Så mange skal købe ny mobil, før staten udvikler MitID til open source

Amerikanske 🇺🇸 #BigTech sidder tungt på smartphone-markedet, og i øjeblikket kan flere statslige apps udelukkende hentes gennem app-butikker fra USA

Apples markedsandel i Danmark ligger på 59%, Google 39% ifølge Statcounter

Ingen af de andre styresystemer, som hjemmesiden holder øje med, har en udbredelse på mere end 0,5%

.. kan der være håb forude for de brugere, der savner...
https://ing.dk/artikel/saa-mange-skal-koebe-ny-mobil-foer-staten-udvikler-mitid-til-open-source (paywalled)

Så mange skal købe ny mobil, før staten udvikler MitID til open source | Ingeniøren

Amerikanske tech-giganter sidder tungt på smartphone-markedet, og i øjeblikket kan flere statslige apps udelukkende hentes gennem app-butikker fra USA.

Ingeniøren

@cryptohagen

Der skal tydeligvis en politisk beslutning til, før der kommer nogen som helst ændring i status quo. Artiklens titel kunne lige så vel have været:

"Så mange skal købe en ny mobil, som ikke virker med MitID, før staten udvikler MitID til open source."

Hvem pokker vil købe en mobil, som ikke virker med MitID, MobilePay, bankapps og hvad ved jeg? Det er en tåbelig vinkel, og i dette tilfælde er der ikke noget som helst "hønen og ægget" over det.

Så længe man bliver ved med at insistere på, at brugerne SKAL have en mobil med Android eller iOS i en relativ ny udgave, kommer andre operativsystemer aldrig til bordet for alvor.

Det svarer til at sige, at hvis ikke man bruger Microsoft Windows eller macOS, kan man ikke tilgå e-boks.dk, skat.dk og sundhed.dk fra sin computer. Det ville være en absurd tanke, men bare fordi det er på mobiltelefoner, er det åbenbart ikke længere absurd.

@madsenandersc @cryptohagen Et bidrag fra den, der åbenbart tager absurde valg... 🙂

Jeg kan virkelig ikke se, at det at bruge en kodeviser er et stort problem. Så smut I nu bare ud og bidrag med at tage nogle bedre tenologivalg!

SAMTIDIGT skal vi selvfølgelig arbejde for, at det offentlige udvikler teknologi på en mere inkluderende måde. Sådan at de fremtidige generationer ikke skal stå med samme problem.

Men at gøre det at bruge kodeviser til et kæmpe problem er ikke hjælpsomt.

@bettina @cryptohagen

Det er ikke brugen af en kodeviser, jeg finder absurd - det er det faktum, at man fra statslig side ikke har noget problem med at lave en teknisk lock-in, som tvinger danske borgere til at vælge mellem to platforme, som begge kommer fra et land, der beviseligt har enorme problemer med at virksomheder stort set uhindret kan gafle borgernes personlige oplysninger.

Det er ikke tilfældigt, at firmaer som Incognito, DeleteMe, Optery og lignende, har kronede dage i USA, hvor de er i stand til at tjene gode penge på at hjælpe folk med at få fjernet deres personlige oplysninger fra mange hundrede forskellige data-brokeres databaser.

Jeg er med på, at både Google og Apple i princippet er underlagt lokal lovgivning, når de opererer i et andet land end USA, men det ændrer ikke ved, at deres operativsystemer til mobiltelefoner tillader apps at være langt mere aggresive i deres indsamling af dine private data, end f.eks. Sailfish og e/OS/, og man skal som bruger selv gennemgå sine indstillinger slavisk, for at begrænse denne deling på Android.

Man kan godt få en relativ privat platform ud af Android, men for en ny installation er det bestemt ikke tilfældet. Standardindstillingerne er lavet for at gøre Android til en effektiv markedsførings- og dataindsamlingsplatform, ikke for at beskytte brugeren.

@madsenandersc @bettina @cryptohagen Helt enig. Det svarer jo til at sige, at man kun kan se DR på et Samsung-fjernsyn. Hvis man kommer til at grave sig ned i sådan et hul, så er der selvfølgelig en omkostning forbundet med at komme op på overfladen, men det er jo ikke et særligt relevant hensyn.

@jonassmith @madsenandersc @cryptohagen Jonas, sådan er det jo i dag - DR pg TV2 apps virker ikke på alle streaming tv...

Men helt rigtigt at regeringen bevidst vælger at binde sig op på Apple og Google, og det skal vi væk fra.