Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde.

Da jeg kom ud til min tømte affaldssorteringsskraldespand her til formiddag var der en kuvert med et postkort fra kommunen og en guldstjerne for god affaldssortering.

Jeg vidste godt at det var på vej, men det er alligevel sært at se det i virkeligheden.

Jeg tror det er meningen at klistermærket skal på skraldespanden, men jeg kvier mig lidt ved det.

Er der noget tilsvarende i andre kommuner? Og tror I det gør en forskel?

#DanskerTrut

@paelse ha det har jeg aldrig hørt om før. Sjov ide.

@paelse Jeg har det helt utrolig stramt med den slags 'nudging' (eller hvad det nyeste begreb er indenfor de kredse).

Det er manipulation og intet andet. (Ja, det er 'i en god sags tjeneste', men derfor synes jeg faktisk det er endnu mere klamt.)

Dels er det jo 100p upersonligt og dels er det totalt arbitrært, hvem der får den her 'udmærkelse'.

Hvad med at de istedet koncentrerede sig om at få lavet de centrale anlæg til affaldssortering, så det kun var grovsortering på stedet.

👇

@paelse De ville opnå:

1. Reglerne for sortering ville være langt mere stabile og ensartede på tværs af kommuner
2. Folk ville i langt højere grad have mulighed for at leve op til dem - inkl. alle dem, der er udfordrede af den ene eller anden grund
3. Når der findes på nye måder at sortere, påvirker det alene de centrale steder

*grumble, grumble* Det er et plaster på et åbent benbrud, der risikerer at have den modsatte virkning.

@paelse har ikke før hørt om den form for bedømmelse af affaldssortering.

@Chris

Nej, jeg synes også det er en underlig ide. Jeg tvivler på, det virker - hvem gider ligne en duksedreng med guldstjerne på skraldespanden?

Og dem der ikke gider eller ikke kan finde ud af at affaldssortere, vil måske endda betragte fravær af guldstjerne som et statement.