Så er det ved, at være tid til, at grille and igen. Her følger min opskrift.

Stegetid 35 min pr. kg.

Anden renses og fyldes med div. guf som, hvis man skulle lave den i ovnen.

Grillen opvarmes så termometeret på låget viser 200grader. Vi går efter indirekte varme så fuld knald på i den ende, hvor anden ikke skal være og kun så meget som nødvendigt under anden.

Som vist på billedet skal anden i en metalbakke så andefedtet ikke drybber ned og bliver an(d)tændt. Gerne også en rist i bakken.

Sæt gerne en metalkasse med grillsmuld til røg i den varmeste ende af grillen.

Når halvdelen af tiden er gået, fjernes bakken og anden sættes direkte på grillens rist. Vend anden så brystet kommer til, at pege nedad.

Gå efter kernetemperatur på 75 grader

Til sidst gives skindet en omgang med gasbrænderen.

Nemt og uden flammer