White settlers (2014)

TMDb

“Jeg foretrækker faktisk en god spøgelseshistorie over den her slags film,” sagde jeg til min hustru cirka tyve minutter inde. Det er der omkring, hvor Sarah for anden gang sender Ed ud af soveværelset i deres nye hus på landet for at undersøge lydene nedenunder. Lige dér hvor der ikke længere kan være tvivl om at nogen er brudt ind, og parret er i dyb, dyb mødding.

Kender man genren, fra film som Eden lake (2006) og endda Deliverance (1972), så har man allerede en mental skitse af resten af filmen. Brutale landboer som lemlæster og fornedrer de helt sanseløse city folks bare fordi, og gerne en flugt gennem skov og evt bjerge før en højst hypotetisk redning. Jeg kan skære genren ud i pap, men jeg bryder mig ikke om netop den slags gysere, for de nærmer sig virkelighedens afstumpede meningsløshed, hvad mennesker gør ved mennesker.

De viser sprækker i min egen eskapisme, og stiller spørgsmålstegn ved relevansen af mindre virkelighedsnær horror. Hvad har spøgelser og zombies egentlig at sige om menneskelig skræk, når man kan blive hugget ned med en rusten økse på en hvilken som helst rasteplads? Men en anden fare ved den slags film er også, at den postulerede realisme bliver et påskud for at slippe alle narrative tøjler.

Historier som White settlers sætter skellet mellem land og by på spidsen, og med ekstreme situationer viser mennesker reducerede til selvopholdelsesdrift, men hævder samtidigt en kynisk verité som fritager dem for en velformet slutning, som selv slasherfilm som regel holder sig til. Jeg beder ikke engang om en happy end, hvor småborgerligt er dét? Bare vær søde at overbevise mig om, at filmen er lidt mere end en flugt gennem skoven, og at filmmagerne har en rudimentær forståelse af fortælleteknik.

White settlers (hvori alle parter er hvide europæere, så man forstår hvorfor filmen også er lanceret som The blood lands) holder et støt adrenalinniveau under store dele af filmen, men fejler netop på udførelsen af sin afslutning, som giver absolut ingen mening, ikke engang på sine egne præmisser. Men Pollyanna McIntosh sælger overbevisende desperationen som Sarah, og får i det hele taget filmen til at hænge bedre sammen end den har nogen ret til.

3/10★

#etLilleHusPåLandet #langtUdeISkoven #overlevelseshorror #PollyannaMcIntosh #skærmjournal #Skotland

https://superkultur.dk/2024/08/08/white-settlers-2014/

The Blood Lands

Young urban couple Ed and Sarah are set to begin a new life when they move from London into an isolated borders Scottish farmhouse. After falling in love with the 19th century Castle Farm and seeing its potential as a fixer-upper they are anxious to get started on the renovations. In bed on their first night Sarah thinks she can hear noises in the darkness but Ed is disbelieving saying it’s her imagination playing tricks. Persisting in her fear they are not alone in the house, she forces Ed to investigate. When he doesn’t return after a scarily long period, she goes downstairs to investigate only to be confronted by a welcoming committee of masked intruders. As she desperately searches for Ed, a terrifying game of cat and mouse ensues with the mysterious assailants. But what do they want and what horrors do they have planned for the two newcomers?

The Movie Database

Road Train (2010)

TMDb

To par cirka tyveåriges road trip gennem den australske outback bliver kontant afbrudt af en mystisk lastbil, der cruiser ud ad asfalten som en haj. Da de snart efter finder samme vognmonster forladt, ser de deres snit til at komme tilbage til civilisationen, men først der begynder deres problemer for alvor.

Jeg holder øjnene åbne for film, som har med tog at gøre — der indgår ikke kælder med plads til modelbaner i mit lejemål — men i dette tilfælde blev jeg vildledt af titlen. Road Train er australsk jargon for de enorme lastbiler som drøner gennem landet med godsfragt. Den antepodiske kulturkløft hævner sig igen.

Filmen er lidt som en russisk dukke, der gradvist viser sig at have en ny genre indeni. Teenage road movies er en kategori for sig, men i gysergenren er den forlængst reduceret til anslag for alskens ulykker, her varslet af en enorm, sort lastbil i bakspejlet. Okay, tænker den velbevandrede seer; vi kender også dén undergenre, hvor trafikanter terroriseres på forladte landeveje af anonyme biler i halvanden time. Men bum, så er de kørt i rabatten, kvæstede og strandede i den stegende sol.

Deres ombordstigning i den forladte lastbil er en direkte pendant til spøgelseshusfilm (“Vi spørger derovre, de må da have en telefon”), og derfra skifter filmen igen til overlevelseshorror, metafysisk psykodrama, med et sidespor ind i Motorsavsmassakre-territorie, og endelig Clive Barkersk body horror.

Alt dette er klart i det skærende klare tilbageblik, og får Road train til at lyde både smart og interessant, men jeg sad lidt frustreret og tjekkede klokken undervejs i filmen. Særligt sidste halvdel snubler over sine egne plotspor, og tygger drøv på ret trivielle personforviklinger. Måske har jeg glemt, hvor akut livstruende det er for tyveårige at opdage, deres kæreste har knaldet en anden, men så langt fremme i historien bliver det for spinkelt et omdrejningspunkt.

5/10★

#2010 #australsk #genreSwitch #horror #lastbil #outback #overlevelseshorror #roadMovie #skærmjournal #spøgelsesbil #trafikalThriller

https://superkultur.dk/2024/01/20/road-train-2010/

Road Train

A supernatural thriller about a group of teenagers menaced by a driver-less train in the Australian outback.

The Movie Database

Fall (2022)

TMDb

Efter Beckys mands død ved en bjergbestigerulykke beslutter vennen Hunter, at hun kun kan bearbejde tabet ved en fælles bestigning af en 600m høj, forfalden TV-antenne. Hvad kan gå galt?

Jeg har svært ved at koble filmens kvaliteter fra mine egne triggers. Som højdeskræk-horror går den f eks lige i min flugtrefleks, men både historie og temaer er plankede fra lignende, bedre overlevelsesfilm: The descent og The shallows melder sig på stående fod.

5/10★

#højdeskræk #overlevelseshorror #skærmjournal

https://superkultur.dk/2023/10/13/fall-2022/

Fall

For best friends Becky and Hunter, life is all about conquering fears and pushing limits. But after they climb 2,000 feet to the top of a remote, abandoned radio tower, they find themselves stranded with no way down. Now Becky and Hunter’s expert climbing skills will be put to the ultimate test as they desperately fight to survive the elements, a lack of supplies, and vertigo-inducing heights

The Movie Database

Yellowjackets (2021—)

TMDb

Et high school-fodboldhold — alle teenagepiger, samt deres mandlige træner — styrter i vildmarken på vej med fly til landsturnering. Isolerede, traumatiserede og på overlevelsens yderste overdrev bliver de udfordrede på deres interne forhold, overordnede mentalhelse, og … præcist hvor sulten man kan blive, når man kun har hinanden.

Tilsæt […]

#christina-ricci #horror #jasmin-savoy-brown #juliette-lewis #kvinde-er-kvinde-vaerst #langt-ude-i-skoven #melanie-lynskey #overlevelseshorror #skaermjournal #sophie-thatcher #vildmark #yakety-sax

https://superkultur.dk/2023/06/11/yellowjackets-2021/

https://superkultur.dk/wp-content/uploads/2023/06/Yellowjackets.jpg

Yellowjackets (2021—) – SUPERKULTUR