Jeg har siden 2022 haft min egen single-user Mastodon instans hostet hos Mastohost. Det har jeg været meget tilfreds med, men jeg savner alligevel muligheden for selv 100% at have kontrol over mine data og ændre indstillinger på serveren, som fx. at øge antallet af tegn der er tilladt på min server.
Jeg har derfor nu installeret en ny selvhostet Mastodon instans på en Hetzner server, hvor du kan følge mig på @aphandersen. Jeg vil den kommende tid se hvor stabilt det kører og hvor let det er at opdatere, og herefter overveje at flytte min profil helt.
På den nye profil vil du kunne følge nogle af de udfordringer jeg støder på ved at have en helt selvhostet instans.