg er briter) og arbejdede hos BBC i London. Gad vide, hvor befrielsesbudskabet blev udsendt fra? altså hvilken BBC bygning.

@fyfor ja det er en fin ting lige at have.

Iflg. Det medfølgende interview så blev udsendelserne sendt fra en kælder i The Strand i London. Den præcise adresse kan jeg ikke lige i hovedet...

@nickfrederiksen Nå, selvfølgelig.

Det hed Bush House, og det var hjem til BBCs World Service afdeling (altså udsendelser, der bliver målrettet til udlandet).

Desværre er Bush House et sted, som jeg aldrig fik fornøjelsen til at se.

@fyfor fed lille detalje at have med!