1/?
Det er første forår i vores nye hus. Jeg har store haveplaner.

Grunden huset ligger på, er omkring 2000kvm stor.

Baghaven alene er rundt regnet 1000kvm, og er udlagt næsten udelukkende med græs og fliseterrasse, suppleret med rå mængder grå granitskærver.

Meget parcelhusagtigt. MEGET kedeligt (og grimt).

#haveliv

2/?
Det gode er jo, at jeg kan planlægge haven som jeg vil. Der er ikke rigtig noget der står i vejen.

Det kedelige er, at det er dyrt at købe så mange nye planter, og at det tager tid før haven får struktur, i form af træer og buske.

Jeg er ikke er tålmodigt menneske.

Det også virkelig meget græs og skærver at grave væk. Tuuuungt.

#haveliv

3/?
Jeg har tegnet mig en (amatøragtig) haveplan og begyndt en havenotesbog.

Jeg tog en del planter med fra vores tidligere hus, som jeg satte ud i efteråret. Det spirer og sætte knopper, hvilket er et fantastisk tegn.

Det er en spændende proces.

Jeg bruger lang tid på, bare at stå på terrassen og fintænke, mens lærker synger over mig og solen varmer mit ansigt.

Jeg elsker at være flyttet herud.

Jeg elsker fraværet af støj, og nærværet af natur.

Jeg elsker at pusle i haven.

#haveliv

… bare hvis nogen skulle have lyst til at snakke om noget andet end politik.
Jeg er åben overfor en sludder om haver.

Har du planer for din have i år?
Hvad for en slags have har du?

@Trine_DK Jeg bor i et lille rækkehus. Det er lejet, men det er mit hjem, og jeg behandler det og haven derefter.

Jeg har ikke SPOR forstand på haver, så jeg startede sådan lidt fra punkt nul, da jeg flyttede ind. Og så har jeg sådan lært en lille smule hist og pist hen ad vejen.

@Trine_DK I år handler det mest om, at mine store havekasser med espalier ikke kan mere (de var flyttet med fra min og eksmandens hus), og barnets trampolin kunne heller ikke mere.

Så jeg arbejder lidt på løsninger, og har "hyret" min bror til at hjælpe først, og nogle weekender senere min kæreste til resten 😁

@Trine_DK Mit store mysterium er, hvordan filan jeg skal slippe for at skifte rosmarin ud hvert år! Denne gang prøver jeg et stort højbed, læ af huset, tæt på varmen fra husmuren, og selvfølgelig vinterafdækning 😂

@MThaastrup Jeg har haft en rosmarin i potte i årevis.
Sørg for den får sol. Ellers ved jeg sørme ikke rigtig. Jeg har ikke gjort noget særligt ved min, men den har altid stået tæt på huset over vinteren.

Jeg tænker det kan være en lidt uoverskuelig opgave med en have, hvis man ikke ved noget om det.
Jeg har heldigvis en mor, der er kæmpe havenørd, så når jeg er i tvivl, spørger jeg hende.

Nu har jeg fået et års abonnement på Haveselskabet. Det er drøngodt. Kan anbefales. Masser af tips.

@Trine_DK har ikke råd til abonnementer, mine penge går generelt til min datter. Men tak 🤍
@MThaastrup Jeg har også fået det i gave af min mor. Forstår 100p.
@Trine_DK @MThaastrup hvis jeg må supplere med en hypotese om rosmarin: dræn er godt. Tung lerjord er ikke. Plant eventuelt i en lille forhøjning. Her har rosmarin overlevet i en bunke ren bakkegrus.
Seneste vinter var usædvanlig våd og kold, så giv det en chance mere.
@Chris @Trine_DK jeg planter en ny for 4. år i træk på en ny måde og bedre held denne gang 😁

@MThaastrup @Chris @Trine_DK rosmarin er en af dem jeg planter hvert år. Og esdragon.
Jeg synes min timian bliver meget mindre 'bladet' og mere tør og brun efter et par pr, så der ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre.

Og så fodrer jeg snegle med squashplanter.

@svuorela @Chris @Trine_DK Min plan i år - fordi jeg jo starter helt forfra med nye højbede og friske planter er:

- basilikum
- rosmarin (selvom den er lunefuld)
- krukkeribs
- blomsterkarse
- hovedsalat
- persille
- jordbær
- krukkehindbær
- opstammet rød stikkelsbær (havde jeg tidligere, men træet gik til)
- timian
- purløg
- citrontimian
- dværgvalnød

Og så lidt plads i den sidste til et par færdigkøbte busktomater, når de kommer frem.

Og så har jeg lavendel i selve haven

🫣🫣

@svuorela @Chris @Trine_DK dværgvalnød og blomsterkarse bliver dog nok sparket ud. Hvis dværgvalnød skal i en krukke her, bliver det nok en separat krukke.
@MThaastrup @svuorela @Chris Er en dværgvalnød bare et lille træ der giver valnødder?

@Trine_DK @svuorela @Chris Ja, det er en særlig valnøddesort, der er langsomtvoksende, vækstreduceret, selvbestøvende og kan vokse i en stor krukke.

https://www.jespersplanteskole.dk/valnod-juglans-regia-mini-multiflora-nr-14-flere-varianter

Dværg Valnød (Juglans regia 'Mini Multiflora Nr.14') - flere varianter

Valnøddetræet Mini Multiflora nr. 14 er en frugtbærende dværgform af Juglans regia. En af de få arter, der egner sig til at plante i en potte med dræn, f.eks. på terrassen eller altanen.

@Chris @MThaastrup @svuorela @Trine_DK jep et lille valnøddetræ. Valnød udskiller juglone som nedsætter væksten af nogle planter så det er en go ide at tjekke om de planter du vil sætte tæt på træet er ok med at bo sammen med valnød. Jeg ved at pawpaw, hyld og kaki vokser fint med valnød og mener at ribs og hindbær familien også er OK sammen med valnød. Jeg har i hverfald plantet dem under det der om 10 år er kronen på et af mine valnøddetræer 😁.
@pms @Chris @svuorela @Trine_DK Radiser gider godt bo sammen med valnødder - de vokser så hurtigt, at juglone ikke generer. Og gulerødder, ærter og rødbeder er bare modstandsdygtige overfor juglone. Har jeg læst 😁
@Chris @Trine_DK @MThaastrup @svuorela og valnøddetræer er bare objektivt smukke ❤️. Så smukke at valnødderne næsten er et behageligt biprodukt af at have et prydtræ i haven.

@pms @Chris @MThaastrup @svuorela Jeg kan melde at laurbærkirsebær ikke har det fjerneste imod at vokse under en valnød.
Faktisk ville det være fint hvis de blev lidt væksthæmmede af det, men det gør de ikke.

Man skal også være varsom med valnøddens blade, og måske ikke lige bruge det som tykt vinterbunddække over sine stauder. Det har jeg i hvert fald hørt er en dårlig idé.

@svuorela @MThaastrup @Chris Både rosmarin og timian skal have det varmt og stå i veldrænet jord, såvidt jeg ved.
Måske er det, hvad der går galt med timianen.
@Trine_DK @svuorela @Chris Timian gror til gengæld som ukrudt her - i træk, kulde, elendig lerjord og året rundt. Den synes ligeglad...
@Chris @MThaastrup @Trine_DK måske kan du få lidt af Trines skærver, lav en bunke dæk med kommunenkompost og plant rosmarinen
@pms @Chris @MThaastrup JA! Du kommer bare, men man skal selv grave.