Det er tankevæknende (men ikke overraskende) at alle taler om at få tilskud til benzinen (og alt fossilt) men næsten ingen taler om at krisen er chancen for at blive fri for fossil energi og leve uafhængigt af lunefulde, fossile ledere.
Nå ja. Det behøver ikke koste noget (altså ikke mere end det man er villig til at kaste efter opretholdelsen af den fosille status quo).
Men det viser tydeligt at vaner er svære at ændre og fremtiden er mere ukendt end fortiden, som man så klynger sig til.
Al tale om resiliens viser sig at være fromme forhåbninger uden ambition om handling.