Da jeg bor i USA, og derfor ikke kan deltage i #DanmarkSkifter, vil jeg begynde at skrive min egen lille serie af indlæg her med hastagget #JesperSkifter, hvor jeg deler mine egne erfaringer og overvejelser.
Jeg er uddannet miljøingeniør og har arbejdet med enzymer og biobrændsler i mange år, så jeg er ikke IT ekspert. Men jeg arbejdede med matematiske modeller for vandkvalitet på UNIX systemer i et par år i 1990erne, og havde en PC med både Linux og Windows fra 1999 til 2008. Desuden har jeg brugt Linux under Windows (WSL) til et open source projekt med udvikling software til fjernstyring af modelfly. Så jeg er en nørd, der ved mere end de fleste.
Jeg har i mange år brugt Libre Office på en Windows PC, og haft Chrome browseren som sekundær browser til Google ting, da jeg længe har erkendt at de ikke respekterer min ret til et privatliv. Da debatten på ing.dk tog fart, købte jeg sidste år en laptop til Linux og gik selv i gang inden jeg hørte om #DanmarkSkifter.
/1

Nogle gange synes jeg at det med at skifte opstilles som en kamp mellem Europa og USA. Sådan ser jeg ikke på det. Selv om de onde sidder på magten herovre, så er her stadigvæk også mange gode mennesker. Og i øvrigt har folk i USA i meget høj grad bidraget til de fleste af de frie programmer som vi skifter til. Derfor ser jeg det snarere som en kamp mellem en autokratisk overvågningsstat støttet af EDB brødre og oligarker med uindskrænket magt, imod demokratiske retssamfund hvor alle er lige for loven, og folks ret til et privatliv respekteres.
Min personlige ambition er derfor ikke at gå totalt inkognito med krypteret e-mail og Tor browser på "the dark web" mv. Jeg ønsker blot at bruge ting som ikke gør skiderikkerne endnu rigere og giver dem flere midler til at ødelægge alting, have programmer der ikke kommer med "spyware-as-a-service", og ikke at få mine personlige filer og kommunikation gennemrodet af AI og videresolgt til hvem som helst.

#DanmarkSkifter
#JesperSkifter /2

@jfrickmann det er så godt skrevet og jeg er har det på helt samme måde. At det ikke handler om USA imod verden (Altså jeg er også med på at der findes grunde til at boycotte varer fra USA, men det er noget andet), men om kontrol. Fri software kan ganske enkelt ikke misbruges og vendes imod brugerne på samme måde som vi ser det fra Tech-giganterne.