Jeg stemmer på en af Jordskreds kandidater i morgen. De er en alliance af aktivister fra klimabevægelsen der stiller op for både Ø og Å, og vil ind og ændre tingene på Christiansborg. De har alle skrevet under på Stem Palæstinas krav. Jeg synes du skal gøre det samme hvis du kan. Se mere om dem her: https://www.jordskred.org/vores-kandidater
Og jeg har delt denne post på instagram om hvorfor jeg stemmer, selvom jeg er anarkist og systemled og ked som alle andre:
@maiathecyberwitch Man er vel anarkist i handling frem for ord. Hvor mange anti-anarkistiske ting kan man gøre og stadig være anarkist? At gøre sit bidrag til at opretholde demokratiet er vel forholdsvis anti-anarkistisk.
@ask jeg spilder generelt ikke min tid på at diskutere om jeg/folk er en korrekt leftieTM med folk på nettet, men ved godt det er mange særligt mandlige anarkisters yndlingshobby, så Enjoy i guess 👍
@maiathecyberwitch Ok, men jeg mente det nu ikke så fjendtligt, og jeg sagde ikke noget om, hvad der er "korrekt". Jeg var interesseret i dit svar, fordi jeg er fan af dine podcasts. Alt det med anarkisme er forholdsvis nyt for mig, og jeg ved, at der er meget diskussion om det med at stemme. Så jeg ville gerne høre fra andre anarkister. Jeg tænker, at det aktivt at opretholde et anti-anarkistisk system går imod essensen af anarkisme. Lidt som at spise kød og kalde sig veganer.
@ask ja og jeg synes faktisk at det ikke kan sammenlignes og jeg forklarer det fint i min post, som jeg ikke ved om du har læst? at stemme er skadesreduktion. For mig er det essensen af anarkisme at være pragmatisk over at være personligt “ren”. Hvis min stemme kan sikre det mindst ringe resultat så bruger jeg den. Jeg har ingen illusioner om at min manglende stemme gør en forskel udover for min egen selvfølelse. DF og LA vil elske at ingen lefties stemmer. Der er ingen konkret strategi med at >
@ask lade være udover, så vidt jeg forstår, en eller anden forestilling om at hvis vi er nok der lader være ændrer systemet sig af sig selv. Det er en grotesk naiv forestilling imo. Systemer ændrer sig kun ved massivt pres, at trække sig fra deltagelse gør ingen forskel for maskinen, men den har stadig praktisk magt til f.eks. at udvise min nabo, nægte transpersoner hormoner og lade svinebaroner smadre naturen. Derfor er det skadesreduktion at stemme på nogen der ikke trækker i den retning
@ask tldr; det gør en forskel at undlade at spise kød (skadesreduktion) det gør ingen forskel at undlade at stemme. Og en person der kalder sig veganer og spiser en ostemad indimellem er stadig bedre for dyr og klima end en der spiser kød. Håber det hjælper
@maiathecyberwitch Ok, jamen så tak for at spilde din tid på mig alligevel. Igen, jeg prøver ikke at være en troll, der bare hopper ind og skriver dumme ting uden at læse dit opslag. Jeg følger netop med, fordi jeg er fan af dit arbejde, og det var først i dette opslag, at jeg så, du var anarkist. Og det var egentlig bare ment som en rent teoretisk spørgsmål om anarkisme.
Hvis man vil lave skadesreduktion, og nogen siger "spis den her døde kylling, eller jeg slår tre kyllinger ihjel", så skal man vel gøre det, og så kan man argumentere for at være pragmatisk på en eller anden måde. Men så synes jeg bare ikke, man skal kalde sig veganer? Og måske handler det ikke om at være personligt "ren", men om at ord hurtigt kan blive udvandet.
Jeg tænker, at man som anarkist gerne vil have en anarkistisk verden, og det er vel ikke noget, man kan stemme sig til.

@ask sorry hvis jeg fejlagtigt antog du er en troll, jeg har haft lignende diskussioner med andre ovre på insta så er lidt metaltræt.

Ift anarkisme og veganisme så er det to ret forskellige ting, hvor det ene forudsætter en meget specifik diæt er det andet en politisk ideologi med utrolig mange fortolkninger. Derudover er der selv inden for veganisme mange skoler; må man gå med genbrugslæder, spiser man figner, må man have kæledyr etc

@ask jeg er personligt uinteresseret i teoretiske diskussioner om hvorvidt individuelle mennesker holder sig inde for de korrekte barrierer der gør de “må” kalde sig ting, og anerkender at der er forskellige tolkninger af ideologi. Ligesom med feminisme. Jeg hader liberal feminisme, men det er stadig feminisme og jeg har overlap med nogle af holdningerne. Der er ikke et anarkistcharter der ekskluderer folk hvis de stemmer heller

@ask for mig er grunden til jeg stemmer selvom jeg ikke tror på vores nuværende system at

1. Det gør en materiel forskel hvem der laver reglerne. Uanset at jeg ikke “tror på” staten som konstruktion er den virkelig. Om det er Ø eller DF der styrer udlændingeministeriet og sundhedsvæsnet er ret væsentligt for mange mennesker. Derfor stemmer jeg selvom jeg ikke synes systemet er perfekt, og jeg arbejder for et andet; fordi det nuværende system er her, og de der vælges har magt

@ask

2. Jeg har endnu til gode at se et argument for ikke at stemme der giver mening. Hvad skulle det rykke? Udover princippet og man selv føler sig “ren”? Igen folk skriver ting som at “hvis vi er nok der ikke gør det kollapser systemet”. Det er ekstremt useriøst imo. Tror folk selv på det? Der er 500.000 danskere der ikke kan stemme pt, stod det til libertarianere skulle kvinder heller ikke fordi vi er for røde. De vil da bare elske vi lod være ad os selv? Mangler virkelig forandringsteorien

@ask jeg oplever denne her tendens med at melde sig ud og tro at så kommer systemkollapset og revolutionen bare snigende som useriøs og priviligeret, det er tydeligt at dem der promoverer det ikke selv er i reel risiko for at blive deporteret hvis DF kommer til magten, og som regel har de heller ikke andre konkrete veje til det samfund de drømmer om. Rant/over med et meme fra en lignende diskussion med en ven tidligere
@maiathecyberwitch Nu er jeg da blevet meget klogere på, hvordan du ser på det i hvert fald. Jeg synes, det er interessant at snakke lidt filosofisk om, hvad vi mener, når vi sætter forskellige mærkater på os selv.
Jeg har diskuteret med folk, der insisterer på, at de er veganere, selvom de frivilligt og helt unødvendigt spiser animalsk, og der er jo en definition, som de så går ret meget imod. Hvis ord skal betyde noget, må der være en grænse for, hvor langt man kan strække definitionen. Ellers er der bare tale om status quo-forsvarere, der prøver at bilde en ind, at der sker forandring.
Jeg tror, folk, der er født i DK, er rimelig hjernevaskede af demokratiet, og jeg mistænker lidt, at det kan være grunden til, at man føler sig som anarkist, selvom man stemmer til valget. Jeg tror, der er et generelt problem med, at intet rykker sig, fordi alle dem med mere radikale tanker bøjer af af pragmatiske årsager og ikke tror på reel forandring. Hvis vi forestiller os en anarkistisk fremtid, tror jeg, disse mennesker ville grine af såkaldte anarkister i 2026, der prøver at overtale andre til at stemme. Er man seriøs med anarkisme, hvis man spreder valgpropaganda? Jeg tror, at valgpropaganda pacificerer folk ved at fastholde dem i en naiv ide om, at forandring kommer ved at stemme. Anarkister må kunne tale for forandring på en bedre måde end at opfordre folk til det anti-anarkistiske at give magt til nogen, de er imod. Det er f.eks. “ulovlig” aktivisme og ikke politikere, der er skyld i, at så mange er begyndt at snakke om grisenes forhold.
Det er også bare mine tanker om det nu her. Jeg er faktisk også inspireret af min gode ven, der er flygtning og anarkist og synes, det danske system er latterligt. Men jeg må måske ikke være enig med ham, fordi jeg er mere privilegeret, hehe …

@maiathecyberwitch @ask
> Jeg har endnu til gode at se et argument for ikke at stemme der giver mening. Hvad skulle det rykke?

selv fra et pragmatisk demokratisk synspunkt kan det give mening at undlade at stemme og derved presse venstrefløjspartierne til at føre en solidarisk politik i stedet for at de tager eens stemme for givet og således kun lefler for den racistiske såkaldte midte sådan som det er sket den seneste tid: S er det nye DF, og med Ø's højredrejning og nedlukning af rødt venstre er de nærmest blevet socialdemokrater.