"Jeg prøver at formulere noget, der kan slå sprækker et sted. Det er gået op for mig, at min relation til Kalaallit Nunaat er et puslespil, og i frygten for at placere brikkerne helt forkert, afholder jeg mig fra overhovedet at gøre forsøget på at samle det."

Læs hele Nivikka Andersens essay på idoart.dk