Livetooter fra dette seminar om hybridisering mellem konspirationsteorier, misinformation og online ekstremisme i dag og i morgen.
Følg med 🧵
Livetooter fra dette seminar om hybridisering mellem konspirationsteorier, misinformation og online ekstremisme i dag og i morgen.
Følg med 🧵
Hybridisering er når forskellige ideologier og politiske miljøer sammenblandes, og danner nye former for trusselsbilleder og alliancer.
Hybridisering er en del af vurderingen af terrortruslen mod Danmark fra Center for Terroranalyse i 2023.
https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark-2023.pdf
En af de ting Emily og jeg diskuterer er blandt andet hvordan Gender Criticals og Fascister har fundet fælles fjender i transpersoner, selvom de i princippet ikke burde have fælles mål. Case in point: Nynazister der dukker op til den selvudnævnte "kvindesagsforkæmper" Posie Parkers demonstrationer.
Nåååå nok om det, nu må jeg hellere skrive hvad folk faktisk siger til det her seminar.
Definitionen af hybridisering er der ikke enighed om endnu, fortæller seminarlederen f.eks. Det er et forskingsområde i opstart og idvikling.
SMIDGE forskningsprojektet der holder konferencen fokuserer på konspirationsteorier, mininformation og ekstremisme online.
Særligt hvordan det påvirker mainsream politisk diskurs og politik.
Oh - hallelujah! projektet fokuserer for en gangs skyld på ældre generationer og ikke kun på unge, som så mange andre projekter om ekstremisme har det med. TAK, endelig nogen der snakker om boomeres hang til misinformation
De vil gerne bruge de samme teknikker som folk der spreder misinformation til bare at give noget BEDRE information...
Hvad var det Audrey Lorde sagde om the masters house og the masters tools?
"Journalists are as vulnerable to misinformations as anyone else"...
Eller ... "Sårbare"? Nogen gange trykker de det fordi det overlapper med deres holdninger eller politiske agenda, det perspektiv mangler måske lidt. Det er ikke sådan at ekstremistiske narrativer og misinformation er en eller anden form for ekstern faktor der truer, det produceres og spredes af mainstreampolitikere og medier også...
Eksempel: Tom Jensen poster lodret løgn på Twitter om våbenhvile
Første taler er den svenske forsker Tina Askanius fra Malmø Universitet, der heldigvis adresserer netop mainstreamingen af konspirationsnarrativer.
Hun identificerer tre hovedtemaer konspirationsteoretiske og højreradikale narrativer lige pt:
- Anti-indvandring, f.eks. "Den store udskiftning"
- Anti-feministisk: Mandligt overherredømme, kvindehad og etno-nationalisme
- Anti-elititær: Eksistentielle kriser, samfundskollaps og voldelige hævnfantasier
Mainstreamingprocessen Tina beskriver er hvordan disse ideer er rejst fra relativt aflukkede fora, særligt online, til politisk og mediemæssigt mainstreamrum og blevet normaliseret i Sverige.
Hun kalder det "hverdagsekstremisme"
Grunden til at Sverige er en interessant case er:
Til punkt 3: SVerige har sit eget højreradikale medieøkosystem, som blandt andet har at gøre med at partier som Sverigedemokraterne er komme til magten trods nynazistiske rødder (punkt 2).
Sverige har den højeste rate af "junk news consumption" ift andre EU lande, ligesom størstedelen af denne type nyheder kommer fra sverige.
Disse outlets brander sig som "anti-establishment" men er i praksis højreradikale og har bånd til eg. Sverigesdemokraterne.
Det er f.eks. for nyligt afsløret at Sverigesdemokraterne har betalt en gruppe mennesker, altså en troldehær, for at bedrive propaganda for dem.
Punkt 4: Sverige har uforholdsmæssigt mange store alt-right politiske influencere, f.eks. nyhedning og højreradikal bodubuilder "golden one" eller konservativ edgelord "Angry foreigner", der bruger mainstream sociale medier til at nå ud med deres agenda
De deler alle narrativet fra punkt 5 i forskellige indpakninger: Sverige var et hvidt, egalitært paradis, men nu er det ødelagt af indvandring
Hverdagsekstremismens artefakter er f.eks kopper, t-shirt og totebags med ekstremistiske slogans der sælges af influencere via deres webshops, f.eks. med slogans som "remigration" eller "hvid sharia".
Politiske ekstremister har taget noter fra online influencere og kopierer formen og forretningsmodellen, men det, de sælger er ideologi.
Her sker en hybridisering mellem online og offline rum, når budskaberne ryger fra webshoppen og ud i gaden.
En gruppe der særligt er aktive i at mainstreame konspiratoriske antifeminsitske narrativer er tradwives, som er en langt større subkultur i Sverige end i Danmark. Her er tradwives også langt mere forbundne til det yderste højre, eller i hvert fald mere ærlige om at de er det, end i Danmark. De narrativer de bringer til torvs pakkes stadig ind i influencerliv og nostalgi.
Du kan høre vores podcast om tradwives her.
https://cybernauterne.dk/podcast/manosfaeren-7-tradwife/
Måske har du set dem under hashtagget #tradwives: En sammentrækning af ordene traditionel og kone. Medierne kalder det en tendens, hvor kvinder vender tilbage til husmodergerningen i en krisetid. Men er det nu også hele forklaringen på tradwife fænomenet? Eller stikker der noget andet bag?
Askanius projekt arbejder med at definere hverdagsekstremisme i deres projekt. Arbejdsdefinitionen (min oversættelse) er:
"Den almindelige hverdagsdiskurs og praksis som reproducerer fjendtlige opstillinger i 'os' og 'dem'.
Ekstreme narrativer er en del af det der forstås som den almindelige sunde fornufts at forstå verden på, hvilket ses i hverdagssamtaler og interaktioner.
Askanius projektet foreslår at researchfokus
- Flyttes fra Organiserede og ekstremt affilierede aktører
- Skjulte/latente former snarere end åbent ekstremistiske statements
- Almindelige objekter og materielle kulturelle artefakter.
- Engagerende metoder til at finde rutinemæssige og almindelige praksisser og diskurser
- Levede oplevelser og forståelsesrammer på modtagerenden af hverdagsekstremismen
For på den måde at få et bedre billede af udbredelsen i samfundet
Juliette Stoencheva er næste oplægsholder, hun skriver phd om digital ekstremisme i mainstream, særligt online diskussioner om immigration i Sverige.
Hun tager udgangspunkt i det svenske forum Flashback, som er et lidt uddateret forum (se billede), hvis slogan er "ytrindefrihet på rigtigt". 33% af svenskerne bruger det indimellem. Der er anonymt og der er nul moderation, og det bruges derfor til at sprede højreradikale konspirationsteorier.
Næste præsentation var en analyse af teksten i alle-terroristens Stephan Baillets manifest; et mix af højreradikal ideologi, våbenfascination, internetmemes og animefandom.
Stefan Baillet angreb en synagoge i Halle på Yom Kippur i 2019, et angreb han livestreamede inspireret af sit forbillede Brenton Tarrant, der stod bag Christchurch angrebet samme år. Det lykkedes ham ikke at komme ind, hvorefter han dræbte en forbipasserende kvinder og en mand i en shawarmabar.
Læs:
https://cybernauterne.dk/blog/den-hvide-internetterrorist-er-ogsa-anti-feminist/
Baillets manifest var dog noget helt andet end hans praksis
Baillets manifest tydeliggør hans gameplan for angrebet med sine hjemmelavede våben.
Men allerede 5 minutter inde i livestreamen af angrebet har han "fejlet" i sin egen optik; hans hjemmelavede våben virker ikke, han begynder at begræde at han er en "failure til seerne på livestreamen og inde på 4chan begynder det højreradikale publikum at gøre grin med ham og sætte ham ind som jomfruen i "chad vs. virgin" memes.
At analysere et manifest alene kan altså give et skævt billede...
De her terrormanifester er lavet til pressen. De er terroristens måde at forsøge at styre narrativet om hvorfor de begik deres terrorhandling, men den siger ikke nødvendigvis noget om deres effekt eller modtagelse...
Tekstanalyse alene der forklarer alle Baillets anime referencer i hans manifest er basically bare reading aid for hvordan han gerne vil ses, det siger intet om Baillets handlinger i praksis eller deres effekter.
Hossein Derakhshan er næste oplægsholder, titlen på hans oplæg er "Thick Fakes"...
Glæder mig allerede
Det handler om malinformation and the future of information warfare.
Hossein fortæller om at vokse op i "the blogging era", men blev fængslet af regimet i Iran. Da han kom ud var han pludselig være i social media æraen, der er meget mere giftigt. Dette skift har han prøvet at lave teori omkring
Hossein Derakhshan is an Iranian-Canadian author, researcher, and public speaker, as well as the pioneer of blogging, podcasts and tech journalism in Iran. He is currently completing a PhD at the department of media and communications at London School of Economics and Political Science (LSE)
Tre kategorier i "information disorder" iflg Hossein:
Misinformation: Urigtige oplysninger, men der er ikke en intention om at sprede usandheder
Disinformation: Usandheden spredes overlagt med skadelig intention
Malinformation: Sandheder eller korrekt information men udgivet i en form eller kontekst, der har til formål at gøre skade
Der er tre hovedaktører der enten kan målrette eller være modtager af malinformation:
- Statslige aktører
- Ikke-statslige aktører
- Offentligheden
Malinformation kan være private nøgenbilleder delt for at hænge ud, videoer redigeret til at fremstå dårligt eller citater taget ud af kontekst. Fejl-captionede billeder, billeder der er croppet uden at være redigeret etc
Malinformation er iflg Hussein langt farligere, fordi det er lav-tech, billig, troværdigt, hurtigt at lave, men svært at spotte og debunke, fordi det er baseret på ægte stykker information
Nu er der diskussion om hvorvidt konspirationsteorier har erstattet ideologi...
Meeeh, der er nu tit relativt konkrete ideologier der ligger bag konspirationsteorier, eller bestemte politiske kategorier er bygget på konspiracisttænkning. Måske er der bare brug for flere ideologiske kategorier end "højre" og "venstre"?
Sidste præsentationer fra i dag: Han starter med tre pointer:
- Det er ikke "de andre" der tror på konspirationsteorier eller er ekstremister, det handler om samfundsudvikling der berører alle.
- Tilhørsforhold til en socail gruppe eller fælesskab er essentiel i forhold til mekanismerne hvor man begynder at tro på disinformation og konspirationsteorier...
- Og konspirationsteorier er tiltrækkende fordi de adresserer smertefulde følelser, traumer og overskridelse af moralske værdier
UNdersøgelsen er basseret på TGdataset, en offentlig tilgængelig database over Telegrambeskeder fra offentlige kanaler. De har brugt NLP til at analysere oer 50 mio engelske og tyske beskeder for konspirationsteoretiskenarativer.
Mængden af konspiracistbeskeder vokser ekplosivt under pandemien, til ingens overraskelse
Hmmm generelt er det her oplæg lidt messy i sin definition af hvad der er en konspirationsteori. Han mener vi skal "tage følelserne der ligger bag" alvorligt, men hvad med de materielle realiteter?
Hvis folk bliver myndighedsskeptikere fordi de bliver svigtet af staten, og hellere vil tro det skyldes illuminati end at politikere er ligeglade, så er det jo ikke deres "følelser der skal mødes" men samfundsproblemet der skal adresseres
Men det er relativt sigende for centrist/liberal tænkning der tror at alle mennesker diskuterer sig rationelt frem til deres ideologi og praksis ...
Not how things work...
Men tror måske det er fordi de her forskningsprojekter ofte skal tænke i løsninger inden de har kortlagt problemet
Ok jeg kan godt mærke jeg ikke er 20 længere, synes godt nok det er svært at holde hjernen vågen her kl 16, jeg forstår simpelthen ikke hvad hende der præsenterer sin undersøgelse omkring hvad journalister mener tillid til videnskab siger...
Det er altså også et meget forvirrende slide, illustrationen er en kvinde der ser forvirret ud 😂 det har lidt været en gennemgående ting at man er glad for modeller som er komplet uforståelige...
En af de mange grunde til at jeg ikke savner akademia
Ahhh, ok jeg forstår hvorfor jeg er forvirret. De har spurgt *journalister* hvad journalisterne mener deres egen og forskeres rolle er i at øge tilliden til videnskaben...
Altså det er jo fint nok, men en ting er hvad man synes når man sidder og reflekterer i et forskningsinterview, noget andet er hvad ens konkrete hverdagspraksis er.
Tænker måske journalisterne kunne tage et langt kig i spejlet... Mange af dem har jo selv et tvivlsomt forhold til at gå kritisk til videnskabelige kilder